Fremsat den 1. marts 2022 af Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse og udfasning af oksekød og
lammekød i offentlige kantiner
Folketinget pålægger regeringen at
sikre, at salg og servering af oksekød og lammekød i
offentlige kantiner afskaffes med udfasning senest fra 2023.
Danskernes kødindtag er et af de
højeste i verden. Det er højere end EU-gennemsnittet
og det højeste i Norden. Danskere spiser ca. 1 kg kød
om ugen, og ifølge CONCITO udleder danskernes indtag af
fødevarer og drikkevarer i gennemsnit 3 t CO2 årligt. Det svarer til godt 20
pct. af en gennemsnitsdanskers klimagasudledning (»Danskerne
går ind for et mindre kødforbrug, men deres madvaner
er ikke fulgt med«, nyhed fra CONCITO, den 20. april
2021).
Oksekød og lammekød er to
kødtyper med en særdeles høj klimabelastning
som følge af CO2-udslip (og
klimagasækvivalenter) sammenlignet med andre
proteinkilder.
En lov om afskaffelse af oksekød og
lammekød i offentlige kantiner vil understøtte
Fødevarestyrelsens officielle kostråd fra 2021, som
blandt andet lyder, at danskerne bør spise mindre kød
og erstatte det med f.eks. bælgfrugter (»Spis mindre
kød - vælg bælgfrugter og fisk«,
altomkost.dk, De officielle Kostråd,
Fødevarestyrelsen).
Årsagen til, at beslutningsforslaget
specifikt omhandler oksekød og lammekød, er, at
lammekød belaster klimaet med 21,4 kg CO2-ækvivalenter pr. kg
fødevare, og oksekød gør det med 13,9 kg
CO2-ækvivalenter pr. kg.
fødevare, ifølge Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug. Til sammenligning belaster fersk
kylling med 3,2 kg, æg belaster med 2 kg, og
sojabønner med 0,6 kg (»Tabel over fødevarers
klimaaftryk«, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, den 11. februar 2016).
Hovedårsagen til, at kød fra
lam/får og køer har så stor en klimabelastning
relativt set, er, at de er drøvtyggere. De fordøjer
føden i flere trin, og i deres maver sker nogle
gæringsprocesser, der producerer store mængder metan,
som er en belastende klimagas.
En anden årsag til, at disse dyr har
så stor en klimabelastning, er, at kvæg og lam bliver
slagtefærdige meget senere end f.eks. kyllinger.
I 2015 indgik Danmark en forpligtende
klimaaftale i Paris om at nedbringe vores CO2-udledninger, så vi ikke når
en temperaturstigning på over 1,5-2 grader celsius og derved
risikerer vores altafgørende stabile klima. Det
kræver, at vi omlægger store dele af den måde, vi
lever, producerer og forbruger på.
Eftersom landbrugssektoren er verdens
næststørste udleder af klimagasser (næst efter
energisektoren), bør vi også her tage et
ambitiøst politisk ansvar for vores klimaaftryk og
ændre adfærd i kommunalt regi. Det mest effektive og
relativt enkle indgreb, vi kan lave for at reducere landbrugets
CO2-udledninger, er at spise mindre
kød. Selv en begrænsning af kødindtaget vil
gøre en stor forskel (»Skift kostvaner og spar op til
70 procent på klimakontoen«, Ingeniøren, den 11.
april 2016).
De officielle kostråd
De officielle og videnskabeligt fastsatte
kostråd blev opdateret i 2021 med rådet »spis
mindre kød« og en baggrund herfor, der både
fokuserer på personlig sundhed og på klimahensyn, og
med specifik fremhævelse af okse- og lammekød:
»[…] af hensyn til din sundhed
skal du begrænse, hvor meget du spiser af kød fra
firbenede dyr - og især forarbejdet kød. Firbenede dyr
er f.eks. okse, kalv, lam og gris. Forarbejdet kød er
kød, der fx er røget og saltet, herunder
kødpålæg, pølser og bacon.
Det er også godt for klimaet, når
du skærer ned på kød. Det gælder alle
kødtyper, og især okse- og lammekød, som er
blandt de fødevarer, der har det højeste klimaaftryk.
Fjerkræ, gris og æg belaster klimaet væsentligt
mindre end okse- og lammekød« (»Spis mindre
kød - vælg bælgfrugter og fisk«,
altomkost.dk, De officielle Kostråd,
Fødevarestyrelsen).
Konsekvenser af forslaget
Konsekvenserne af forslaget er først og
fremmest en stor potentiel CO2-reduktion. Afskaffes salg og servering
af okse- og lammekød, som beslutningsforslaget sigter mod,
for at erstatte dette kød med mindre CO2-belastende produktioner, vil det alt
andet lige føre til et fald i CO2-udslippet fra offentlige kantiner.
Dagligt producerer offentlige kantiner ca.
800.000 måltider. Okse- og lammekød fylder generelt
set relativt lidt på køkkeners
fødevarebudgetter, men på CO2-budgetterne fylder det til gengæld
en hel del. Som eksempel udgjorde okse- og lammekød 3 pct.
af Københavns Kommunens fødevareindkøb, indtil
man i 2019 indførte en mad- og måltidsstrategi for
blandt andet at mindske CO2-aftrykket fra kommunens kantiner. Trods
den lille andel på 3 pct. af budgettet, stod disse to
kødtyper for 45 pct. af den samlede CO2-udledning fra alle fødevarer
(»Københavns Kommune gør kål på
CO₂-tunge fødevarer og sætter planter på
menuen«, nyhed fra Verdensmål, den 11. september
2019).
Forslaget har desuden den konsekvens, at man
ikke længere i offentlige kantiner vil have mulighed for at
tilvælge okse- og lammekød.
Folketinget kan og skal naturligvis ikke
bestemme, hvad danske borgere skal spise i deres privatliv. Men
Folketinget kan - og bør - tage et politisk ansvar for,
hvilken mad vi fra offentligt hold tilbyder i de kommunale,
regionale og statslige institutioner. Danskere indtager 25-40 pct.
af deres måltider på arbejdspladser.
Godt 20 pct. af en gennemsnitsdanskers
klimagasudledning kommer fra mad og drikke. Heraf stammer op mod 75
pct. fra forbruget af kød og mejerivarer.
Forslaget kan effektueres ved at introducere
kravet i de udbud, som offentlige kantiner underlægges.
Finansiering
Forslaget kræver ingen finansiering, da
okse- og lammekød kan erstattes af andre proteinkilder
på samme - eller endda lavere - prisleje.
Skriftlig fremsættelse
Torsten Gejl
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse og udfasning af oksekød og lammekød i
offentlige kantiner.
(Beslutningsforslag nr. B 177)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.