Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 95:

Forslag til folketingsbeslutning om at øge den årlige bevilling til regionernes arbejde med jordoprensning.

Af Jacob Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 22.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Jeg byder velkommen til miljøministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget her handler om jordforurening, og det er også et område, der ligger mig meget på sinde. Det er en problemstilling, som vi, det grønne flertal, efter sidste valg i det hele taget har handlet på. Allerede i forståelsespapiret skrev vi, at vi ville håndtere og oprense de store generationsforureninger. Konkret tog vi fat på indsatsen med finansloven for sidste år, hvor vi afsatte hele 630 mio. kr. over 5 år til, at regionerne kunne gå i gang med oprydningen af de generationsforureninger, som mange af os har forholdt os til i mange år, men som der ikke er blevet gjort nok ved.

Hvad har regeringen så gjort i forhold til PFOS? Ja, der har vi jo alle sammen fulgt med i forhold til den alvorlige og ulykkelige sag fra Korsør, som har gjort os opmærksom på, at PFOS-forureninger både kan udgøre et væsentligt miljø- og sundhedsproblem. Sagen har også gjort det klart, at der har manglet både viden og overblik på området. Der er så nedsat tværfaglige koordinationsgrupper, herunder en sundhedsfaglig ekspertgruppe og også en taskforce. Miljøstyrelsen sidder for bordenden og sikrer koordinationen mellem de myndigheder, der er involveret.

Der er også igangsat initiativer, der skal afdække omfanget af forureninger med PFAS og lokalisere de værste kilder til jordforurening med den her type stoffer. Kommuner og regioner har i 2021 samlet et overblik over 206 brandøvelsespladser, og de afdækker, hvor der kunne være andre lignende sager som den i Korsør med en umiddelbar sundhedsrisiko. Kommunerne undersøger samtidig, om en forurener kan stilles til ansvar i de enkelte sager, og regionerne kortlægger og undersøger mulige PFAS-jordforureninger under den offentlige indsats. På finansloven for i år har vi sammen med aftalepartierne afsat midler til at teste afværge- og oprensningsteknologier, der kan bruges i oprydningen af de her komplicerede forureninger. Regeringen har også sammen med regeringerne i Holland, Norge, Sverige og Tyskland udarbejdet et forslag til begrænsning af alle PFAS-stoffer, som ikke er samfundskritiske, i alle anvendelser i EU.

Så vil jeg gå videre til forslaget her. Som miljøminister vil jeg sige, at det jo i udgangspunktet er sympatisk, når man gerne vil tilføre ekstra midler til miljøområdet, men det forudsætter jo dels, at man har et grundlag at gøre det på, dels at man har fundet finansieringen. Man kan sige, at det her forslag ikke lever op til nogen af de to dele. I motivationen for forslaget nævnes kun PFOS-indsatsen, men vi er slet ikke det sted, hvor vi har det overblik, jeg var inde på før, over PFOS-forureningernes udbredelse, og ikke mindst over, hvilke afværge- og oprensningsforanstaltninger der er nødvendige for, at der kan sættes en økonomi på. Danske Regioner har nok for nuværende et overblik over brandøvelsespladser og også et forsigtigt skøn over antallet af andre steder, hvor der i industriproduktion er blevet brugt PFAS, men der er ikke overblik over forureningssituationen på alle de her lokaliteter og heller ikke over, hvad det koster at rydde op. Derfor er der heller ikke det grundlag for at pege på det beløb, som forslagsstillerne gør her, og det står også helt klart i jordforureningsloven, og det mener jeg også politisk er det rigtige, nemlig at forureneren skal betale der, hvor der er en forurener, som kan holdes ansvarlig. Det er jo lige præcis det, der er i gang med også at blive undersøgt nu.

Så vil jeg også gerne bruge lejligheden til at gøre opmærksom på, at der findes andre store og også aktuelle opgaver på jordforureningsområdet. I 2023 skal vi på baggrund af en aftale med regionerne og staten drøfte, om der skal tilføres yderligere midler til jordforureningsområdet til at håndtere den risiko, som en jordforurening kan udgøre i forhold til overfladevand. Og det er en bunden opgave for at leve op til vandrammedirektivets krav om god tilstand. Regionerne har siden 2014 fundet frem til de kortlagte jordforureninger, der kan udgøre en trussel i forhold til overfladevand, og vi har også en aftale med aftalepartierne bag finansloven for 2021 om, at vi i 2023 skal gøre status for indsatsen og drøfte planlægningen af håndteringen af de øvrige generationsforureninger.

I den forbindelse vil det være naturligt at diskutere, om der er noget i den indsats, der har været indtil nu, der kan gøres mere effektivt, om prioriteringerne er fornuftige. Det giver jo god mening, at vi sammen ser på, hvad der er opnået, og hvad der skal ske fremover. Vi taler trods alt om en opgave, som først amterne og siden regionerne har været i gang med i næsten 40 år, og hvor regionerne årligt får tilført en fast bevilling i størrelsesordenen 430 mio. kr., og det er altså ud over de midler, som er afsat til generationsforureningerne.

Så vil jeg gå videre til den anden del, som jeg også var inde på, nemlig finansieringen, for Venstre har ikke anvist, hvor pengene skal findes, og jeg vil også bemærke, at Venstre ikke prioriterede et generelt løft til regionerne, som man her lægger op til, da de selv var i regering. Der skulle regionerne tværtimod helt afskaffes.

