Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 129:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret.

Af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG).

(Fremsættelse 25.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Vi starter med at give ordet til social- og ældreministeren. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Med forslaget her foreslås det, at det såkaldte opfostringskrav i adoptionslovgivningen ophæves. Opfostringskravet indebærer, at den person, der ønskes adopteret, skal være opfostret hos adoptanten i 3 år inden det fyldte 18. år. Det foreslås endvidere, at det skal ske hurtigst muligt og sådan, at der inden udgangen af 2022 fremsættes et lovforslag herom. Forslaget begrundes bl.a. med, at selv om kravet om opfordring umiddelbart er et fornuftigt krav, der skal sikre en vis tilknytning mellem adoptanten og den, der ønskes adopteret, så bliver kravet og administrationen af det en direkte hindring for voksne, der f.eks. har en stærk forælder-barn-relation, og som gerne vil gennemføre en adoption.

De krav, der stilles i forbindelse med en adoption, har, som det også nævnes i forslaget, til formål at skabe gode adoptionsforløb, men uanset de gode hensigter bag reglerne er jeg helt med på, at der kan opstå situationer, hvor reglerne ikke giver mening for dem, der ønsker at gennemføre adoptionen, fordi reglerne virker enten urimelige eller uforståelige. Det er også baggrunden for, at jeg for nogen tid siden bad mit ministerium om at gå i gang med at se nærmere på mulighederne for at lempe reguleringerne af voksenadoption, for det kan bestemt være relevant at se nærmere på, om reglerne er, som de bør være.

Arbejdet med mulige lempelser har også afdækket, at det måske ikke kun er kravet om opfostring, der kan forekomme unødvendigt, når vi taler om adoption af voksne. I hvert fald har der også været kritik fra borgere af det såkaldte samlivskrav, som gælder, når man adopterer en samlevers eller ægtefælles barn. Også det krav kan virke unødvendigt formynderisk, når vi taler om adoption af et nu voksent stedbarn. Ifølge samlivskravet skal den adopteredes retlige forældre og adoptanten have boet sammen i 2½ år, før en adoption kan tillades. Og også kravet om, at samlevende og ægtefæller skal adoptere sammen, har skabt situationer, som kan virke forkerte.

Grunden til, at der opstår situationer, der kan virke unødvendigt formynderiske, er, at der ikke gælder særlige regler for gennemførelse af voksenadoption. Sagerne følger i det store hele samme regelsæt og praksis som adoption af børn, uanset den forskel der alt andet lige er, når adoptionen vedrører en voksen, der har et følelsesmæssigt, men ikke længere et praktisk behov for adoptionen.

Lovgivningen, som den er nu, skelner ikke mellem adoption af et barn, som har behov for beskyttelse, og af en voksen, der er i stand til at træffe valg for sit eget liv. Den retstilstand gør, at der kan opstå situationer, hvor der gives afslag på adoption af en voksen, selv om gennemførelsen af en adoption synes rimelig. Og når noget virker forkert, skal man naturligvis altid spørge sig selv, om der alligevel er en god grund til, at tingene er, som de er. Det har naturligvis også været en vigtig del af afdækningen i mit ministerium.

Traditionelt er adoption et værktøj, der skal skabe en familie for et barn, eller anerkende, at der er etableret en familie for barnet. Adoption er i den optik i bund og grund en beskyttelse af et barn. Spørgsmålet er, om der vil ske noget ved at ændre lidt på den måde, vi ser på adoption på, hvis vi reserverer ændringen til voksne mennesker, altså om vi udhuler begrebet adoption, som vi helt naturligt forstår det, eller om vi bare skaber et ekstra redskab tilpasset den voksnes behov.

Vi har arbejdet noget tid med at ændre reglerne for voksenadoption, og derfor er jeg også helt indstillet på at indkalde til drøftelser om mulige løsninger på situationer, vi nok alle kan blive enige om fremstår lidt uforståelige. Og jeg tænker også, at sådan nogle drøftelser skal have et lidt bredere fokus end det, der bliver lagt op til med beslutningsforslaget.

Som jeg nævnte indledningsvis kan der opstå mindre forståelige situationer på grund af også samlivskravet og kravet om, at ægtefæller og samlevende skal adoptere sammen. Jeg tænker derfor også, at det kan være relevant at se på de krav, når vi drøfter løsningsmuligheder.

