Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den
7. juni 2022
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne
Et flertal i udvalget (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens og Frie
Grønnes medlemmer af udvalget) finder det vigtigt, at der
sættes rammer for, hvad techgiganter, virksomheder,
spilproducenter m.fl. må udbyde til børn og unge
på de digitale og sociale medier. Det understøttes af
rapporter fra Djøfs TechDK Kommission, VIVE, Digitalt Ansvar
og Børns Vilkår og det forhold, at Red Barnet i 2020
har oplevet næsten en fordobling i antallet af henvendelser
til deres rådgivningstjeneste SletDet.
Flertallet konstaterer, at regeringen er
enig i, at vi i dag har en udfordring med at passe bedre på
vores børn og unge online. Talrige rapporter og analyser
på området viser, at der er behov for handling, og at
de nuværende indsatser ikke er nok til at beskytte
børn og unge online. I den digitale verden er børn en
særlig sårbar gruppe, som nemt udsættes for
manipulation på grund af deres manglende erfaring og
udvikling. Partierne er derfor enige om, at der skal gøres
noget på dette område, og at der er brug for både
nationale og internationale løsninger til at adressere
udforingerne. Målet er, at techgiganterne skal
pålægges et langt større ansvar for at beskytte
børn og unge, der bruger techgiganternes tjenester. Vores
børn og unge skal kunne færdes trygt.
Flertallet noterer, at regeringen arbejder
aktivt for, at digitale tjenester skal ansvarliggøres for de
risici, som både indhold og funktioner indebærer for
børn og unge, og at regeringen både nationalt og i
EU-regi vil gå så langt som muligt for at beskytte
børn og unge online.
Alderskontrol og alderssikring kan
være en måde at begrænse børn og unge i at
tilgå eller deltage på digitale tjenester, som ikke er
alderssvarende. Flertallet noterer sig, at regeringen i
udgangspunktet deler synet på, at eksisterende
alderskontrolsystemer ikke er effektive. Flertallet konstaterer i
den forbindelse, at regeringen umiddelbart vurderer, at der ikke
kan indføres et generelt nationalt krav om
aldersverificering som følge af retsakten om digitale
tjenester i EU. Samtidig noterer flertallet sig, at
Erhvervsministeriet dog er ved at afklare, hvorvidt der kan
indføres et nationalt krav om aldersverificering for at
beskytte børn og unge mod skadeligt, ikkealderssvarende
indhold. Flertallet noterer sig, at regeringen vil præsentere
forslag til, hvordan det kan gøres, hvis det viser sig at
være muligt inden for de gældende europæiske
regler.
Endvidere noterer flertallet sig, at der
allerede på nuværende tidspunkt er taget initiativer
nationalt og internationalt.
For det første ser flertallet frem
til resultaterne af den netop indgåede medieaftale for
2022-2025 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og
Kristendemokraterne, »Den demokratiske samtale skal
styrkes«, hvor regeringen forpligter sig til bl.a. at
undersøge, om der kan udarbejdes en nærmere definition
af, hvad der udgør skadeligt indhold og skadelige
funktioner, og at undersøge, hvordan børn og unge kan
beskyttes bedre mod indhold, der ikke er alderssvarende, f.eks.
gennem aldersverificering, eller som kan medvirke til usundt
kropspres.
For det andet ser flertallet frem til
resultaterne af det arbejde, som erhvervsministeren har igangsat i
Erhvervsministeriet, og som går ud på at
undersøge, hvilke initiativer der kan igangsættes til
bedre beskyttelse af børn og unge online. Flertallet noterer
sig, at ministeren vil præsentere resultaterne af
undersøgelsen for Folketinget snarest muligt, efter at den
formelt vedtagne tekst af retsakten om digitale tjenester i EU
foreligger, da det vil give mere klarhed over, om der er
handlemuligheder nationalt. Undersøgelsen vil bl.a. omfatte,
hvorvidt designpraksisser/adfærdsdesign og
fastholdelsesmekanismer, herunder f.eks. brugen af autoplay,
streaks og infinityscrolls m.v., i tilstrækkelig grad er
omfattet af eksisterende lovgivning i forhold til beskyttelse af
børn.