Så regeringen bakker altså ikke op om beslutningsforslaget her. Vi har sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet gennem oprydningen af generationsforureningerne, som vi har taget fat på, vist, at vi tager jordforurening dybt alvorligt. Det er nyt og det er stort, at vi har taget fat på danmarkshistoriens største forureninger. Vi har også handlet oven på de PFOS-forureninger, som vi har set, for at komme videre med bl.a. støtte til ny teknologi til også at håndtere forureningerne med. Det er klart, at det arbejde fortsætter, i øvrigt i tæt samarbejde med regioner og øvrige myndigheder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre.

Nu havde jeg heller ikke forventet, at regeringen ville støtte et beslutningsforslag fra oppositionen, for det sker jo sjældent, medmindre der er et flertal, og det vil jo så vise sig, om der er det. Jeg synes bare lige, at jeg ville sige noget om det her med, at der ikke er fundet finansiering. Det er jo finansieret på vores finanslovsudspil, for ligesom regeringen prioriterer sit finanslovsudspil, har vi selvfølgelig også prioriteret det her på vores. Vi konstaterer så også, at regeringen på sit finanslovsudspil for 2022 netop ikke valgte at øge bevillingerne til det her formål, ligesom man heller ikke i den regeringsaftale, man indgik med Danske Regioner sidste sommer, som jo er rammen for regionernes økonomi, herunder indsatsen for jordoprensning, afsatte yderligere midler til det her formål. Så det vil jeg bare sige, inden man begynder at smykke sig med for mange lånte fjer og gyldne kæder.

Danske Regioner har jo selv peget på, at det er 100 mio. kr. ekstra om året, der skal til, for at man kan komme, om ikke i mål, så i hvert fald et godt stykke videre med de kendte jordforureninger, vi allerede har kendskab til nu, og det er i omegnen af 30.000-35.000, alt efter hvornår det blev gjort op. Så jeg vil bare spørge, om miljøministeren vil arbejde for internt i regeringen at få trykket på, når man laver en finanslov for 2023, altså om man så der vil prioritere det her formål højere, eller, måske endnu bedre, at man allerede ved de økonomiaftaler, man skal lave her til sommer med Danske Regioner, vil prioritere det formål, ikke nødvendigvis i forhold til PFOS, men i forhold til de kendte jordforureninger, vi allerede ved er derude.

Tak. Ministeren.

Tak for det. Til det her med, at regeringen ikke skulle kunne støtte et beslutningsforslag fra oppositionens side, vil jeg sige, at det tænker jeg sådan set godt man kan, men det kræver, at man er enig i det indhold, der er, og det er jo der, hvor vandene i hvert fald skiller her. Jeg synes i hvert fald, at det er nemt bare at sige, at det er finansieret, når man ikke peger på, hvor finansieringen så kommer fra.

Før havde vi jo lidt en diskussion om, hvad en kort bemærkning kan indeholde, og jeg har nu forstået, at det også kan indeholde et spørgsmål her fra talerstolen, så det vil jeg da straks benytte mig af. Jeg har bare ikke hørt, hvor det så er Venstre peger på den finansiering skal komme fra. Hvad er det så, der skal prioriteres væk, hvor er det, man prioriterer det over noget andet? Det nemme er jo bare at sige, at det prioriterer vi. Men vi har bare ikke set nogen konkret finansiering fra Venstre, så det synes jeg i hvert fald Venstre skylder et svar på. At regionerne ønsker sig flere penge til en stor opgave, synes jeg er helt naturligt, og som sagt kigger vi jo også nu ned i, hvad den her opgave rummer.

Hr. Jacob Jensen.

Det skal ikke lyde kynisk, men regionerne kan jo i princippet være ligeglade i den forstand, at de bare har fået en opgave. De peger bare på, at her er der en opgave, og den vil det så måske tage over 50 år, inden man kommer tilnærmelsesvis i mål med den, og det er jo derfor, de spørger, om ikke man kunne prioritere det lidt højere, hvis man rent faktisk mener, at det er en vigtig opgave. Det mener vi det er, og det er derfor, vi ligesom prøver at presse på, både i forhold til generationsforureningerne, men også i forhold til alle de andre forureninger, som vi jo allerede kender i tusindvis. Det er jo mennesker, som bor udeomkring, som også bliver berørt af det her – for ikke at sige vores natur og vores grundvand.

Så i forhold til vores finansiering må jeg bare henvise til det finanslovsudspil, vi kom med, hvor vi jo ikke er enige i at bruge alle de midler, som regeringen bruger på dette og hint, for det er jo noget af det, som vi prioriterer fra mod til gengæld bl.a. at kunne prioritere det her.

Tak. Ministeren.

Jeg synes da, det er enormt interessant, hvis Venstre har lavet deres finanslovsforslag for 2023, og det vil vi da rigtig gerne se. Hvor er det, den finansiering er henne? Jeg har ikke hørt Venstre pege på et eneste sted, hvor man siger, at her skal pengene komme fra. Når vi så kigger på, hvad det var, Venstre selv gjorde, da man sad i regering, prioriterede man jo ikke det løft i forhold til regionerne. Nu kender jeg min gode kollega fra Venstre godt nok til at vide, at han også sidder i Danske Regioner selv og derfor nok har en større kærlighed end så mange andre til regionerne i forhold til sit eget parti, men der var forslaget jo tværtimod, at man skulle afskaffe regionerne helt. Vi synes, de gør et rigtig godt stykke arbejde.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skulle sige så meget, men det gør jeg så lidt alligevel.

