Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Adsbøl (UFG),
Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG),
Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give ældre borgere en reel ret til
omsorg efter serviceloven
Folketinget pålægger regeringen at
lovfæste retten til omsorg i servicelovens § 83,
så det bliver en reel rettighed for de ældre borgere,
der modtager hjælp efter servicelovens § 83.
Bemærkninger til forslaget
Retten til omsorg fremgår i dag ikke
specifikt af servicelovens § 83, men vi ser desværre
løbende eksempler på, at ældre mennesker
udsættes for omsorgssvigt. Det stod lysende klart i
TV2-dokumentaren »Plejehjemmene bag facaden« fra 2020,
hvor personalet f.eks. undlod at skifte en beboers ble og talte
nedladende om beboeren hen over hovedet på vedkommende. Et
andet eksempel var, da vi så en anden optagelse på TV2
med en plejers hånende optagelser af en ældre dement
borger, som han var ansat til at passe på, men i stedet talte
nedladende og hånende til. Plejeren sendte tilmed de
krænkende optagelser videre til sin omgangskreds (bl.a.
omtalt i Berlingske den 13. september 2020). Begge tilfælde
er eksempler på, at der er behov for, at omsorg efter
serviceloven bliver en rettighed for den enkelte borger.
Derfor mener forslagsstillerne - i lighed med,
hvad der fremgår på Ældre Sagens hjemmeside - at
omsorg bør skrives ind i serviceloven som en rettighed for
ældre borgere. Omsorgssvigt kan være lige så
farligt som forkert medicinhåndtering eller
utilstrækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan være
skadeligt for borgeren både psykisk og fysisk. Formålet
med omsorg som en integreret rettighed for de ældre i
lovgivningen er at forebygge omsorgssvigt. Forebyggelse af
omsorgssvigt er afgørende for den borger, der i dag
får ble på og risikerer at få
urinvejsinfektioner, selv om vedkommende selv er i stand til at
komme på toilettet med lidt hjælp og omsorg fra
plejepersonalet. Derudover er omsorg vigtigt for den mentale
sundhed, og det er afgørende at forebygge, at ældre
på plejehjem og hjemmehjælpsmodtagere m.fl. udvikler
depressioner eller føler sig ensomme.
Indførelsen af en reel omsorgsret vil
øge Ældretilsynets pligt til at reagere og handle,
hvis der er mistanke om, at borgeren ikke får den
nødvendige omsorg, som borgeren har krav på. Det vil
tillige give de pårørende en platform at stå
på, hvis de kan se, at deres ældre
pårørende ikke får den omsorg, der er
nødvendig for, at de kan trives.
De fleste danskere vil formentlig være
enige i, at ældre mennesker, der har brug for hjælp i
hjemmet eller på plejehjemmet, skal behandles med empati og
omsorg. Heldigvis har vi mange dygtige fagpersoner, som
sætter en ære i netop empati og omsorg, og som
gør en uvurderlig forskel for de ældre borgere, de
hjælper og tager sig af. Men vi har desværre også
set eksempler på, at der er mennesker i faget, som ikke
udviser den nødvendige empati og omsorg, og som ikke har de
rigtige faglige og menneskelige kompetencer. De - heldigvis
få - medarbejdere skal vi blive bedre til at få
øje på, og det kan ske, ved at omsorg bliver en ret,
så den ældre borger eller de pårørende kan
råbe vagt i gevær, hvis de oplever, at der ikke bliver
draget tilstrækkelig omsorg for den ældre borger.
Økonomiske konsekvenser
Omsorg koster ikke ekstra, men er samtidig
noget af det mest værdifulde, vi kan give vores ældre
medborgere. Forslaget forventes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give ældre borgere en reel ret til omsorg efter
serviceloven.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.