Fremsat den 25. februar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om digital børnebeskyttelse via
aldersverificering på digitale platforme
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at igangsætte et arbejde
med at udforme en model for aldersverificering på digitale
platforme og en klar definition af, hvad der udgør skadeligt
indhold på sociale medier.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og formål
Danmark bør som et af verdens mest
digitaliserede samfund være et foregangsland for, hvordan vi
passer på børnene i en digitaliseret verden.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at vi i
højere grad tager børns digitale trivsel alvorligt og
ved hjælp af aldersbekræftelse (verificering) og en
mere klar definition af skadeligt indhold sætter en solid
ramme for, hvordan sociale medier, platforme, apps, spilproducenter
m.fl. kan henvende sig til børn.
Manglende
aldersbekræftelse
Sammenhængen mellem sociale medier og
børn og unges sikkerhed og trivsel er med rette kommet i
søgelyset. I Danmark bruger næsten halvdelen af alle
børn mellem 9 og 14 år platformen TikTok dagligt eller
næsten dagligt (»Børn kan se videoer af
Christian Eriksens kollaps på TikTok: 'Det har slet ikke
noget at gøre på sådan en platform'«,
dr.dk, den 13. juni 2021). Desværre stiller platformen ikke
krav til bekræftelse af alder, og det betyder, at børn
har uhindret adgang til stribevis af videoklip med skadeligt og
grænseoverskridende indhold.
Vi har f.eks. set, hvordan børn med et
par klik i den meget populære app kan blive konfronteret med
videoklip af den voldsomme episode, hvor landsholdsspilleren
Christian Eriksen falder om og efterfølgende modtager
livreddende førstehjælp - billeder, der under ingen
omstændigheder bør florere i offentligheden og slet
ikke blandt børn.
Også på Instagram er der problemer
med f.eks. selvskade og sugardating. I februar 2020 afdækkede
DR et hemmeligt netværk på platformen, hvor cirka 1.000
danske brugere delte billeder og opslag af selvskade og
selvmordsplaner (»Selvskade og selvmordsplaner bliver delt i
hemmeligt netværk med 1.000 danskere«, dr.dk., den 16.
februar 2020), og undersøgelser har vist, at bl.a. Instagram
kan have en skadelig indflydelse på unges selvværd og
mentale helbred (»Ny undersøgelse: Instagram er det
værste sociale medie for unges helbred, berlingske.dk, den
19. maj 2017«). Både Facebook og Instagram har en
aldersgrænse på 13 år, men alligevel er mange
yngre børn aktive brugere på de sociale platforme,
fordi det er alt for nemt at lyve om sin alder.
DR kunne ligeledes rapportere, hvordan spillet
Roblox, som især benyttes af børn i alderen 9-12
år, flyder med sexorgier og kvinder og mænd i
bondageudstyr. Spillet blev i 2020 det mest populære blandt
børn i alderen 6-11 år (»Børn risikerer
at støde på strippere og sexorgier i populært
børnespil: 'Det er bekymrende'«,dr.dk, den 17. februar
2022).
Regeringen er på vej med et lovforslag
om regulering af sociale medier, der forpligter platforme til at
fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer - eksempelvis
børneporno (CSAM - Child Sexual Abuse Material). Det er i
sig selv udmærket, men f.eks. selvskadebilleder og
forherligelse af selvskade er ikke ulovligt og bliver derfor ikke
fanget af den kommende lov, hvilket til gengæld er
beklageligt. Derfor er der foruden aldersbekræftelse brug
for, at regeringen igangsætter et arbejde med henblik
på at afklare, hvad der udgør skadeligt indhold.
Ovenstående er bare enkelte eksempler,
der illustrerer, at lovgivningen i dag er for langt fra den
digitale virkelighed, som børn befinder sig i. Vi har i
dansk lovgivning en tradition for at tage et særligt hensyn
til børn, og der er derfor brug for akutte initiativer over
for de digitale platforme som f.eks. TikTok, Instagram og Facebook.
Børn kan nemlig ikke selv gennemskue, hvad de bliver udsat
for, og det er vores ansvar at stille krav til de platforme, de
benytter.
EU-rapporten CO:RE, jf. omtalen heraf i
grønbogen »Initiativer til online beskyttelse af
børn. Kortlægning af udvalgte initiativer i otte
geografiske områder«, Digitalt Ansvar, februar 2022,
beskriver eksempelvis, at der er behov for at beskytte børn,
når et barn:
- Engagerer sig med
eller eksponeres for potentielt skadeligt indhold
- Oplever eller
målrettes potentiel skadelig kontakt
- Er vidne til,
deltager i eller er offer for en potentiel skadelige
adfærd
- Er del af eller
udnyttes af potentielt skadelig kontakt.
Der findes talrige rapporter, som underbygger,
at det haster med en langt mere effektiv digital
børnebeskyttelse - herunder fra Djøfs techkommission
(TechDK Kommissionens 3. rapport: Kultur, juni 2020), VIVE,
Digitalt Ansvar og Børns Vilkår. Ligeledes har Red
Barnet i 2020 oplevet næsten en fordobling i antallet af
henvendelser til deres rådgivningstjeneste SletDet, som bl.a.
rådgiver børn og unge, der er blevet lokket til at
dele billeder eller videoer af sig selv i kompromitterende eller
intime situationer (»Voldsom stigning i henvendelser om
digitale krænkelser«, redbarnet.dk, den 27. januar
2021).