Altså, vi står og taler om 100 mio. kr. Den her regering bruger milliarder uden at blinke med øjnene. Den her regering laver aftaler om at bruge 18 mia. kr., man slet ikke har fundet. Her snakker vi om 100 mio. kr. til at rydde op efter fortidens synder – generationsforureninger, der findes derude og forurener vores miljø. Det er til fare for mennesker, dyr og natur. Og så står vi søreme hernede i Folketingssalen og diskuterer om 100 mio. kr. – dem kan regeringen simpelt hen ikke finde. Nej, man skal fra regeringens side sige: Det her vil vi ikke – det her er ren og skær prioritering. Hvis regeringen ville det her, kunne man også finde de 100 mio. kr. Det er altså ikke noget problem.

Vi har lige fået regnskabet for 2021, og der var 58,7 mia. kr i overskud på statsregnskabet – så kunne man nok finde de her 100 mio. kr., hvis man ville. Ministeren skal jo bare sige: Vi prioriterer det ikke på nuværende tidspunkt. Så kan det være, at man vil gøre det i en finanslov, og det er sådan set fair nok. Det håber jeg at man kan, og jeg håber så sandelig også, at man i forbindelse med udvalgsarbejdet kan prøve at se, om man ikke kan samle et flertal, som pålægger regeringen at finde de her penge i forbindelse med en finanslov. Selvfølgelig kan vi finde 100 mio. kr. til at rydde op for.

Ministeren.

Jeg kan hvert fald konstatere, at Dansk Folkeparti ikke selv kunne finde de 100 mio. kr. til et varigt løft til regionerne, da man bakkede op om den blå regering i endog rigtig mange år. Der ændrede den bevilling sig jo ikke. Derfor er det måske lidt en gratis omgang at sige, at det er så nemt, og at regeringen bare kan knipse med fingrene, og så finder man 100 mio. kr. Jeg tror, at Dansk Folkepartis ordfører, som ovenikøbet selv er finanslovsordfører, godt ved, at det er en proces, der går i gang, og nu forhandler vi jo ikke finansloven med det her beslutningsforslag. Men vi har prioriteret jordforureningsområdet. Vi har jo netop afsat 630 mio. kr. til generationsforureningerne ud over den opgave, som regionerne løfter på årlig basis. Så vi er jo i fuld gang, også med økonomiaftalen, med at kigge mere ind i hele spørgsmålet om overfladevand.

Så vi er dybt optaget af den her opgave – jeg synes ikke, man kunne se helt samme prioritering med det tidligere flertal.

Hr. René Christensen.

Nej, vi satte en halv milliard af til oprydning af generationsforurening. Og det er sådan set bare rigtig vigtigt.

Grunden til, at der bliver spurgt om 100 mio. kr. her – for herinde er det jo altid et spørgsmål om, hvem der kan komme med de største tal – er jo, at det er den kapacitet, der er derude. Man kan faktisk godt finde de 100 mio. kr. Knowhowen er til stede, og vi ved, hvor forureningerne er – det er faktisk sådan, at regionerne har lavet den her gennemgang af alle stederne. Så vi kunne finde de her penge, og vi kunne komme hurtigere i gang. Det er jo derfor, det her er interessant. Det handler faktisk ikke så meget om pengene, men om, at der er en mulighed for at gøre det.

Jeg ved da godt, at ministeren ikke kan stå her i dag og sige, at hun nu kan sige ja til, at man kan finde de her 100 mio. kr., men ministeren kunne vel godt sige, at hun vil kæmpe for at finde de her penge i den kommende finanslov for 2023.

Ministeren.

Nu kan jeg huske den blå bloks forslag i forhold til den halve milliard, der bliver omtalt her. Det var jo et forslag om, at regionerne skulle afskaffes, og det ville så tryllerylle 500 mio. kr. frem, og det var der jo ingen af os der troede på. Hvordan skulle det betyde, at man ville få de penge til den her opgave – i øvrigt en opgave, som jeg synes regionerne løfter rigtig godt? Så er det fortsat Dansk Folkepartis politik, at man skal afskaffe de danske regioner, eller hvordan vil man ellers skaffe de penge, som Dansk Folkepartis ordfører siger er så nemme at finde? Vi synes, det er en opgave, der er vigtig, og vi har prioriteret det – det var ikke tilfældet under den sidste regering.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Så går vi til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Jeg er her som vikar for vores ordfører, Kasper Roug, der desværre ikke har mulighed for at være her. Vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen, vi skal trygt kunne spise fødevarer fra dansk landbrug, og vi skal ikke bekymre os om at blive syge på grund af forurening. Netop det har regeringen også arbejdet for siden 2019.

Med beslutningsforslaget vil Venstre pålægge regeringen at tilføre 100 mio. kr. årligt til regionerne til arbejdet med jordforureningerne. Vi er enige med Venstre i, at sagen om PFOS-forurening er meget alvorlig, og vi har taget den meget alvorligt. Myndighederne er i gang med at undersøge omfanget af jordforureningerne, som kommuner, regioner, forsvar og Miljøstyrelse arbejder sammen om. Det arbejde er endnu ikke afsluttet. Derfor er det væsentligt at minde Venstre om, at vi har et forureneren betaler-princip, som jeg antager at Venstre også fortsat bakker op om. Når arbejdet endnu ikke er afsluttet, er det også en postgang for tidligt at pålægge regeringen at finde midler til regionerne, før der er ansvar placeret i sagerne, og før man ved, præcis hvad det er for en opgave, der lander hos regionerne.

