Fremsat den 14. oktober 2021 af Morten Messerschmidt (DF),
Karina Adsbøl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en grundig udredning af Danmarks forpligtelser
og muligheder i forbindelse med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og afgørelser fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte en grundig udredning af Danmarks tilknytning
til og forpligtelser i forbindelse med EMRK og afgørelser
fra EMD med henblik på at anskueliggøre, hvilke
muligheder det danske folkestyre har for at genvinde den del af
lovgivningskompetencen, som gradvis fortabes ved EMD's yderst
politiske domspraksis.
Udredningen vil skulle have
følgende fokusområder:
a) Kan Danmark
træde ud af EMRK uden samtidig at risikere sanktioner fra de
øvrige EMRK-parter eller EU-medlemslande?
b) Er det er muligt
for Danmark at udtræde af EMRK for derefter at indtræde
med forbehold?
c) Hvilke
konsekvenser kan det få, hvis et EMRK-land ikke efterlever
EMD-praksis?
d) Hvilke
konsekvenser kan en ophævelse af lov om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (inkorporeringsloven)
medføre?
Udredningsarbejdet skal være afsluttet
senest ved udgangen af 2022.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD) har ikke altid været dynamisk og politisk i sine
domsafsigelser, men siden 1978 er der vokset en praksis frem, som i
høj grad er politisk, og hvor afgørelserne ikke
nødvendigvis følger udtalelser i forarbejderne til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som
Danmark har tiltrådt. Det betyder i praksis, at EMD med sine
afgørelser forpligter lande som Danmark til andet og mere,
end landene i sin tid forpligtede sig til ved tiltrædelse af
EMRK.
I Danmark ser vi også sommetider, at
domstolene anvender lovgivningen på en anden måde, end
der måske er et politisk ønske om. Efter dansk
retspraksis lægger domstolene i høj grad vægt
på bestemmelsers ordlyd, som i nødvendigt omfang
suppleres af lovforarbejderne. Forskellen mellem domme afsagt af
EMD og en dansk domstol er endvidere, at der så kan tages en
national debat på baggrund af dommen, som kan føre
til, at lovgivningen ændres af Folketinget, så
fremtidige domme kan få et andet udfald. Den mulighed har
Danmark ikke i forhold til domme afsagt af EMD. Det er ikke i samme
grad muligt at ændre konventioner, eftersom det også
afhænger af de andre parter.
Formålet med udredningen er at skabe
klarhed over Danmarks forpligtelser og muligheder, når det
kommer til EMRK og EMD. Med udredningens konklusioner vil vi i
fremtiden få et mere oplyst og gennemarbejdet grundlag at
diskutere Danmarks forpligtelser i medfør af EMRK og praksis
fra EMD på, end det grundlag vi hidtil har haft.
Konkrete problemstillinger, som skal
undersøges med udredningen
a) Kan Danmark træde ud af EMRK uden
samtidig at risikere sanktioner fra de øvrige EMRK-parter
eller EU-medlemslande?
Det er ifølge EMRK's artikel 58 muligt
at udtræde af EMRK, men det fremgår ikke, om et lands
udtræden kan resultere i sanktioner fra andre EMRK-lande.
Justitsministeriet har tidligere i svar
på Retsudvalget, alm. del - spørgsmål 1023,
folketingsåret 2017-18, anført, at det antages, at en
opsigelse af EMRK, som samtlige EU-medlemsstater deltager i, vil
blive mødt med alvorlige indsigelser fra de øvrige
medlemsstater og muligvis krav om udtræden, uanset at der
ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i EU's
traktatgrundlag.
I Justitsministeriets besvarelse henvises der
imidlertid ikke til, hvad der ligger til grund for antagelsen, og
der er derfor behov for med udredningen at belyse, hvilke
indsigelser der kan forventes fra andre EU-lande.
Nogle mener, at der kan gælde en
folkeretlig sædvane, som forhindrer medlemmer af
Europarådet i at melde sig ud af EMRK, men som med de
øvrige antagelser på området er der ikke
dokumentation for, at denne fortolkning er korrekt. Derfor er der
brug for at skabe klarhed over, om Danmark kan træde ud af
EMRK, og hvad konsekvenserne i givet fald kan være.
b) Er det er muligt for Danmark at
udtræde af EMRK for derefter at indtræde med forbehold,
og hvilke sanktioner kan Danmark i givet fald forvente at blive
mødt med?
EMRK's artikel 57 giver mulighed for, at man
ved indtræden kan tage forbehold for bestemte bestemmelser i
konventionen.
Det bør derfor afklares, om det vil
være muligt for Danmark at udtræde af EMRK for derefter
at indtræde med forbehold for f.eks. udlændingeretlige
regler om udvisning m.v. Det bør også indgå i
vurderingen, at Danmark ikke er et af de medlemslande, som er kendt
for generelt at have udfordringer med at respektere
menneskerettighederne.
c) Hvilke konsekvenser kan det få,
hvis et EMRK-land ikke efterlever EMD-praksis?
Flere EMRK-lande har år efter år
forsømt at efterkomme domme fra EMD, men det har ikke
ført til andet end interne påtaler.
Derfor bør det undersøges,
hvilke retlige og politiske sanktioner det kan medføre for
Danmark, hvis vi i Danmark besluttede ikke at efterkomme EMD's
praksis, og om der er tradition for bestemte typer sanktioner.
Det er
forslagsstillernes opfattelse, at EMD træffer
afgørelser, som går langt ud over, hvad Danmark har
tiltrådt, hvorfor denne overskridelse nærmere
bør undersøges. Det vil i den forbindelse også
være relevant at undersøge
- om det kan
være en formildende omstændighed, hvis Danmark
forgæves har forsøgt at få den konkrete dom
indbragt for et EMD storkammer, og
- om Danmark vil
kunne vælge at opfylde en fældende EMD-dom over for
klageren, men ikke påtænker at følge EMD's
fortolkning i fremtiden.
d) Hvilke konsekvenser kan en
ophævelse af EMRK-inkorporeringsloven
medføre?
Efter dansk rets princip om dualisme er det
muligt for Danmark at ophæve inkorporeringsloven, men fortsat
- folkeretligt - at være tiltrådt EMRK. Herved er
Danmark fortsat retligt bundet af konventionen, men den er ikke
gældende dansk ret. Dette ville have betydning for, hvordan
de danske domstole anvender EMRK, hvorefter domstolene alene vil
skulle inddrage EMRK som international forpligtelse i
tvivlstilfælde. EMRK vil således stadig kunne få
en betydning i en række fremtidige sager ved de danske
domstole.
Der er behov for klarhed om, i hvilket omfang
praksis fra EMD fortsat vil spille en rolle i dansk retspraksis,
hvis inkorporeringsloven ophæves, og hvilke konsekvenser det
i øvrigt vil kunne få for Danmark, hvis
inkorporeringsloven ophæves.
Udredningsgruppens
sammensætning
Gruppen, der skal forestå
udredningsarbejdet, skal bestå af eksterne, uvildige jurister
med baggrund og ekspertise i forskellige relevante
fagområder.
Der bør udvises tilbageholdenhed med
jurister tilknyttet menneskerettighedsorganisationer, henset til at
der er behov for en upartisk udredning.
Udredningsgruppens arbejde skal
tilrettelægges, således at udredningen skal være
afsluttet senest ved udgangen af 2022.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i
forbindelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) og afgørelser fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD).
(Beslutningsforslag nr. B 17)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.