For det tredje konstaterer flertallet, at
der den 23. april 2022 blev indgået en politisk aftale mellem
Rådet og Europa-Parlamentet om retsakten om digitale
tjenester i EU, hvori der indgår bestemmelser, der
pålægger alle onlineplatforme at sikre børns
privatliv, tryghed og sikkerhed på deres tjenester. Meget
store onlineplatforme vil bl.a være forpligtet til at
overveje eventuelle systemiske risici i forbindelse med deres
tjenester, herunder eventuelle, faktiske eller forventede negative
virkninger i forbindelse med beskyttelsen af børn, og
iværksætte foranstaltninger, f.eks. brug af
værktøjer til aldersverificering og
forældrekontrol. Flertallet konstaterer, at der indgår
vigtige skridt i retsakten om digitale tjenester i EU på
vejen mod bedre beskyttelse af børn og unge online, men at
det samtidig er vurderingen, at der skal gøres mere.
For det fjerde konstaterer flertallet
ligeledes, at Europa-Kommissionen den 11. maj 2022 har fremlagt en
strategi for bedre internet for børn, der bl.a. har til
formål at beskytte børn mod skadeligt og ulovligt
indhold online og forbedre børns trivsel gennem et mere
sikkert og alderssvarende digitalt miljø. Flertallet
pålægger regeringen at arbejde aktivt for at øge
platformenes ansvar i EU-regi, bl.a. gennem strategiens initiativer
om et EU-kodeks for alderssvarende design og en europæisk
standard for online aldersverificering i forbindelse med forslag
til en forordning om en pålidelig og sikker digital identitet
til alle europæere.
Flertallet konstaterer således, at
der er igangsat flere initiativer på nationalt og
internationalt plan, men at der er behov for yderligere initiativer
på området. Flertallet noterer sig således, at
regeringen vil præsentere forslag til, hvad der kan
gøres, så snart der er større klarhed over det
nationale handlerum i relation til retsakten om digitale tjenester
i EU.
Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby
(UFG)
Et mindretal i udvalget (Venstres, Det
Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget
og Hans Kristian Skibby (UFG)) bemærker, at mange børn
og unge bruger meget tid på sociale medier og
spilleplatforme. Mindretallet mener, at det er vigtigt med en plan,
der beskytter børn og unge, og ikke kun mens de bruger
internettet. Det skal også være en plan for, hvordan
børn og unge kan føle sig mindre presset til at bruge
for megen tid på sociale medier. En sådan plan mener
mindretallet skal tage afsæt i, at det er forældrenes
ansvar at sætte grænser, vejlede og tage de svære
snakke.
Derfor er Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Dansk Folkeparti med i aftalen om en styrket indsats
for digital dannelse af børn og unge, hvor der er afsat 52,5
mio. kr. til uddannelse og undervisning af både børn
og voksne for at understøtte en sund digital kultur,
herunder en digital trafikklub, hvor børn og unge
lærer at begå sig på sociale medier.
Mindretallet noterer sig, at
beslutningsforslaget ensidigt lægger sig fast på et
krav om aldersverificering, hvor mindreårige vil blive
tvunget til at oplyse navn, alder og fødselsdato, hvis de
ønsker at tilgå platforme rettet mod børn og
unge, hvilket vil gøre det svært at fastholde
anonymitet.
Mindretallet finder, at tvungen
aldersverificering har en række udfordringer, der
rækker ud over, at aldersverificering ikke vil gælde
for børn under 13 år, og at den aldersgruppe dermed
ikke vil være beskyttet.
Mindretallet konstaterer, at det vil
være for nemt at omgås reglerne om aldersverificering
og dermed give mindreårige brugere en falsk tryghed, at
kravet vil blive omgået gennem identitetstyveri, og at det
vil være stærkt problematisk, at brugere konstant skal
oplyse navn og fødselsdato til udenlandske
platformsudbydere, uden at samme krav vil gælde for
udenlandske brugere.
Mindretallet vurderer, at forslagsstillerne
ikke har foretaget den nødvendige risikovurdering med hensyn
til at fjerne børns anonymitet på internettet og
heller ikke fremlagt en brugbar plan for sikker og pålidelig
digital identitet, f.eks. gennem en analyse af den nugældende
eIDAS-forordning, der regulerer digitale identiteter og
tillidstjenester i EU.
Mindretallet mener, at det er tvivlsomt,
hvorvidt et nationalt krav om aldersverificering reelt vil sikre
online beskyttelse af mindreårige, og at DSA'en sikrer bedre
beskyttelse med krav om, at den digitale tjeneste skal træffe
foranstaltninger for at sikre en høj grad af privatliv,
beskyttelse og sikkerhed for mindreårige. Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Hans Kristian Skibby
(UFG) kan ikke støtte beslutningsforslaget.
Nye Borgerlige, Alternativet,
Kristendemokraterne, Mo-deraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25.
februar 2022 og var til 1. behandling den 19. april 2022.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
3 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Anni Mathiesen
formand