PFOS-forureningssagerne er ulykkelige. De har vist, at vi ikke på nuværende tidspunkt har den nødvendige viden eller overblik over området. Der er nedsat en koordineringsgruppe på tværs af myndigheder og eksperter med Miljøstyrelsen for enden. Vi har afsat 3 mio. kr. sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne til test af teknologier, der kan oprense PFAS-forureninger; det har vi afsat på finansloven, hvor initiativet er finansieret i modsætning til det forslag, Venstre nu lægger frem.

Ligeledes arbejder miljøministeren på Danmarks vegne og i samarbejde med flere EU-lande for, at anvendelsen af alle PFAS-forbindelser, der ikke er samfundskritiske, bliver begrænset i EU. Det er ikke kun PFAS-forureningerne, der er problematiske. Vi har taget teten på at gøre noget ved jordforureningsindsatsen i det hele taget. På finansloven for 2021 afsatte vi midler til jordforureningsindsatsen, hvor vi sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsatte 630 mio. kr. til oprensning af nogle af de største forureninger i Danmark.

Vi sidder ikke på hænderne i denne sag. På Socialdemokratiets vegne vil jeg dog afvise beslutningsforslaget, da det for det første er for tidligt at give yderligere midler til regionerne, når der endnu ikke er placeret et ansvar, og når det for det andet er et ufinansieret forslag, som går uden om finansloven og økonomiaftalerne, hvor vi ellers håndterer finansiering af bl.a. jordoprensningsarbejdet.

Derudover skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de afviser forslaget med samme begrundelse som Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Jeg er helt med på, at ordføreren er vikar, så derfor skal jeg nok lade være med at gå ned i den tekniske del af det – det er helt fair. Så kan vi jo tage debatten med Socialdemokratiets miljøordfører, når han er til stede ved en senere lejlighed. Men jeg vil bare opfordre til, at Socialdemokratiets vikarierende ordfører på det her område i dag vil tage beskeden med hjem til Socialdemokratiets gruppe, i håb om at man rent faktisk i Socialdemokratiet vil arbejde for, at ens regering vil prioritere det her, når man laver finanslovsforslaget, hvis ikke man allerede under regionsaftalen her til sommer kan komme med en øget prioritering.

Der bliver nævnt PFOS, og det er en meget, meget stor ting. Og jeg er med på, at der er nogle ting, der skal undersøges, men det her går bredere end PFOS. Det er bare som et eksempel på, at opgaven her er enorm; det her er også målrettet alle de i omegnen af 35.000 allerede kendte jordforureninger, hvor regionerne selv peger på, at der har de brug for ca. 100 mio. kr. yderligere til at løfte den opgave.

Så det er bare en kommentar, som ordføreren kan tage med.

Ordføreren.

Tak for det. Men som miljøministeren redegjorde for, er regeringen meget optaget af PFAS-problemerne, og der er jo på finansloven for 2022 blevet afsat 3 mio. kr. til udvikling af teknologier, og her sidder Miljøstyrelsen i spidsen for at koordinere det ekspertarbejde, som pågår i den forbindelse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Rasmus Nordqvist.

Tak, og det er vikarernes dag, for vores miljøordfører sidder i forhandlinger et andet sted med en anden minister, så derfor har jeg lovet at tage denne sag for ham og læse hans tale op.

SF er enig i, at der skal tilføres langt flere midler til regionernes indsats mod jordforurening. Regionerne bad sidste år om ekstra 100 mio. kr. til bl.a. PFAS-forureningerne og en indsats mod pesticidforurening fra landbruget, altså det, der stammer fra nedgravet emballage og hotspots, hvor der er spildt pesticider. SF foreslog derfor dette beløb i finanslovsforhandlingerne, men kom ikke igennem med det, desværre. Vi forventer, at regeringen og regionerne finder de nødvendige penge til en yderligere finansiering under økonomiforhandlingerne i foråret for økonomien 2023 og også i finanslovsforslaget for 2023.

Der foregår undersøgelser, og vi vil gerne speede det op, men det mest akutte efterslæb, vi har, er oprensning af hotspots der, hvor PFOS'en er brugt eller spildt, for der findes allerede teknologi til rensning af vand, og til dette formål fik vi faktisk bevilget 3 mio. kr. på finansloven til demonstration af oprensning af PFOS-forurenet jord. Vi har kendskab til en teknologi, som ser ud til at være ideel. Der findes dokumentation for, at opvarmning kan eliminere PFOS og PFAS i småskalaanlæg, og det vil koste 2-3 mio. kr. og nogle måneder at demonstrere det i fuldskala. Det er bare at sætte i gang. Denne metode kan fjerne forureningen på stedet, enten mens det er i jorden eller lige ved siden af, og derfor er det ikke nødvendigt at køre jorden til rensning et andet sted i landet. Derfor ser det ud, som om det er både billigere og ikke mindst mindre miljø- og klimabelastende, og det kunne måske være rart snart at få en status for det arbejde fra miljøministeren, og hvornår det er sat i gang, så vi hurtigt kan komme videre med den oprensning. Det kunne f.eks. være, at man lavede projekter mellem forsvaret og Krüger, som har udviklet denne metode, eller en kommune og Krüger, så vi har en fuldskalademonstration, som vi kan gå videre med.

Så er der jo også det her med, at nogle af de her forureninger er af nyere dato og de ikke er herreløse, og det vil sige, at forureneren betaler, og det synes vi er et meget, meget afgørende princip, som også gælder i de her sager. Vi skal ikke bare stå og tage regningen og sige, at det er lige meget, om du har været ude at forurene vores grundvand med diverse fluorstoffer, og vi tager regningen. Nej, forureneren betaler, og det gælder sådan set alle. Det gælder jo eksempelvis også for forsvaret.