Eventuelle ændringer bør i min optik tage afsæt i, at kravene ved en voksenadoption skal afspejle, at der er tale om voksne mennesker, der er nærmest til at vide, hvad der er godt for dem, og som også tager hensyn til, at familielignende bånd ikke kun skabes, indtil man er 18 år, men også kan opstå senere i livet og have stor værdi. Drøftelserne bør også rumme, at voksenadoptioner ikke har til formål at sikre det voksne barn en voksen omsorgsperson, fordi barnet er voksent, men at det har til formål at anerkende personernes gensidige følelsesmæssige tilknytning.

I beslutningsforslaget her lægges det til grund, at forslaget ikke vil føre til flere sager. Det er nu imidlertid sådan, at ændringer som oftest skaber merudgifter, særligt når der bliver givet ny adgang til at søge om noget, der ikke er mulighed for at søge om i dag. Der er ikke rigtig nogen grund til at tro, at det skulle være anderledes her, og derfor vil det også skulle være en del af vores drøftelser, hvordan vi så kan finde finansiering til de løsninger, vi måtte nå frem til.

Så selv om vi er enige i intentionerne bag forslaget, mener vi, at man skal kigge bredere, end man gør i forslaget; og så gør finansieringsspørgsmålet jo helt grundlæggende, at vi kun kan komme forslaget delvis i møde ved at indkalde til drøftelser og ikke ved at stemme for et forslag, hvor der ikke er peget på finansieringen – så det vil jeg se frem til. Og så vil jeg på forhånd sige tak for debatten, som den for nuværende kommer til at være her i salen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere ministeren for at være imødekommende i forhold til de udfordringer, der er. Det her er jo kommet på baggrund af en række henvendelser, som jeg har modtaget, og hvor personerne bag også har været til foretræde i udvalget. Men når ministeren siger, at man ikke stemme for på grund af finansieringen, er ministeren så ikke enig i, at folk sådan set søger i dag, men får afslag, på grund af at retstilstanden på voksenområdet, hvad ministeren jo også sagde i sin tale, er, som den er i dag? Så derfor er det sådan, at man søger, men får afslag. Så er det stadig væk en begrundelse for, at ministeren ikke vil stemme for det her beslutningsforslag i dag?

Værsgo.

Ja, det er det, for alle de mennesker, som kender til retstilstanden i dag og ikke søger og ikke får afslag, fordi de ved, at det giver ikke mening at søge, fordi de ikke møder et af de her tre krav, jeg har peget på fra talerstolen, vil vi jo se kunne søge, og vi vil måske også se, at nogle, som så søger og selv på baggrund af de nye regler, vi måtte kunne blive enige om ved at ændre i lovgivningen, vil få et afslag, og der vil være klager. Så ja, der skal findes en finansiering til meraktivitet her.

Værsgo, spørgeren.

Der må jeg bare henvise til, at det ifølge adoptionsloven dog er muligt at tillade adoption, selv om opfostringskravet ikke er opfyldt. Det står der, men sådan er det principielt ikke, fordi retstilstanden på voksenområdet, som ministeren sagde, netop er sådan, at man ikke ligesom giver den mulighed. Det er så en side af sagen.

Så vil jeg godt høre om det fremadrettede tidsperspektiv, for jeg ved, at der sidder nogle derude i dag og følger den her debat, som har et stort ønske om, at det her bliver vedtaget. Så hvad er svaret fra ministeren til dem? Hvornår kan de forvente det?

Tak. Værsgo.

Som jeg også sagde i min besvarelse, er det her jo faktisk noget, vi har været i gang med at kigge på i noget tid i ministeriet, og derfor er vi jo også relativt langt i forhold til at kunne indkalde til drøftelser. Så må vi jo se, hvor hurtigt vi kan blive enige om noget i et flertal og finde den finansiering, der skal til. Jeg kan jo ikke stå her og tage forskud på glæderne over, at vi skulle blive enige og få en aftale, før vi kan se, om vi kan det. Der vil så skulle udarbejdes lovgivning, og det vil skulle fremsættes. Så vi skal selvfølgelig nok ind i den kommende folketingssamling, før alle de ting, der skal på plads, kan komme på plads.

