Fremsat den 22. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Peder Hvelplund (EL),
Henning Hyllested (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om kvæg på græs
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre de nødvendige ændringer af love og
bekendtgørelser for at sikre, at alle kreaturer i det danske
landbrug skal på græs mindst 150 dage i
sommerhalvåret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57 fra
folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling,
tillæg A, B 57 som fremsat.
Kvæg er store dyr, som har brug for at
røre sig. Derfor er det dybt bekymrende, at kvæg i
stigende grad holdes i stalden hele døgnet hele året
rundt.
Bestanden af kvæg i Danmark var på
1,5 mio. dyr i 2020 (»1,5 mio. kvæg i Danmark«,
Nyt fra Danmarks Statistik nr. 284, dst.dk, den 24. juli 2020). For
15 år siden kom ca. 75 pct. af alle køer på
græs. I dag er det kun 21-25 pct., der kommer på
græs - heraf er cirka halvdelen økologiske
køer. Ca. tre ud af fire konventionelle malkekøer
forlader aldrig stalden. Når man tager den samlede danske
bestand af kvæg i betragtning, vedrører problemets
omfang over 1 mio. kreaturer, der grundlæggende ikke lever
under tidssvarende dyrevelfærd.
Økologireglerne fordrer, at
økologisk kvæg skal være på græs fra
den 15. april til den 1. november, når vejrforholdene,
jordbundens tilstand og dyrenes fysiske tilstand tillader det.
Tiden er inde til, at det konventionelle kvæg skal tildeles
tilsvarende dyrevelfærdsrettigheder, som de økologiske
kvæg har, der tilser mest mulig naturlig adfærd.
De senere års udvikling, hvor
færre og færre køer får græs under
klovene og mulen, er sket, samtidig med at strukturudviklingen
øger størrelsen på
kvægbesætningerne, især hvad angår
besætninger med malkekøer. En indsamling af
informationer fra kvægbesætningerne udført af
Dansk Kvæg og samlet i Kvægdatabasen viser, at der er
en sammenhæng mellem besætningsstørrelsen og
hyppigheden af, at køerne kommer på græs.
Således er det over 90 pct. af de mindre besætninger
med under 50 årskøer, der kommer på græs,
mens kun 10 pct. af kvægproducenterne med over 250
årskøer sender køerne på græs
(»Malkekøer og afgræsning«, Troels
Kristensen og Leas Søndergaard Sørensen, DCA -
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2017 (se bilag
1)).
Årsagen til, at køerne holdes i
stalden og aldrig kommer ud, er primært, at det letter den
daglige drift at have køerne samlet og tæt på
malkemaskinerne. Mange bedrifter har heller ikke den
fornødne jord i nærheden af bygningerne til at have
køerne ude og mangler drivgange af god kvalitet, hvorfra
køerne kan føres fra fold til stald og hen til
malkemaskinerne.
Det har store velfærdskonsekvenser for
kvæg, at de ikke kommer på græs. F.eks. er langt
det største velfærdsproblem for danske køer
sygdomme i og omkring klovene. Det anslås, at hver femte
danske ko lider af digital dermatitis, hvilket er en
hudbetændelse, som bl.a. kan opstå ved kontakt med
gylle. Digital dermatitis er meget smertefuldt og kan
medføre, at en stor del af den bageste del af kloven bliver
ødelagt. Sygdommen kan forebygges ved bl.a. at holde klovene
rene og tørre, hvilket kan opnås ved at lade
køerne komme på græs. Også en lang
række andre sygdomme kan reduceres, ved at køerne
kommer på græs, f.eks. laminitis (forfangenhed), som er
et andet stort velfærdsproblem hos danske køer.
Køer på græs har bedre mulighed for at hvile sig
på et eftergiveligt underlag, hvor der ikke er kamp om
hvilepladserne.
Problemerne med »taberkøer«
er også mindre, når køerne går på
græs, end når de er opstaldede, fordi der ved
græsning er mindre konkurrence om plads og foder. Det
gør, at aggressionsniveauet er lavere, og at lavt rangerende
dyr har mulighed for at undgå de dominerende køer.
Ovenstående bekræftes bl.a. af
»Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg«, jf.
Retsudvalget, alm. del - bilag 338, folketingsåret 2008-09,
og af analysen »Afgræsningens betydning for danske
malkekøers sundhed« (Bettina Ørnhøj
Mortensen og Anne Mette Kjeldsen, KvægInfo nr. 1374, Dansk
Landbrugsrådgivning, 2004), der er lavet på baggrund af
data fra Kvægdatabasen. Analysen fastslår tillige, at
løsdriftssystemer, hvor køerne har en stor
fælles stald at bevæge sig i, ikke giver en lige
så god sundhed, som når køerne kommer på
græs.
Et nyere incitament til at få
køerne på græs er
dyrevelfærdsmærkning af produkter, hvor Arla benytter
sig af det statskontrollerede mærke for dyrevelfærd med
»hjerteordning«. Her er det for mælkeproduktion
et krav at have køerne på græs for at kunne
opnå niveau 2 med to hjerter. Og tendensen er, at forbrugerne
gerne vil betale ekstra for, at køerne, der har produceret
den mælk, de drikker, har levet et mere anstændigt liv:
Den økologiske mælkeproduktion har været
støt stigende siden 2005 og udgør nu 12,9 pct. af den
totale mælkeproduktion (»Knap 13 pct. af alt mælk
er økologisk«, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 409,
dst.dk, den 19. november 2021). Derudover er der kommet flere
økologiske heltidslandbrug de seneste 5 år
(»Flere økologiske heltidslandbrug de seneste fem
år«, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 366, dst.dk, den 8.
oktober 2021).
Bilag 1
Andelen af konventionelle
køer på græs eller i stald i
sommerhalvåret grupperet efter
besætningsstørrelse
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
kvæg på græs.
(Beslutningsforslag nr. B 104)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.