Til sidst er der så det med finansieringen, og der bliver jo henvist til Venstres finanslovsforslag for 2022. Men finansloven for 2022 er jo en lov, der allerede er vedtaget, så det er sådan lidt underligt at henvise til et forslag og til nogle ændringer, som jo ikke er her mere. Men derfor vil jeg egentlig gerne spørge Venstre, om de vil være med til at finansiere en indsats mod fortidens synder med eksempelvis en kemikalieafgift, så det er brugerne af farlig kemi i dag, som betaler for fortidens synder, i stedet for at det sådan bredt er alle skatteydere. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Jeg vil starte med at sige, at med al respekt for de dygtige ordførere fra både SF og regeringspartiet er det lidt problematisk, at vi har flere vikarer til stede, for der er en uskreven regel om, at vi så ikke går til detaljerne. Men jeg kender hr. Rasmus Nordqvist godt nok til – og jeg kan se, han nikker – at det kan vi godt gøre alligevel i dagens anledning, så tak for det.

SF og Venstre har jo før haft et fint samarbejde, også i forhold til generationsforureningerne, men med al respekt for regeringens melding fra før var det jo først, da vi fik sat den her forespørgselsdebat i gang, at der kom ryk i de sager.

Men jeg vil høre, om SF i udvalgsarbejdet vil være med til at kigge på en beretningstekst, som kunne samle et flertal, der netop kunne lægge det pres på regeringen, så vi – sådan som jeg hørte SF's ordfører sige det – kan få gennemført den ekstra prioritet, enten i forbindelse med regionernes økonomiaftale med regeringen her til sommer eller på regeringens finanslovsudspil eller i den finanslovsaftale, der skal komme, gældende fra 2023.

Ordføreren.

Jamen vi går altid åbent og positivt ind i udvalgsarbejdet om at finde nogle gode udløsninger, også fordi vi sådan set ved, at vi jo på tværs af Folketinget er enormt optaget af de her PFOS- og PFAS-forureninger, for de er jo meget voldsomme. Så vi ser meget gerne på, hvordan vi kan finde frem til en fælles tekst. Lige i forhold til det her med vikarer synes jeg bare, at det er mest retfærdigt at sige, når vi har en ordfører, der sidder med det, at han ikke kunne være til stede. Det gør ikke, at man ikke må gå til denne ordfører, for jeg kender såmænd ganske godt til problematikkerne.

Hr. Jacob Jensen.

Det sidste takker jeg også for, det er mere for lige at nævne den som bekendt uskrevne regel. Men jeg håber, vi faktisk kan tage en seriøs diskussion. Det ved jeg vi kan, for det er en opgave, som er stor. Nu bliver der nævnt PFOS og PFAS som eksempler her. Men det her er jo bredere. Altså, vi har jo allerede kendte – 35.000 tror jeg det er, eller i omegnen af det – jordforureninger, og forslaget her refererer sådan set blot til det, Danske Regioner selv siger, altså ekstra 100 mio kr. Og så vil jeg kvittere for, at vi forhåbentlig kan finde frem til en tekst, som kan favne os, og dermed et flertal, som kan pålægge regeringen enten under økonomiforhandlingerne eller til finansloven til efteråret at finde den finansiering, som vi meget, meget gerne vil være med til at fremskaffe.

Ordføreren.

Men jeg tror ikke, at der hersker nogen tvivl om, at SF går op i generationsforureninger, og jeg er glad for, at det endelig lykkedes for os her for meget kort tid siden at finde en seriøs finansiering til oprensning af nogle af de værste generationsforureninger. Det er noget, som tidligere kollegaer har kæmpet med i årtier, og som vi også sagde i forhold til det, var det første skridt, vi tog med den massive finansiering, vi skaffede der. Men vi er ikke færdige. Der er et stort arbejde fremadrettet, som Venstres ordfører også peger på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Bruno Jerup.

Tak for det. Jordforurening, pesticider i drikkevandet og i grundvandet og generationsforureninger er kæmpe problemer i Danmark, og det er noget, Enhedslisten har arbejdet med, og vi er selvfølgelig også glade for, at det er lykkedes at komme igennem med afsætningen af midler på finansloven til at gøre noget ved generationsforureningerne.

Men i forhold til forslaget her fra Venstre – og Venstre var ved den forrige ordfører lige inde og spørge, om det var muligt, at man kunne lave en beretning over det her – vil jeg sige: Det vil jeg sådan set gerne være åben over for, altså at vi godt vil være med til at prøve at lave en beretning over det her, for vi mener sådan set, det er nødvendigt at tilføre regionerne nogle flere penge til at løse den her opgave.

Hvis vi nu tager den konkrete sag, som man snakker om, sagen om Korsør Nord, hvor der er forurening med PFOS, så er det faktisk sådan, at man i Region Sjælland har fået lavet en beregning af, hvad det ville koste, hvis man skulle ind og oprense det, og der er regningen på 43 mio. kr. Det er jo lidt specielt med den der sag. I øjeblikket ligger den jo sådan set i Slagelse Kommune – altså, Korsør er jo en del af Slagelse Kommune – og det er brandvæsenet i Slagelse Kommune, der sådan set er forureneren, men det er gjort på et tidspunkt, hvor PFOS var tilladt og ligesom ikke var anerkendt som et giftstof. Det, der så er problemet, handler om, hvor regningen skal hen, når vi så har det der princip, der hedder, at forureneren skal betale. Men hvor skal regningen hen? Altså, Slagelse Kommune er jo sådan set, skal vi sige kilden, og det var dem, der ligesom skulle betale, men eftersom det her er foregået på et tidspunkt, hvor det her ikke var ulovligt, så kan man ligesom ikke sende regningen til Slagelse Kommune. Og så sker der jo det med den her type forureninger, at de bliver det, som man kalder herreløse forureninger. Sandsynligvis vil det være sådan, at alle de PFOS-forureninger, man har, ender med at blive herreløse, og at de er herreløse, betyder, at det så er regionerne, der har dem på deres bord, og regionerne har overhovedet ikke midler i det omfang, der skal til, for at gøre noget ved det.

