B 103 Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af valgretten.

Udvalg: Indenrigs- og Boligudvalget
Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 22-02-2022

Fremsat: 22-02-2022

Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

20211_b103_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 22. februar 2022 af Sikandar Siddique (FG), Uffe Elbæk (FG) og Susanne Zimmer (FG)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidelse af valgretten

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at fremsætte et lovforslag om at udvide valgretten ved at ændre den gældende lovgivning om valgret, så der gives valgret ved folketingsvalg til alle de borgere, som har valgret ved kommunal- og regionalvalg. Det vil sige, at der i grundlovens § 29 (Lov nr. 169 af 5. juni 1953) ikke skal stilles krav om dansk indfødsret, men derimod stilles krav om, at en person har opholdt sig lovligt i Danmark i de sidste 4 år forud for valgdagen.

Bemærkninger til forslaget

I dag er det nedskrevet i grundloven, at man skal være dansk statsborger for at have valgret til Folketinget. Dette foreslås ændret, så alle, der har opholdt sig lovligt i Danmark i 4 år eller derover forud for valgdagen, får valgret. På den måde sikres det, at en langt større del af vores voksne borgere tager aktivt del i samfundet og samtidig oplever en grad af medbestemmelse og dermed anerkendelse. Et demokrati må i sagens natur være for borgere, der lever i det, og ikke kun for en særlig andel af dem.

Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik fra den 1. januar 2022 kan godt 459.000 voksne borgere i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk ikke stemme ved Folketingsvalg. Det er næsten en halv million borgere over 18 år, som bor og lever i Danmark, der ikke har stemmeret, fordi de ikke lever op til kravet om statsborgerskab. Det svarer til, at knap 10 pct. af den samlede befolkning over 18 år er sat uden for demokratisk indflydelse (Tal udledt af tabellen »FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab«, statistikbanken.dk, den 11. februar 2022).

Det er vigtigt, at et repræsentativt demokrati giver adgang til demokratiet for den bredest mulige kreds af befolkningen.

En grundlovsændring kan virke som et stort skridt at tage, og Frie Grønne anerkender derfor også, at det er en beslutning af stor betydning og en omfangsrig proces med inddragelse af den danske befolkning.

Grundlovsændringer har tradition for at inkludere flere borgere i den demokratiske deltagelse. I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret, mens ændringen i 1953 sikrede kvinder i tronfølgen og automatisk statsborgerskab til grønlandske medborgere.

Den foreslåede ændring vil bidrage til et langt mere direkte demokratisk samfund, hvor borgerne har medbestemmelse over de beslutninger, der omhandler dem selv og deres liv.

Danmark skal have myndiggjorte borgere. Et første skridt på vejen kunne passende være at sørge for, at ingen er sat helt uden for indflydelse i vores samfund.

Skriftlig fremsættelse

Sikandar Siddique (FG):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af valgretten.

(Beslutningsforslag nr. B 103)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.