Fremsat den 24. februar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Carl Valentin (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2022 at tage de nødvendige initiativer,
der kan forhindre diskrimination i nattelivet. Det foreslås
dels at ændre restaurationsloven, så
bevillingsnævnene skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af
sager om alkoholbevillinger, dels at kompensationsniveauet ved
diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse
af tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest
beslutningsforslag nr. B 86, folketingsåret 2016-17. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
tillæg A, B 86 som fremsat, tillæg B, betænkning
over B 86, og tillæg F, møde 97, kl. 16.44 og
møde 106, kl. 13.09.
Baggrund for forslaget
Hver fredag og lørdag aften bliver unge
mænd afvist i dørene til barer, natklubber og
diskoteker. De bliver ikke afvist, fordi de har lavet ballade. De
bliver alene afvist, fordi de har den forkerte hudfarve. Der er
tale om klokkeklare brud på gældende lov, men
konsekvenserne i loven er desværre stort set
ikkeeksisterende.
Mange natklubber og diskoteker har
tilsyneladende kvoter for, hvor mange »sorte«
dørmændene må lukke ind, og det ses alt for
ofte, at ejeren tørrer sagen af på dørmanden,
der handler på »eget initiativ«, jf.
debatindlægget »Vi skal straffe racisme i nattelivet
hårdere«, Information, den 22. april 2015.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at
regeringen øger indsatsen for at komme diskriminationen i
nattelivet til livs. Det skal for det første ske, ved at
kompensationsniveauet til de forurettede hæves markant, og
for det andet, ved at bevillingsnævnene skal informeres om og
lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets
afgørelser i sager om diskrimination, når de behandler
ansøgninger om alkoholbevillinger, på samme måde
som straffesager og udestående skattegæld inddrages i
vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling.
Fra spirituskørselsområdet ved
man, at regulering kombineret med holdningsbearbejdelse igennem
kampagner virker. Forslagsstillerne mener, at denne kombination
også vil være effektiv og med fordel kan anvendes mod
diskrimination i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Der er flere relevante forslag til forskellige
former for kampagner og anbefalinger til andre tiltag for at
mindske og forebygge diskrimination i nattelivet i
undersøgelsen »Unges syn på diskrimination i det
københavnske natteliv«, Rådgivende Sociologer
ApS, 2014.
Kampagner kan være gode, men er ikke
tilstrækkelige. Hvis politiet holdt inde med at
håndhæve reglerne om spirituskørsel, kunne
Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange kampagner -
de ville ikke virke. Der skal hårdere midler til, jf.
debatindlægget »Vi skal straffe racisme i nattelivet
hårdere«, Information, den 22. april 2015.
Gældende regler
Den relevante lovgivning om diskrimination i
nattelivet på baggrund af etnicitet findes i
racediskriminationsloven og i lov om etnisk ligebehandling, og
begge disse love indeholder et forbud mod at diskriminere, blandt
andet på grund af race og etnisk oprindelse.
En person, der udsættes for
diskrimination i nattelivet, kan enten anmelde sagen til politiet
eller klage til Ligebehandlingsnævnet. Efter lov om forbud
mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
(racediskriminationsloven) er det strafbart at forskelsbehandle
personer på baggrund af deres race eller etniske oprindelse,
og overtrædelse af loven kan straffes med bøde eller
fængsel, og personen, der bliver udsat for diskrimination,
kan i visse tilfælde tilkendes erstatning.
Lov om etnisk ligebehandling indeholder
også forbud mod forskelsbehandling på grund af race
eller etnisk oprindelse, og en person, der udsættes for
forskelsbehandling, kan efter loven klage til
Ligebehandlingsnævnet, som behandler sagen. Hvis nævnet
træffer en afgørelse, hvor klageren får medhold,
kan nævnet tilkende en godtgørelse til klageren.
Praksis i denne type sager er et godtgørelsesniveau på
op til 5.000 kr., som den indklagede, f.eks. dørmanden,
bliver pålagt at betale.
