Fremsat den 24. februar 2022 af Torsten Gejl (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at indføre en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet. Således foreslås det, at 90 pct. af det kommunale tilskud, der i dag tilfalder institutionen pr. indskrevne barn, kan modtages som tilskud til at passe barnet hjemme. Forslagsstilleren ønsker, at 10 pct. af beløbet afsættes til administration af ordningen. Den person, der varetager omsorgsopgaven for barnet i dagtimerne, modtager tilskuddet, uagtet om det er en forælder eller en anden omsorgsperson.

Hensynet bag tilskudsordningen er at tilgodese forskelli‍gartede ønsker og behov hvad angår pasning af børn. Det offentlige system finansierer i forvejen en række forskelli‍ge pasningsordninger såsom dagpleje, institutioner og private pasningsordninger. Forslagsstilleren mener derfor, at det offentlige tilskud, der tilfalder hvert barn, også bør kunn‍e tilfalde forældrene eller en anden omsorgsperson, der vil passe barnet hjemme, som alternativ til de eksisterende pasningsordninger.

Ordningen, som ønskes indført på landsplan, findes allerede i en lang række kommuner, og antallet af kommuner, der gør brug af ordningen, er steget fra 39 ud af 98 kommuner i 2017 til 61 kommuner i 2020, jf. »Flere forældre passer børn hjemme«, a4arbejdsliv.dk, den 21. oktober 2021. Denne stigning kan både ses som et udtryk for at imødekomme ønsket fra et stigende antal forældre, der gerne vil passe deres børn selv, og muligheden for at kunne indfri pasningsgarantien i dagtilbuddene. Dette beslutningsforslag vil sikre ligestilling for familierne kommunerne imellem. At pengene følger barnet, vil give forældre frihed og fleksibilitet til selv at vælge den form for pasning, der harmonerer med deres individuelle værdier og behov.

Forslagsstilleren mener desuden, at man med en landsdækkende ordning understøtter muligheden for, at flere kan etablere forældregrupper og foreninger, hvor forældre går sammen om at sampasse og danne legegrupper for børnene på ugentlig eller daglig basis.

Det er vigtigt, at sundhedsplejersker og pædagoger har viden om og indsigt i, hvad det vil sige at hjemmepasse, så de efter behov kan bistå med vejledning til de forældre, der har valgt at passe egne børn selv, som måtte ønske det.

Mange hjemmepassende forældre har allerede i dag mulighed for at tage del i fællesskaber, hvor børnene alt efter modenhed og behov kan indgå i udviklende sociale relationer, og den erfaring, de har, deles bl.a. gennem forskellige netværk og den nyetablerede Hjemmeforældrenes Landsorganisation.

Forslaget vil også kunne bidrage til at lette presset på de danske småbørnsinstitutioner. Flere kommuner kan allerede i dag ikke leve op til pasningsgarantien på tilfredsstillende vis, bl.a. pga. minimumsnormeringer. Med den nye lov om minimumsnormeringer, jf. lov nr. 2594 af 28. december 2021, vil rekrutteringsudfordringerne vokse. Forslagsstilleren mener i øvrigt, at der bør indføres reelle minimumsnormeringer i de enkelte institutioner. Sådanne reelle minimumsnormeringer bør træde i stedet for de nylig vedtagne regler, som gælder som et kommunalt gennemsnit baseret på tal fra Danmarks Statistik, og som ikke viser den faktiske normering på institutionsniveau.

Hjemmepasning er derudover i mange børns og forældres interesse. Vi har længe haft viden om, at småbørns stadig uudviklede nervesystem bedst reguleres af modne og tilgængelige voksne, som barnet er tæt og trygt knyttet til. Dette beslutningsforslag tilgodeser også forældrenes frihed til at vælge den konstellation, der giver mest mening i deres familie.

At få børn kræver tid, og rigtig mange forældre har svært ved at få enderne til at mødes. Vi ser en stigende tendens til stress i samfundet, og forslagsstilleren mener, at gennemførelsen af dette beslutningsforslag kan være en positiv faktor for at forebygge og nedbringe stress. Det gælder både hos de forældre, der længes efter en roligere hverdag sammen med deres børn, men også i de institutioner, der vil opleve bedre normeringer, når enkelte børn tages ud for at blive passet i hjemmet. Børn får en roligere hverdag, uanset hvor de passes, hvilket tjener deres trivsel og udvikling.

Beslutningsforslaget vil i høj grad medvirke til en styrkelse af den afgørende voksenkontakt, både når barbet passes hjemme, og når der benyttes pasningstilbud. Forslaget kan endvidere være med til at styrke vores civil-og lokalsamfund, der vil blive præget af mere liv i dagtimerne, og det vil medvirke til at fremme den sociale sammenhængskraft og meningsfyldte fællesskaber.

Endvidere er det sandsynligt, at trivslen blandt børn og voksne generelt øges, og at behovet for særlige indsatser vil kunne nedbringes, som en positiv afledt effekt af dette forslag.

Vidensråd for Forebyggelses seneste rapport fra 2021 viser, at 16 pct. af alle børn under 10 år har udfordringer med deres mentale og psykiske trivsel. Forslagsstilleren mener, at en øget fleksibilitet i pasningstilbuddene kan være med til at fremme de nære relationer, både i hjemmet og i dagtilbud, og derved have stor indvirkning på trivsel og udvikling.

Skriftlig fremsættelse

Torsten Gejl (ALT):

Som forslagsstiller tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en landsdækkende ordning, hvor det offentlige tilskud til en daginstitutionsplads skal følge barnet.

(Beslutningsforslag nr. B 111)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.