38.000 forureningskilder har Venstre nævnt i deres forslag – 38.000 – og det er jo altså ikke kun PFOS-forureninger. Der er jo masser af andre forureninger, som er lige så grelle, kan man sige. Så når vi snakker om PFOS, kan det nogle gange lyde, som om vi næsten har glemt, at der sådan set er i tusindvis og tusindvis af andre forureningskilder end PFOS, som vi også skal forholde os til, og som vi også skal tage os af og gøre et eller andet ved. Svaret er desværre ikke, at vi renser jorden 38.000 steder, for det ville koste mange milliarder, som vi ikke har i statskassen. Så det er nogle andre initiativer, der skal til.

Jeg synes jo, det var godt, at hr. Rasmus Nordqvist nævnte det med, at man faktisk er i gang med at udvikle en metode, sådan at man kan rense for PFOS billigere og hurtigere end sådan, som det oprindelig så ud til. Det synes jeg egentlig er interessant, og det ville være rigtig spændende, hvis man kunne speede det op og måske også kunne fremrykke mulighederne for at gøre det.

Så vi er sådan set med på forslagsstillernes idé om, at der skal tilføres flere midler til regionerne i forhold til det her. Vi er slet ikke sikre på, at det beløb, vi snakker om, skal være 100 mio. kr. Det kunne lige så godt være et helt andet tal, altså et meget større tal – i hvert fald et helt andet tal. Derfor er det, som jeg ser det, sådan lidt et skud fra hoften, når man siger 100 mio. kr. her. Jeg vil opfordre til, at det bliver taget med i forhold til de kommende økonomiforhandlinger med regionerne, som løber af stablen her i maj måned og sandsynligvis vil være afsluttet i begyndelsen af juni. Ellers vil jeg opfordre til, at det kommer med i forbindelse med diskussionen om finansloven for 2023. Jeg er også med på, ligesom hr. Jacob Jensen sagde, at se på, om der er mulighed for, at man kan skrive en beretning over det her forslag i forhold til ligesom at få fokuseret på, hvad det er for et problem, vi står med, og hvad det er for et problem, vi ligesom giver til regionerne, som de også skal have redskaber til at løse.

Så med de ord vil jeg sige, at vi er positive. Vi er enige med forslagsstillerne i, at der er et reelt problem her, og at det er nødvendigt at give ekstra midler til regionerne til at løse den her opgave.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen.

Det vil jeg rigtig gerne kvittere hr. Bruno Jerup for. Jeg var lidt i tvivl om, hvordan man så stiller sig i Enhedslisten til det konkrete forslag, altså om man vælger at støtte det, for det ville da være positivt. Så kan det måske oven i købet være, at vi har et flertal allerede nu, og så behøver vi slet ikke at lave en beretning og alle de her ting.

Men uanset hvordan Enhedslisten stiller sig – det kan hr. Bruno Jerup svare på lige om et øjeblik – vil jeg gerne kvittere for, at vi kan lave en beretning, hvor vi helt konkret siger, at de 100 mio. kr. er det, der skal til, enten på en økonomiaftale eller på en finanslov for 2023, og så er det op til regionerne at prioritere de midler, for jeg tror, vi er enige om, at vi ikke herindefra skal stå og sige, at så skal der lige gå 50 mio. kr. ekstra til PFOS eller noget andet. Jeg tror, det er vigtigt, at man fortsat har den faglighed og den prioriteringsdagsorden, som regionerne netop er sat til at håndtere. Så det her er et løft til den generelle jordoprensningsindsats, både i forbindelse med PFOS, når vi ved noget mere om det, men også de her 35.000-38.000 allerede kendte forureninger, i den rækkefølge, hvor vi kan få mest miljø for pengene.

Ordføreren.

Vi vil ikke stemme for forslaget, som det ligger. Min bemærkning var, at jeg støtter intentionen i forslaget, og det, jeg mener, er, at jeg gerne vil være med til at lave en beretning over forslaget, helst selvfølgelig, hvis det er sådan, at vi kan få et flertal i udvalget, som ligesom er med til at skrive under på den beretning, for ellers kan det være lidt lige meget, men hvis vi kan det, synes jeg, det kan være nyttigt, også i forhold til den videre diskussion.

Omkring de 100 mio. kr. vil jeg sige, at jeg også har sagt i min tale, at om det lige præcis er det tal, der er det rigtige tal i forhold til at løse de problemer, vi står med, vil jeg ikke skrive under på. Men jeg vil gerne skrive under på, at der er behov for at tilføre regionerne flere midler til den her opgave, og det kan godt være, at det er et større tal end de 100 mio. kr.

Hr. Jacob Jensen.

Jo, men de 100 mio. kr. er ikke noget, jeg har grebet ud af luften, det er sådan set Danske Regioner, der ud fra deres vurdering har peget på, at det skulle der tilføres ekstra ud over det, de får i forvejen til den her indsats. Så det er ikke bare et skud i tågen, eller hvad det var, hr. Bruno Jerup kaldte det tidligere; det er faktisk vurderet i Danske Regioner, så det er sådan set det, vi bare prøver at kopiere her.

