Fremsat den 1. marts 2022 af Susanne Zimmer (FG),
Uffe Elbæk (FG) og Sikandar Siddique (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om plantebaserede og klimavenlige offentlige
kantiner
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2022, der
pålægger offentlige kantiner, at alle måltider
skal være baseret på planter og have et lavt
klimaaftryk, herunder at alle frokostmåltider serveres uden
kød og fisk.
Bemærkninger til forslaget
Forbruget af animalske fødevarer og
fødevarer med et højt klimaftryk lægger et
hårdt pres på de i forvejen eskalerende
økologiske kriser, herunder igennem drivhusgasemissioner og
pres på biodiversiteten, vandmiljøet og
arealanvendelsen i produktionen.
Forslagsstillere mener derfor også, at
det er glædeligt, at regeringen har fremlagt guidelines til,
hvordan professionelle køkkener kan servere mad, der
afspejler de nye officielle kostråd om bl.a. mindre
kød og mere grønt på tallerkenen
(»Kostråd skal mindske CO2'en fra de offentlige gryder«,
nyhed fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
den 27. januar 2022). Det er dog forslagsstillernes klare
opfattelse, at langt større ambitioner er nødvendige
for at nedskalere vores aftryk på klimaet og naturen i
tilstrækkelig grad.
Danmark er et af de lande i verden, der
ifølge Klimarådet har det højeste forbrug af
kød pr. indbygger: »En gennemsnitlig borger i Danmark
spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer,
som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det
europæiske gennemsnit. Dermed har det danske
fødevareforbrug et klimaaftryk, der overstiger det
bæredygtige niveau i et globalt perspektiv.«
(»Klimavenlig mad og forbrugeradfærd«,
Klimarådet, 2021).
Det globale madsystem forårsager omkring
en tredjedel af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger og
optager omkring halvdelen af planetens beboelige landareal til
fødevareproduktion. Gennemsnitligt har animalske
fødevarer 10-50 gange større klimabelastning end
vegetabilske fødevarer, og husdyrproduktionen fylder ca. 80
pct. af det globale landbrugsareal, selv om husdyrindustrien
producerer under 20 pct. af verdens kalorier (»Rich nations
could see »double climate dividend« by switching to
plant-based foods«, www.carbonbrief.org, den 10. jan.
2022).
Et nyt studie publiceret i det videnskabelige
tidsskrift Nature viser, at 54 højindkomstlande kan
skære deres udledninger fra landbruget med to tredjedele blot
ved at ændre madvaner. Samtidig vil det kunne frigive et
areal større end hele EU (»Dietary change in
high-income nations alone can lead to substantial double climate
dividend«, Sun, Z. et al., Nature Food, 2022, nr. 3).
I Danmark serverer offentlige kantiner hver
dag 650.000 måltider på arbejdspladser og skoler og i
daginstitutioner. At begynde her er et skridt i den rigtige retning
mod en større omlægning af vores madkultur og
madsystem. Det er forslagsstillernes forventning, at en
større efterspørgsel på plantebaseret kost
gennem forslagets vedtagelse vil sikre et følgende
større udbud. Det er ambitionen, at jordbrugere får
større sikkerhed omkring afsætningen af deres
vegetabilske produktion.
Forslaget helt konkret
Der foreslås helt konkret, at der
indføres lovgivning, der pålægger alle
offentlige kantiner at servere måltider med et lavt
klimaaftryk. Alle måltider skal være plantebaserede,
forstået som måltider, der er bygget op omkring
planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske
fødevarer, jf. Plantebaseret Videnscenters definition af et
plantebaseret måltid (»Vi arbejder for«,
www.plantebaseretvidenscenter.dk). Dog bør alle
frokostmåltider serveres uden kød og fisk efter
ønsket om at fremme efterlevelsen af kostrådene blandt
danskerne, da brugerne af kantinerne forventes at komme op på
de officielle kostråds anbefalede 350 g pr. uge i deres
private forbrug og servering af kød til frokost faktisk
derved kan modvirke efterlevelsen af kostrådene.
Et lavt klimaaftryk defineres som en
grænseværdi i kilogram CO2-e i gennemsnit pr. måltid, der
estimeres ud fra den betragtning, at grænseværdien vil
forventes at medføre en reduktion i offentlige
køkkeners klimabelastning på 50 pct. i 2030 i forhold
til i dag. Det er et reduktionsmål, der af forslagsstillerne
vurderes både ambitiøst og realistisk. Det vil sige,
at der skal laves beregninger, der kan definere denne
grænseværdi forud for et endeligt lovforslag, hvis
beslutningsforslaget vedtages. Udregningen af
grænseværdien bør foretages med datagrundlag i
CONCITOs klimadatabase for fødevarer (»Den store
klimadatabase«, CONCITO).
Loven skal derudover suppleres med en
anbefaling til offentlige køkkener om i så stort
omfang, det er muligt, fortrinsvis at indkøbe lokale,
økologiske og sæsonbaserede råvarer. Det er op
til de enkelte køkkener at følge denne
anbefaling.
Implementeringen af forslaget
Under implementeringen af den lovgivning, der
følger af forslaget, skal der tages højde for
særlige forhold. Det gælder hospitaler, bosteder og
plejehjem og andre steder, hvor særlige diæter eller
større valgfrihed kan være nødvendigt i enkelte
tilfælde. I disse tilfælde skal det være muligt
at afvige kravene.
Desuden skal der medfølge ressourcer
til opkvalificering af køkkenpersonale i alle offentlige
køkkener, så kostomlægningen bliver en god
oplevelse for brugerne.
Implementeringen af forslaget har ingen
lovgivningsmæssig indvirkning på måltider i
privat regi, men forslagsstillere håber selvfølgelig,
at en implementering vil have en indirekte effekt på
måltider i private husholdninger og i private virksomheder,
der vil lade sig inspirere.
Skriftlig fremsættelse
Susanne Zimmer
(FG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
plantebaserede og klimavenlige offentlige kantiner.
(Beslutningsforslag nr. B 164)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.