Fremsat den 1. marts 2022 af Britt Bager (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en selvstændig
bestemmelse om ydmygelsesvold i straffeloven
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag inden årets udgang, der
indsætter en selvstændig bestemmelse om ydmygelsesvold
i straffelovens § 244 om simpel vold og hæver straffen
for fornedrelse af offeret.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en lettere revideret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 233 om at
indføre en selvstændig bestemmelse om dominansvold i
straffeloven (folketingsåret 2020-21).
Gennem de senere år har ydmygelsesvold
været en stigende tendens i de kriminelle miljøer i
Sverige. Det har særlig været grupper af unge med
indvandrerbaggrund, der har udført voldelige overfald
på etniske svenskere. Fænomenet er nu også blevet
udbredt i Danmark.
Siden folketingsbeslutningen blev behandlet i
foråret 2021, har der været flere eksempler på
denne type af vold i Danmark (f.eks. »Ydmygelsesvold delt
på video: - Jeg er en slave«, tvmidtvest.dk, den 21.
juli 2021). Især ses det, at unge mennesker udøver
ydmygelsesvold over for jævnaldrende og slipper med en
forholdsvis lav straf. Et eksempel herpå var en episode i
Silkeborg i november 2020, hvor en ung mand blev overfaldet og de
dømte slap for at afsone i fængsel. Fem unge
mænd på 15 og 16 år blev dømt for i
forening at have ydmyget et offer på en parkeringsplads
på Lyngbygade i Silkeborg. Først blev offeret
slået i ansigtet med knytnæve, dernæst sparket og
til sidst beordret til at kysse flere af gerningsmændenes
fødder. Alle gerningsmændene slap med betingede
fængselsdomme på mellem 20 og 40 dages fængsel
(»Dømte for ydmygelsesvold slipper for fængsel:
»Det skriger til himlen««, BT, den 22. november
2020).
Efter dommene tilkendegav Socialdemokratiets
udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, at
Socialdemokratiet var villig til at se på lovgivning, hvis
der var behov for det. Under 1. behandling af B 233 den 19. april
2021 gav justitsministeren udtryk for, at regeringen var klar til
at se på, om vi på nuværende tidspunkt har de
rigtige sanktioner over for ydmygelsesvold.
Den stigende tendens til ydmygelsesvold
sammenholdt med, at denne type af vold er en særlig
modbydelig form for vold, viser for forslagsstillerne tydeligt, at
sanktionsmulighederne ikke er tilstrækkelige i dag.
I et svar til Folketingets Retsudvalg har
justitsministeren oplyst, at ydmygelsesvold ikke er et fast
defineret begreb, der anvendes af dansk politi, og at
ydmygelsesvold i dansk ret rummes af det almindelige voldsbegreb.
Det vil sige, at politiet ikke registrerer sager om ydmygelsesvold
med en særskilt gerningskode eller søgenøgle i
Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS), og det er derfor ikke muligt
at opgøre antallet af sager om ydmygelsesvold. Rigspolitiet
vurderer dog, at der findes en række sager om vold, hvor
ydmygelser og dominans indgår som et særligt element i
sagen. I forhold til sager om vold, der udøves blandt
børn og unge, ses der bl.a. tilfælde, hvor volden
bliver filmet, og hvor optagelserne efterfølgende bliver
vist eller sendt til en bredere kreds via bl.a. sociale medier, jf.
Retsudvalget, alm. del - spørgsmål 1782,
folketingsåret 2020-21.
Straffelovens § 244 om simpel vold
betyder, at den, som øver vold mod eller på anden
måde angriber en andens legeme, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år. Efter straffelovens §
264 d er det strafbart uberettiget at videregive meddelelser eller
billeder vedrørende en andens private forhold eller i
øvrigt billeder af den pågældende under
omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en
bredere offentlighed. Afhængigt af det strafbare forholds
karakter antages bestemmelsen bl.a. at omfatte meddelelser om eller
billeder af, at den forurettede har været offer for en
forbrydelse, jf. betænkning nr. 1563 fra
Straffelovrådet om freds- og ærekrænkelser.
Tendensen med ydmygelsesvold er bekymrende, og
det er et fænomen, der skal reageres konsekvent på.
Formålet med beslutningsforslaget er at indsætte en
selvstændig bestemmelse om ydmygelsesvold i straffeloven for
at markere, at ydmygelsesvold adskiller sig fra andre former for
vold. Det er en særlig brutal og ydmygende form for vold,
hvor den forurettede nedgøres og hånes, samtidig med
at overgrebet i nogle tilfælde filmes. Med
beslutningsforslaget lægges der endvidere op til en generel
forøgelse af straffen for ydmygelsesvold.
I Det Konservative Folkepartis forslag til
finansloven for 2022 havde vi afsat 300 millioner kroner til
tiltag, der øger straffene og forbedrer kriminalforsorgen.
Forslagsstillerne er af den overbevisning, at et højere
strafniveau vil kunne finansieres inden for denne ramme. Derudover
afventer vi justitsministeriets nærmere beregninger af de
præcise udgifter til finansiering af forslaget.
Forslagsstillerne ønsker med
beslutningsforslaget at pålægge regeringen at
fremsætte et lovforslag inden folketingsårets udgang,
der indsætter en selvstændig bestemmelse om
ydmygelsesvold i straffeloven § 244 og samtidig forøger
strafniveauet.
Skriftlig fremsættelse
Britt Bager
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en selvstændig bestemmelse om ydmygelsesvold i
straffeloven.
(Beslutningsforslag nr. B 144)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.