Fremsat den 1. marts 2022 af Peter Seier Christensen (NB),
Lars Boje Mathiesen (NB),
Mette Thiesen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at offentlig energiplanlægning
tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes
Folketinget pålægger regeringen at
tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra
den forudsætning, at atomkraft kan anvendes.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 64,
folketingsåret 2020-21. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, tillæg
A, B 64 som fremsat.
En folketingsbeslutning fra 1985 om offentlig
energiplanlægning uden atomkraft har i praksis elimineret
alle muligheder for at opnå offentlig støtte til
forskning i kernekraft. Der henvises til forslag til
folketingsbeslutning nr. B 103 af 29. marts 1985, jf.
Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 3507,
tillæg B, spalte 963, tillæg C, spalte 283, og
tillæg F, spalte 5762, 7071 og 8254.
Af den nævnte folketingsbeslutning fra
1985 fremgår det, at den viden og teknologi, der var til
rådighed dengang, gjorde, at atomkraft skulle udgå af
den danske energiplanlægning. I dag har vi mere viden og mere
veludviklet teknologi, som gør, at kernekraft igen kan
være relevant at inddrage i energiplanlægningen og
derfor også være genstand for forskning for offentlige
midler.
Formålet med dette beslutningsforslag er
at fjerne det eksisterende reelle forbud mod bestemte typer af
forskning inden for energisektoren.
Når man på forhånd udelukker
bestemte løsninger, kan man være sikker på, at
man ikke får den bedste og billigste energiforsyning på
sigt.
Særlig i lyset af den viden, vi har nu
om CO2-udledninger, der skal
nedbringes, kan kernekraft være en afgørende
medspiller, og der er derfor ingen grund til at udelade kernekraft
som forskningsområde.
Samtidig noterer forslagsstillerne sig, at
energipriserne er steget kraftigt det seneste år. Udviklingen
hænger i høj grad sammen med, at man i Europa lukker
ned for produktionen af fossile brændsler, uden at stabile
alternativer er til stede. En moderne økonomi, der sikrer
borgerne et højt niveau af velstand og livskvalitet og
dermed velfærd, forudsætter pålidelige
energikilder. På europæisk plan er det urealistisk, at
vind og sol kan sikre dette.
Energistyrelsen skriver i rapporten
»Klimaaftaleanalyse 1 - Hovedrapport: Elforsyningssikkerhed
frem mod og efter 2030« fra januar 2022, at yderligere
produktion fra vind og sol i samme geografiske område kun vil
forbedre elforsyningssikkerheden i begrænset omfang (side 1).
Den nuværende energikrise taget i betragtning kan en
yderligere udbygning af vind- og solenergi være decideret
uansvarlig.
Ud over de mål for reduktion af CO2-udledninger, som et flertal i
Folketinget lægger vægt på, er der store
sikkerhedspolitiske gevinster i at sikre uafhængighed af
russisk og arabisk gas og olie, hvorfor et bidrag til at udvikle
fremtidige nukleare energiformer som f.eks. små,
modulære atomreaktorer vil bidrage positivt til Europas
forsyningssikkerhed og den sikkerhedspolitiske situation.
En dansk forskningsindsats på dette
område kan endvidere bidrage til, at udledningsfri, renere og
billigere energi bliver tilgængelig i fremtiden, til gavn for
hele verden.
Skriftlig fremsættelse
Peter Seier
Christensen (NB):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at
atomkraft kan anvendes.
(Beslutningsforslag nr. B 159)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.