I den digitale verden udgør børn
således en særligt sårbar gruppe, som nemt
udsættes for manipulation på grund af deres manglende
erfaring og udvikling. Derfor har SF tidligere foreslået en
ny lov om digital børnebeskyttelse, jf. beslutningsforslag
nr. B 54, folketingsåret 2020-21, om ny lov om digital
børnebeskyttelse, som beskytter børns færden
på internettet, som skal sikre, at børn kan
færdes trygt på internettet og nyde en grad af
beskyttelse, der svarer til deres alder, uden at blive udsat for
afhængighedsskabende adfærdsdesign, datahøst,
aggressiv markedsføring m.v. Regeringens argument for ikke
at stemme for beslutningsforslaget var bl.a., at to arbejdsgrupper
skulle afrapportere. Efter afrapporteringen har regeringen fremlagt
sit techudspil i sommeren 2021, men dette har ikke ført til
konkrete drøftelser af elementerne i SF's forslag, herunder
aldersbekræftelse. Af Børne- og Undervisningsudvalgets
beretning over B 54 fremgår det dog, at det i
forlængelse af afrapporteringerne fra de to regeringsnedsatte
arbejdsgrupper skal drøftes på tværs af
partierne, hvilke yderligere tiltag der med fordel kan
igangsættes for at understøtte, at børn og unge
kan færdes sikkert på internettet.
Aldersbekræftelse
(verifikation)
En måde at holde børn ude fra
voksensites og ældre brugere fra børnesites er
seriøse og robuste aldersbekræftelser på apps,
sites og platforme, som børn bruger eller potentielt bruger.
Aldersbekræftelse bør gælde både i forhold
til upload og download af indhold.
Finansministeren har i svar af 5. november
2019 til Folketingets Retsudvalg (REU alm. del -
spørgsmål 91, folketingsåret 2019-20) oplyst, at
det er teknologisk muligt at lave processer, som kontrollerer
alder, samtidig med at brugeren kan optræde anonymt. Med en
robust aldersbekræftelse vil man samtidig være i stand
til at overholde gældende lovgivning om beskyttelse af
børns persondata, der delvis er omfattet af GDPR. I
databeskyttelsesloven slås det fast, at børn
først kan give digitalt samtykke, når de er 13
år. Websteder, der anmoder om samtykke til deling af
personoplysninger, fastslår imidlertid ikke med sikkerhed
alderen på de brugere, der giver deres samtykke, og har
derfor reelt ingen mulighed for at vide, om samtykket er
gyldigt.
Børn har ret til at deltage i den
digitale verden i videst muligt omfang, men vi er nødt til
sikre os, at platformene ved, at der er børn til stede i
rummet. Aldersbekræftelse handler således ikke om at
holde børn ude, men om at give børn muligheder for
sunde fællesskaber, samtidig med at de bliver anerkendt og
behandlet som børn. På samme måde vil
aldersbekræftelse sikre, at forældre og personer med
værgeansvar altid vil kunne have tillid til, at rammerne er
på plads, og at børn ikke eksponeres for
voksenindhold.
Ifølge Digitalt Ansvars grønbog
»Initiativer til online beskyttelse af børn«,
februar 2022, har Tyskland for eksempel lovgivning, som
fastsætter, at noget indhold er ulovligt for børn og
derfor kun må deles i lukkede brugergrupper blandt voksne.
Det gælder f.eks. selvskade, trivialisering af brug af
euforiserende stoffer og online porno, og der arbejdes i regi af
forsknings- og udviklingsinitiativet euCONSENT, der samler en
række akademiske institutioner, ngo'er og
teknologileverandører på at designe, levere og
afprøve et nyt system til aldersbekræftelse og
forældresamtykke på internettet i hele Europa.
Der er allerede taget gode initiativer i
forhold til børnebeskyttelse på det digitale
område, og det bemærkes i den forbindelse, at
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance i
aftale om styrket indsats for digital dannelse af børn og
unge af 7. december 2021 blev enige om at afsætte 52,5 mio.
kr. til en national indsats for digital dannelse af børn og
unge, herunder Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge,
udarbejdelse af undervisningsmateriale og -forløb om digital
dannelse og skolepatruljer for digital færdselssikkerhed.
Gode vaner er vigtige, men ikke
tilstrækkelige. Der skal bedre lovgivning til, hvis Danmark
som et af verdens mest digitaliserede samfund vil passe på
børnene i den digitale verden og være et foregangsland
på området. Aldersbekræftelse er således
heller ikke en løsning, der kan stå alene, men en
fundamental brik i arbejdet med at skabe et digitalt miljø,
som er mere sikkert for børn, og hvor virksomhederne
samtidig kan leve op til gældende lovgivning.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
digital børnebeskyttelse via aldersverificering på
digitale platforme.
(Beslutningsforslag nr. B 113)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.