Mange tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste og den første ordfører i rækken er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Tak til forslagsstillerne for at fremsætte et forslag her i salen, som skal behandle, hvordan man kan blive adopteret, efter at man er fyldt 18 år. Jeg synes, at udfaldet, når man lytter til, hvad ministeren peger på her, med, at vi bliver indkaldt til en drøftelse for at adressere den her udfordring, er et rigtig fornuftigt sted at lande.

Jeg vil også lige knytte nogle ord til det forslag, som er stillet af fru Karina Adsbøl, og jeg synes, det er interessant og spændende, og jeg synes også, det er væsentligt at få adresseret. Selv er jeg blevet gjort opmærksom på det her problem af en af mine partikollegaer, Bjarne Laustsen, som er kommet med en konkret sag, hvor en ung pige havde været plejebarn hos en familie, hos en mor, og hun ville rigtig gerne, efter at hun var blevet voksen, adopteres af moren. For det var her, hun hørte til, og det er, ligesom ministeren også beskriver det, det her med, hvad det er for en hverdag, man har, når man danner relationer, også efter at man er fyldt 18 år. Og jeg tror jo, at alle os, der har en familie, ved, at den relation har man også, efter at man er fyldt 18 år.

Så det, at vi kan få en grundig drøftelse og få set på, hvad det er for nogle tiltag, der skal være, og selvfølgelig også få finansieringen dækket, synes jeg lyder som et fornuftigt greb på det her. Så endnu en gang tak til forslagsstillerne for at rejse spørgsmålet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak til fru Camilla Fabricius for hendes tale. Når ordføreren siger, at vi skal have en grundig drøftelse af det her, kunne jeg godt tænke mig, at det blev lidt mere håndholdt, for jeg har et ønske om, at det her bliver en realitet for mange af dem, som netop sidder med det ønske. Nu nævnte fru Camilla Fabricius et eksempel, men der er faktisk også flere, for det kan også være børn, der måske er blevet tvangsbortadopteret, så de, når de bliver 18 år, gerne vil adopteres af deres biologiske forældre. Der kan faktisk være mange eksempler i det her.

Så jeg skal høre den socialdemokratiske ordfører, om Socialdemokratiet vil lande en beretning her, så vi er sikre på, at der sker handling, og så vi ligesom også lover dem, der står i den situation, noget handling.

Værsgo.

Jeg synes fuldt ud, det giver mening at blive enige om en tekst, der kan pege i retning af det, som ministeren peger på. Jeg forsøgte også i talen at adressere, at jeg synes, det er et godt forslag, og at det dæmmer op for nogle af de ting, som dem, der kommer i klemme, kommer ud for, så de kan se sig selv på en anden måde, og jeg synes, at de drøftelser, vi også har haft løbende i udvalget, har været på et bredviftet grundlag, i forhold til hvad det er for nogle problemstillinger, man står i, når man f.eks. har været anbragt i en plejefamilie eller er blevet bortadopteret, eller hvordan det ellers kan være.

Så jeg synes, det giver mening, at vi i udvalget drøfter en beretning, der så også peger hen imod det, ministeren har givet håndslag på i dag, nemlig at vi tager en drøftelse, finder økonomien, og at vi også sikrer os imod de faldgruber, der kan være.

Værsgo, spørgeren.

Det er jeg positiv over for. Nu blev der snakket meget om økonomien, og det er jo sådan i dag, at der er rigtig mange, der har søgt det, men har fået afslag. Så hvad ligger estimatet på i forhold til det økonomiske? I min optik vil der stadig væk være ansøgninger, men der er så kommet afslag, og sådan vil det så også være fremadrettet. Så hvad er de økonomiske omkostninger ved det? Det kan være ordføreren ved det, da ordføreren har en tættere relation til ministeren.

Tak. Værsgo.

Det sidste vil jeg i hvert fald sige klart ja til. Jeg synes, jeg har en rigtig tæt og god relation til ministeren. Det konkrete bud på, hvad det vil koste, synes jeg vi skal tage under drøftelserne, for det har jeg ikke noget bud på. Men ordføreren peger jo på, at vi nu har adresseret problemerne, og dem skal vi jo selvfølgelig løse, for det her handler om rigtige mennesker, som skal leve deres liv, og det vil jeg gerne anerkende, og det glæder jeg mig til vi får taget hånd om. Så endnu en gang tak til forslagsstillerne.

