Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 2. juni 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (V, DF, NB, LA, Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget er enige i beslutningsforslagets intention om, at problemer med usande og udokumenterede påstande fremsat under samværs- og forældremyndighedssager i Familieretshuset skal løses hurtigst og bedst muligt. Venstre er bekymrede for de børn, der som følge af forældrenes konflikt risikerer at miste kontakten til den ene af sine forældre som følge af lange sagsbehandlingstider. Venstre noterer sig, at Social- og Ældreministeren mener, at det følger af gældende lovgivning, at Familieretshuset allerede i dag kan træffe afgørelser om samvær under behandling, og at samværet kan overvåges. Venstre mener imidlertid, at denne mulighed ikke bruges i tilstrækkelig grad og i det omfang, det er muligt, hvorfor indførelse af en fast ordning om kontaktbevarende overvåget samvær ved fremsættelse af udokumenterede påstande under behandling derfor er en god løsning. Grundlæggende mener Venstre, at beskyttelse af barnets tarv må være det mest tungtvejende hensyn i sager om samvær og forældremyndighed. Derfor er Venstre enig i, at forslaget om overvåget kontaktbevarende samvær i kombination med en fasttrackordning til hurtig afgørelse af højkonfliktsager er en god løsning for at sikre, at barnets kontakt til begge forældre bevares undervejs i undersøgelsen af sagen.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget, idet Radikale Venstre mener, at løsningen ligger i en undersøgelse af forældrenes forældreevne og grundige undersøgelser af de udsagn, som forældrene kommer med under sagsbehandlingen. Familieretshuset har flere værktøjer til undersøgelse af sager, herunder børnefaglige undersøgelser, forældrekompetenceundersøgelser, midlertidige samværsafgørelser, overvåget samvær og tvangsfuldbyrdelse. Men det fremgik bl.a. af høringen om det familieretlige system, som blev afholdt i Social- og Ældreudvalget den 28. oktober 2021, at flere af disse værktøjer ikke bruges i tilstrækkeligt omfang. Radikale Venstre lægger vægt på Børns Vilkårs og flere advokaters anbefalinger til at styrke barnets kontakt til begge forældre: øgning af hyppigheden og kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser, pligt til at lave en opfølgning på, hvordan børnene fungerer i de løsninger, der er truffet afgørelse om, etablering af overvåget samvær og pålæg om at træffe afgørelse om ændring af barnets bopæl, så bopælsforælderen løber en risiko, hvis de modsætter sig samvær, pligt til at undersøge begge forældres forældrekompetenceevne og brug af autoriserede psykologer med ekspertise i børnepsykologi. Familieretshuset har fået tilført væsentlig flere penge i 2021, hvilket vil kunne understøtte dette arbejde. Afslutningsvis lægger Radikale Venstre vægt på, at det var tanken med den familieretlige reform, at henvisningssager (sager henvist fra retten til Familieretshuset) skulle behandles i et særligt fasttrackspor i Familieretshuset. VIVE har i en nylig undersøgelse peget på, at denne ordning i praksis er ukendt for dommerne og ikke fungerer (»Fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven - Før og efter den familieretlige reform i 2019«, VIVE, marts 2022) Det er i Radikale Venstres optik vigtigt, at der eksisterer sådan en ordning.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler forslagsstillernes holdning om, at der er meget store udfordringer på familieretsområdet, som ikke nødvendigvis er blevet bedre efter oprettelsen af Familieretshuset, bl.a. i forhold til alt for lange sagsbehandlingstider. Dansk Folkeparti noterer sig, at det er lykkes markant at nedbringe sagsbehandlingstiden på familieretsområdet, siden den toppede i 2020, men deler forslagsstillernes ønske om endnu hurtigere afgørelser i højkonfliktsager. Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at der findes en model for, hvordan børnene i højere grad bevarer det kontaktbevarende samvær i ulykkelige sager, hvor samværet til den ene forælder er afbrudt. Dansk Folkeparti bemærker endvidere, at afbrudt samvær i mange tilfælde kan være skadeligt for barnet og under alle omstændigheder svækker barnets forbindelse til den forælder, hvortil forbindelsen er blevet afbrudt. Dansk Folkeparti finder det afgørende, at enhver konkret model for en reform af systemet kommer til at medføre en forbedring af børnenes vilkår og situation i samværssager. Dansk Folkeparti kan på den baggrund støtte beslutningsforslaget.

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)

Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG) mener, at det er afgørende, at forældre og børn ikke mister kontakten til hinanden, selv om der er en højkonfliktsag mellem forældrene. På den måde risikerer barnet helt at miste relationen til den ene af sine forældre for altid. Derfor støtter medlemmerne beslutningsforslaget om overvåget kontaktbevarende samvær og en fasttrackordning i højkonfliktsager. Det må hverken være systemets lange ventetider eller den ene forælders modstand mod at udlevere et barn til samvær, der ødelægger relationen og tilknytningen mellem barnet og en forælder. Familieretsområdet fungerer ikke i dag, og det er uretfærdigt over for og i nogle tilfælde skadeligt for børn og forældre. Derfor er der behov for et opgør med systemet, og forslaget her er et skridt i den rigtige retning.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022 og var til 1. behandling den 29. april 2022. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S) Jan Johansen (S) Maria Gudme (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT) Pia Kjærsgaard (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG) nfmd. Liselott Blixt (UFG) Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.