Så skal jeg bare lige forstå, hvad der er grunden til, at man stemmer imod forslaget her, når man nu sådan set siger, at man er enig i det.

Ordføreren.

Som forslaget ligger, er det ufinansieret.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Der er ikke nogen tvivl om, at vi lider under fortidens synder. Der dukker løbende nye meget alvorlige sager op om forurening af jord, som jo desværre også har konsekvenser for vores drikkevand. Senest handler det om PFOS, hvor brandøvelser for flere år siden har forurenet de omkringliggende arealer, faktisk så meget, at eksperter mener, at der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at indtage kød fra kvæg, der har græsset i området. Det er helt horribelt, og jeg synes, at det er meget skræmmende.

Der bruges hvert år mange millioner på at undersøge og rense forurenet jord. Regionerne mener ikke, at midlerne er tilstrækkelige, og jeg kan bestemt ikke afvise, at de har ret. Derfor ønsker Konservative, at regeringen indkalder til drøftelser, ja, faktisk gerne til forhandling herom, hvor vi også kan finde ud af, hvordan vi så skal finde finansieringen, så vi også her kan finde ud af, hvor meget der skal til for at sikre danskernes sundhed. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen.

Tak for det, og også tak til Venstre for at fremsætte forslaget. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi får ryddet de her generationsforureninger op. Vi har jo talt om det rigtig længe, og man må sige, at der også er en årsag til, at der er gået noget tid. Der har faktisk manglet noget viden, og der har manglet nogle redskaber til at få renset det op. Så det er ikke alene, fordi skiftende regeringer ikke har villet gøre noget ved det – det tror jeg også er vigtigt at få sagt i den her sag.

Men nu ligger der faktisk et grundlag for at gå rigtig i gang og så få ryddet de her generationsforureninger op. Det, der så også ligger – og det er også det, der fremgår af forslaget her – er jo, at regionerne siger, at de faktisk godt kan gøre mere, end de har økonomi til i dag. Og derfor syntes vi sådan set, at det er ret fint, at vi i Folketinget også får den her debat, som Venstre så har rejst.

Det handler faktisk ikke om 100 mio. kr. – det handler om 100 mio. kr. årligt – og derfor kan jeg også sige i forhold til den debat, jeg havde med ministeren, at jeg godt kan forstå, at ministeren ikke kan stå her fra Folketingets talerstol en fredag eftermiddag og sige ja til, at vi nu strukturelt over en næsten 10-årig periode måske skal bruge op mod 1 mia. kr. Det kan jeg godt forstå. Men at sige, at det her næsten skulle være umuligt, forstår jeg ikke, for det er det i hvert fald ikke. Hvis man ellers ser på, hvad der bliver brugt midler på, så er 100 mio. kr. årligt – rent finanslovsmæssigt vil det være maks. 400 millioner, for en finanslov går jo kun 4 år frem – det, man skulle finansiere.

Derfor håber jeg virkelig, også efter Enhedslistens fine tale, at vi i udvalget på tværs af partier, måske endda også med regeringen – man skal jo aldrig afvise noget – egentlig kunne blive enige om, at vi faktisk vil benytte os af den viden og kapacitet, der er derude, i forhold til at få ryddet op i vores generationsforureninger. Det er faktisk sådan, at når vi kigger på den knowhow, der er, så er det faktisk danske virksomheder, der kan være med til at rydde op i det her.

Vi havde jo en høring i Miljø- og Fødevareudvalget for et lille års tid siden – sådan husker jeg det i hvert fald – hvor vi havde flere virksomheder inde for at fortælle om, hvad det egentlig er, de kan, og hvordan de vil rydde det her op. Det er jo ikke sådan, at alle generationsforureninger ligner hinanden – de er meget forskellige – for nogle steder er det kviksølv, andre steder er det noget andet, men der er faktisk virksomheder, der kan rydde det her op. Der er også virksomheder, som rigtig gerne vil, fordi det jo desværre ikke kun er i Danmark, vi har den her udfordring; den har vi jo rundt omkring i hele verden.

Det er jo sådan, at vi særlig i den vestlige verden har været meget fokuseret på fremdrift, og hvad vi kunne – det var helt fantastisk – og i 50'erne var man ikke så forsigtig. Op igennem 50'erne, 60'erne og 70'erne og måske endda også op igennem 80'erne må man sige at teknologiudviklingen gik enormt hurtigt, men det gjorde konsekvenserne af den måde, vi forbrugte på, desværre også, og derfor står vi nu i dag med den udfordring.

Så jeg vil gerne sige tak til Venstre for at fremsætte forslaget. Og fra Dansk Folkepartis side vil vi gøre alt for, at vi kan få landet en beretning i udvalget – gerne så bredt som muligt og gerne med et flertal – hvor man får sagt til regeringen, at det her skal man prioritere i en finanslov. Så ved vi selvfølgelig godt, at det altid er en prioritering, og at de her 100 mio. kr. ikke bare er 100 mio. kr. – det er 100 mio. kr. årligt. Selvfølgelig er det svært, men det er også bare vigtigt. Vi skal rydde op, når vi har kapacitet og viden til det.