Der er dermed to regelsæt, der regulerer
diskrimination i nattelivet på grund af race eller etnisk
oprindelse, og der er ikke nogen regler for, hvornår en sag
skal behandles af politiet eller af
Ligebehandlingsnævnet.
Efter restaurationsloven er det allerede i dag
muligt at frakende natklubber og diskoteker alkoholbevillingen,
f.eks. hvis ejeren har fået en dom for diskrimination. Det er
kommunerne eller kommunernes bevillingsnævn, der
træffer afgørelser om alkoholbevillinger efter
indstilling fra politiet.
Der findes dog ikke en eneste trykt
afgørelse, hvor en restauratør er blevet nægtet
eller frakendt sin alkoholbevilling på grund af
diskrimination, ligesom Bevillingsnævnet i København
har udtalt, at en diskriminationsdom i sig selv ikke er nok til at
give afslag på eller inddrage en bevilling, og at det i
praksis næsten er umuligt, jf. debatindlægget
»Diskrimination i nattelivet bør koste
bevillingen«, Politiken, den 19. maj 2016.
Det fremgår videre, at en stor del af de
sager, der angår diskrimination i nattelivet, behandles i
Ligebehandlingsnævnet og ikke kommer til politiets eller
bevillingsmyndighedens kendskab. Bevillingsmyndigheden vil derfor
ikke kunne tillægge afgørelserne vægt, når
det skal vurderes, om en alkoholbevilling kan udstedes eller skal
tilbagekaldes.
Diskriminationens omfang
Diskrimination på grund af race er
desværre en fast del af det danske natteliv.
Dørmændene beretter om kollegaer, som diskriminerer,
og mange indrømmer selv, at de ofte sorterer
»brune« mænd fra. Fortællingerne
understøttes af tal fra Ankestyrelsen, der viser, at 23 pct.
af alle nydanskere har oplevet diskrimination i nattelivet. Det
skriver sociolog Malte Conrad i debatindlægget
»Diskrimination i nattelivet er også gæsternes
egen skyld«, Politiken, den 18. februar 2016, på
baggrund af et sociologisk feltarbejde blandt dørmænd
i nattelivet.
Det fremgår også af
debatindlægget, at det i de fleste konkrete sager ofte er
dørmanden, der får skylden for ikke at lukke bestemte
grupper ind, og at det er dørmanden, der tager konflikten.
Men som en del dørmænd beretter, er det
restauratørerne, der beordrer dem til at anlægge en
diskriminerende praksis, hvor unge »brune« mænd
ikke skal lukkes ind.
Omkring hver fjerde nydansker oplever at blive
afvist i døren i det danske natteliv, fremgår det af
Ankestyrelsens medborgerskabsundersøgelse fra 2015, jf.
debatindlægget »Diskrimination i nattelivet bør
koste bevillingen« af Maria Ventegodt Liisberg og Tine
Birkelund Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder, bragt i
Politiken, den 19. maj 2016.
En større kortlægning udarbejdet
af Als Research for Ankestyrelsen fra februar 2016 fandt kun frem
til én domstolssag om diskrimination i nattelivet på
baggrund af race m.v. i perioden 2009-2014. I den samme periode
behandlede Ligebehandlingsnævnet 15 sager om diskrimination i
nattelivet på baggrund af etnicitet (»Diskrimination i
nattelivet bør koste bevillingen«, Politiken, den 19.
maj 2016).
En nyere aktindsigt, som TV2 Lorry har
fået, viser, at Ligebehandlingsnævnet fra 2017 til 2021
har afgjort 34 sager om adgangsbegrænsninger på
baggrund af etnicitet, hudfarve eller race i Region Hovedstaden.
