Fremsat den 1. marts 2022 af Sikandar Siddique (FG),
Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en obligatorisk
ligestillingsvurdering af de årlige finanslovsforslag
Folketinget pålægger regeringen
senest fra og med finanslovsforslaget for 2023 at indføre en
obligatorisk ligestillingsvurdering af regeringens årlige
finanslovsforslag.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er
at sikre, at regeringen foretager en detaljeret
ligestillingsvurdering af fremtidige finanslovsforslag.
En ligestillingsvurdering af et lovforslag er
ifølge den gældende vejledning på området
en konsekvensvurdering af lovforslag, for så vidt angår
de køns- og ligestillingsmæssige konsekvenser
(vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013 til ligestillingsvurdering af
lovforslag). En ligestillingsvurdering har desuden til formål
at forhindre, at et lovforslag er kønsdiskriminerende eller
vil medføre utilsigtede skævheder mellem
kønnene. Selv om dansk lovgivning som udgangspunkt er
kønsneutral, kan virkningerne af en lov alligevel få
større betydning for det ene køn, fordi kvinder og
mænd på en række områder har forskellige
behov, ressourcer og adfærd. Disse utilsigtede konsekvenser
af ny lovgivning kan netop ligestillingsvurderingen bringe frem i
lyset.
Regeringen ligestillingsvurderer allerede
visse lovforslag, inden lovforslagene fremsættes. Samlet er
der i folketingsåret 2020-2021 gennemført
ligestillingsvurderinger af i alt 21 lovforslag
(Ligestillingsudvalget alm. del - bilag 97, folketingsåret
2020-21). En ligestillingsvurdering af et lovforslag skal
ifølge Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledningen
foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor
eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at
være væsentlige.
Forslagsstillerne mener, at det er
særdeles relevant og vigtigt, at netop finanslovsforslagene
ligestillingsvurderes, og at det sker hvert år. Finansloven
bestemmer statens budget for det kommende år og er derfor en
af de vigtigste love, der hvert år behandles af Folketinget.
Finansloven har også væsentlige konsekvenser,
både på kort og lang sigt, for alle sektorer af
samfundet. En ligestillingsvurdering af finanslovsforslag
bør derfor ikke kunne fravælges af skiftende
regeringer, som finder det mere eller mindre relevant.
Forslagsstillerne vurderer, at en obligatorisk
ligestillingsvurdering af finanslovsforslag vil føre en
række positive effekter med sig. En sådan praksis vil
bl.a. bidrage til større transparens i fordelingen af
midlerne i statens budget, og dermed vil en ligestillingsvurdering
kunne bidrage til at få identificeret, hvilke
kønsbestemte udfordringer vi som samfund står med.
Derudover vil en konsekvent og systematisk ligestillingsvurdering
af finanslovsforslag give de partier, som forhandler om en
finanslovsaftale, en større forståelse for og viden
om, hvordan politiske prioriteringer kan ramme køn
forskelligt, og dermed vil vurderingen forbedre selve
beslutningsgrundlaget.
På baggrund af en ligestillingsvurdering
af finanslovsforslag vil man kunne identificere eksisterende
udfordringer, og med den viden kan man formulere fremtidige
målsætninger og indikatorer. Når
målsætninger og indikatorer er identificeret, kan disse
bruges som rettesnor for nye indsatser og til at justere
budgetternes fordeling med fokus på at opnå øget
ligestilling i Danmark.
En ligestillingsvurdering af finanslovsforslag
vil være fint i tråd med den metode, man kalder
kønsbudgettering (gender responsive budgeting), og som
allerede benyttes af en række lande og i internationale
organisationer, f.eks. Europarådet. Europarådets
definition af kønsbudgettering er kort sagt anvendelsen af
ligestillingsvurderinger i budgetprocessen. Det betyder, at man
integrerer kønsaspektet på alle niveauer i
budgetproceduren, herunder også i forhold til omfordeling af
indtægter og udgifter, med henblik på at fremme
ligestilling mellem kønnene (»Gender Budgeting - Final
report of the Group of specialists on gender budgeting
(EG-S-GB)«, Council of Europe, 2005).
Det er forslagsstillernes holdning, at vi i
Danmark allerede har gode forudsætninger for at
indføre en obligatorisk ligestillingsvurdering af
finanslovsforslag, idet vi allerede har en praksis for
ligestillingsvurderinger og dermed de nødvendige
værktøjer for også at kunne gennemføre
ligestillingsvurderinger af finanslovsforslag.
Forslagsstillerne mener dog, at den danske
model for ligestillingsvurdering af lovforslag bør suppleres
med elementer fra metoden kønsbudgettering, således at
man også tydeligt forpligter sig til at lave en omfordeling
af indtægter og udgifter, såfremt
ligestillingsvurderingen viser, at der er kønsbaserede
forskelle i disse. Her kan man f.eks. supplere med elementer fra
den analysemodel for kønsbudgettering, man længe har
arbejdet med i Sverige (»BUDGe for Gender Equality - a
Swedish tool for gender budgeting«, Government Offices of
Sweden, 2021). Også mange andre lande arbejder - på
forskellige måder - med kønsbudgettering som metode,
bl.a. Østrig, Canada, Japan, Korea, Island, Mexico, Norge og
Spanien (»Designing and Implementing Gender Budgeting - A
path to action«, Ronnie Downes og Scherie Nicol, OECD Journal
on Budgeting, 2020, nr. 2, side 67-96).
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique
(FG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en obligatorisk ligestillingsvurdering af de
årlige finanslovsforslag.
(Beslutningsforslag nr. B 166)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.