Så vi kan sådan set godt stemme for forslaget, men jeg tror ikke, at det er det, det ender med. Vi håber, at vi kan lave en beretning, som der bliver flertal for. Hvis der ikke bliver flertal for det, vil vi stemme for forslaget, som det ligger.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Kristendemokraterne, og derfor giver vi ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Vi har jo tidligere haft den her diskussion oppe, men det var primært i forhold til generationsforureningerne, altså de her store forureninger, der har ligget længe. Og vi havde jo – i al beskedenhed – heldet eller dygtigheden, eller hvad vi kan sige, som i hvert fald gjorde, at vi fik en forespørgselsdebat initieret af SF og Venstre for et stykke tid siden, som udmøntede sig i, at der rent faktisk blev det nødvendige pres på regeringen til, at man så også fik sat midler af, så vi kunne komme videre med generationsforureningerne. Så ved jeg godt, at regeringen sikkert siger, at vi jo ikke selv har gjort nok osv. osv.; men i forhold til generationsforureningerne var der altså en timing, i forhold til hvornår man egentlig for alvor kunne gå i gang – det var i forhold til teknik og adgangsforhold osv. Så med hensyn til generationsforureningerne er vi kommet et godt stykke ad vejen, og det er vi rigtig glade for.

Det her forslag er møntet på, kan man sige, de bredere og de mindre, men mange jordforureninger, som vi har. Tallet varierer lidt, men lad os sige, at det drejer sig om 35.000-38.000 styks, og så kommer der PFOS og PFAS oveni, som jo er noget, der er dukket op til jordens overflade her inden for det sidste godt et års tid. Så det er i den sammenhæng, vi tænker, at det nu er tid til, at vi også får prioriteret jordforureningsdelen højere, for det er jo mange tusind mennesker, som det her drejer sig om ude lokalt, hvor de bor, og som har udfordringerne med det. Potentielt kan der også stå grundvandsforureninger og vente, hvis ikke man får renset det her op i tide.

Desværre var der ikke noget ekstra i den økonomiaftale, der blev indgået sidste år med regionerne, og der var heller ikke noget til jordforureningsdelen i forhold til den finanslov, der blev lavet. Der var en mindre beskeden indsats i forhold til PFOS-undersøgelser osv., men ikke til den brede indsats i forhold til jordforureninger. Det er det, vi så gerne vil prøve at hjælpe med her.

Tallet på 100 mio. kr. er, som jeg også har nævnt tidligere i debatten, af Danske Regioner vurderet som det, de mener at der er kapacitet til og også behov for for at komme hurtigere i gang med mange af de forureninger, som potentielt kan udgøre en stor risiko for grundvand og natur og miljø osv., og hvor regningen derfor vil blive langt større, hvis de ikke bliver ryddet op i tide. Alternativet til det er, at man vel skal vente plus 50 år, før man kan komme rundt om de her ting, og vi mener ikke, det er rimeligt, at man skal vente så længe.

Så har der selvfølgelig været den klassiske diskussion om – og det er jo helt fair – at det ikke er finansieret. Men vi har jo så vores prioriteringer, og dem har vi selvfølgelig fremlagt, og det vil vi gøre igen, når vi når til efteråret i forhold til prioriteringerne for 2023. Lige så vel har regeringen og andre partier deres prioriteringer, og det er jo det, der er det smukke ved folkestyret. Så håber jeg så, at vi kan finde hinanden i en prioritering af det her område i 2023 – enten gennem en beretning, som kan pålægge regeringen at prioritere det i de forhandlinger, regeringen skal have med Danske Regioner her inden sommerferien, eller i forbindelse med den finanslov, der så skal laves til efteråret gældende for 2023.

Det er jo altid sådan, at der er noget, der er vigtigere end andet, og derfor vil det her selvfølgelig også være det, som skal indgå i den samlede prioritering, og der mener vi som sagt, at det er afgørende både i forhold til oprensning, men også i forhold til inddæmning. Det er sådan set grunden til, at vi har lagt det her frem, og jeg håber som sagt, at vi kan få en god debat.

Nu er det måske begrænset, hvor meget debat der kan blive her, og der vil jeg så også bare lige sige, uden at det skal lyde som et surt opstød, at det er lidt bemærkelsesværdigt, at vi har en ordfører fra Enhedslisten – og det er jeg rigtig glad for – at vi har en vikar for Socialdemokratiet, og det er, som det er, og så har vi en stribe andre partier fra venstrefløjen, som ikke er til stede, til trods for at man siger, at det her er noget, der ligger én meget på sinde. Det er bare sagt i al venskabelighed; jeg synes, at det lidt er en hån mod dem, der fremsætter forslag, at man ikke tænker, at man kan prioritere det højere. Så er det sagt, uden at det skal lyde som et surt opstød.

Det her er en meget, meget vigtig dagsorden for os, og det er noget, vi har fulgt gennem længere tid, og det er noget, vi også vil insistere på skal være med, for vi kan se, at det her ikke er noget, vi skal opfinde; det er ikke noget, vi skal tro på måske er der og måske får en effekt. Vi ved, at det er der. Vi ved, at regionerne arbejder med det her. Det er et spørgsmål om at få udvidet kapaciteten og få sat mere skub i det her arbejde.

Derfor vil jeg igen afslutningsvis kvittere for det, der er blevet sagt, ikke mindst af min gode kollega, i øvrigt også fra Regionsrådet, hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten, som siger, at man gerne vil kigge på, om der kan laves en beretning. Hr. René Christensen var også inde på, at vi kan lave en bred beretning – han vil ovenikøbet støtte forslaget, og det vil jeg også gerne kvittere for – som netop prioriterer det her spørgsmål, så vi kan komme videre. Det tror jeg vi skylder også de næste generationer. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.