Heraf har Ligebehandlingsnævnet i 22 af sagerne givet
klagerne medhold i, at der har været tale om diskrimination
på baggrund af etnicitet, hudfarve eller race, når
klagerne er blevet nægtet adgang til eksempelvis en natklub,
jf. artiklen »34 sager på fire år: »Jeg
tror, der er langt flere sager«« fra tv2lorry.dk, den
20. oktober 2021.
Selv om tallene ikke umiddelbart er
sammenlignelige, tyder det på, at diskriminationen i
nattelivet i hvert fald ikke er blevet mindre. Samtidig er det
tvivlsomt, om antallet af sager viser det sande billede af, hvor
udbredt diskriminationen i nattelivet i virkeligheden er, da den
oplevede diskrimination ser ud til at være langt
større end omfanget af anmeldte sager. Der må derfor
være et stort mørketal, da mange aldrig anmelder eller
klager over diskriminationen - enten fordi de ikke ved, at
muligheden for at klage eksisterer eller fordi de alligevel ikke
tror på, at det fører nogen vegne at klage over eller
anmelde diskriminationen.
»Diskrimination i nattelivet er et af de
områder, hvor vi ikke ser nogen fremgang. Der sker ingenting.
Folk oplever stadig, at de bliver diskrimineret i nattelivet.
Antallet af sager falder heller ikke«, udtaler Tine Birkelund
Thomsen fra Institut for Menneskerettigheder i artiklen »SF
vil stoppe racisme i nattelivet: Barer og diskoteker skal kunne
få klip i kortet« fra bt.dk, den 14. november 2021.
Alligevel er der ikke ret mange, der klager
over diskrimination i nattelivet. Tine Birkelund Thomsen udtaler
videre, at det formentlig handler om, at folk ikke tror, det
fører noget med sig at klage, og at det kan være
svært at klage og bevise, hvad der er sket.
Som en af deltagerne i et eksperiment, som TV2
Lorry har foretaget om diskrimination i nattelivet i
København, udtaler: »Jeg får flere afvisninger,
end jeg bliver lukket ind. Det er blevet lidt af en hverdagsting
ikke at komme ind nogen steder«, jf. »Eksperiment i
nattelivet: Så mange gange blev Besim og Lorrys journalist
afvist« fra tv2lorry.dk, den 20. oktober 2021.
Han er den ene person i et af de to makkerpar,
som TV2 Lorry har sendt i byen i København for at teste, om
der er forskel på, hvordan folk bliver modtaget i
døren til de københavnske natklubber. Umiddelbart
tyder det på, ud fra dørmændenes begrundelser
for at afvise det ene makkerpar i døren, at der er tale om
diskrimination på baggrund af makkerparrets etnicitet. For
deltageren har det været en øjenåbner at deltage
i eksperimentet, og han overvejer at anmelde en af episoderne. Han
har ikke tidligere anmeldt lignende episoder til eksempelvis
Ligebehandlingsnævnet, fordi han ikke vidste, det var en
mulighed.
Ændring af lovgivning
Det er et problem, at bevillingsnævnene
ikke kan lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser ved behandling af
ansøgninger om alkoholbevilling, ligesom kompensationen i
sagerne ikke er høj nok til, at de har en effekt. Derfor
forslår forslagsstillerne følgende
ændringer:
-
Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene,
når de behandler ansøgninger om alkoholbevillinger,
bliver oplyst om og skal lægge vægt på
Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sager om
diskrimination. En alkoholbevilling skal dermed kunne nægtes
eller frakendes, hvis ansøgeren er dømt for eller der
er truffet afgørelse om diskrimination, uanset om forholdet
er behandlet af politiet og domstolen eller af
Ligebehandlingsnævnet.
-
Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet skal
hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt 25.000 kr. at
diskriminere på arbejdsmarkedet på baggrund af
køn ved en ansættelse. Det ville også være
et passende niveau i disse sager.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
ovenstående kombineret med gode kampagner vil virke - ligesom
spirituskørsel er blevet reduceret på grund af
kombinationen af hård lovgivning og adfærdsregulerende
kampagner.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om mindre
diskrimination i nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.