Mange tak til Socialdemokraternes ordfører. Den næste ordfører er fru Maja Torp fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil godt starte med at kvittere på Venstres vegne for et rigtig godt forslag. For det forslag, som vi skal behandle her, er jo med til at gøre det nemmere at være dansker, og det er glædeligt i sig selv. I Venstre ønsker vi at lovgive til gavn for danskerne, og det gør vi bl.a. ved at ophæve betingelsen om 3 års fælles adresse før det fyldte 18. år for myndige personer i adoptionssager.

Det er efter vores mening udelukkende det enkelte menneske, som selv ved, hvordan deres liv leves bedst, og det gælder også, når det kommer til familiekonstellationer. Det kan siges meget enkelt: Det enkelte individs egen tilknytning til andre varetages og vurderes bedst af det enkelte individ selv. Derfor forventes det også af os politikere, at vi har tillid til borgerne, når det drejer sig om sager af så personlig karakter, som adoption er.

Det er Venstres opfattelse, at man fra lovgiveres side ikke er bedre vidende i forhold til at definere, hvornår to mennesker har et forældre-barn-forhold, der kan berettige til en adoption. Helt konkret betyder det eksempelvis, at hvis barnets fars nye kæreste gennem en årrække har haft en relation, men først er blevet en del af barnets liv i dets senere teenageår, så bliver vedkommende faktisk dårligere stillet i forhold til at opnå adoption, og det er jo sådan set det, som det nuværende opfostringskrav er skyld i. Der er vi jo sådan set med til at spænde ben for, at en adoption kan ske efter begge parters ønske.

Det er jo heller ikke kun stedforældre og børn til stedforældre, som er underlagt de udfordringer, som adoptionskravet er skyld i. Forhindringen af adoption kan ligeledes risikere at ramme andre personer, som har et ønske om at adoptere en myndig person, ligesom det kan være problematisk for barnet. Der kan også være nogle arveforhold her, som gavner barnet, som man skal tage hensyn til.

Der har været lidt snak om finansieringen af det her forslag, men så vidt vi forstår i Venstre, og som vi opfatter det her forslag, så er der sådan set ikke i sig selv tale om, at der kommer til at være flere ansøgninger, men bare, at flere ansøgninger bliver imødekommet, og det vil jo så derfor som udgangspunkt ikke blive dyrere.

Jeg vil også godt sige, at vi i Venstre omfavner det, som ministeren og Socialdemokraterne lægger op til, nemlig også at kigge på, hvad der ellers er af regler på det her område, og selvfølgelig gerne med henblik på at se på, om der er andre kriterier, som ikke fuldt ud giver mening. For spørgsmålet om tilknytning kan man jo vurdere på andre måder end lige ved hjælp af noget, der er helt kvantitativt.

Så i Venstre vil vi ikke forhindre borgerne i at indrette sig efter deres eget behov, og på den baggrund kan Venstre støtte forslaget.

Mange tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ina Strøjer-Schmidt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF er vi positivt indstillede over for at ophæve kravet om de 3 års samliv inden det 18. leveår, for man kan jo sagtens få skabt en nær relation efter det 18. leveår, også uden at have levet sammen i 3 år. Det vil f.eks. være tilfældet i en situation, hvor en kæreste til en biologisk forælder ønsker at adoptere, men hvor det ikke er muligt, fordi vedkommende først kom ind i den person, der ønsker at blive adopterets, liv efter dennes 18. leveår.

Vi ønsker derfor, at regeringen fremsætter et lovforslag, der afskaffer den bestemmelse.

Mange tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Christina Thorholm fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til fru Karina Adsbøl, uden for grupperne, for at fremsætte forslaget om, at 3-årsreglen for adoption før det 18. år skal ændres, så der bliver bedre mulighed for adoption for voksne.

Radikale Venstre anerkender ønsket om adoption, også blandt voksne mennesker, bl.a. på grund af nye familieformer, men lægger også vægt på den tilknytning, der skabes mellem adoptanten og den, der ønsker at blive adopteret. Vi er enige om, at som reglerne er nu, forhindrer de voksne i at blive adopteret, selv om vi også kan læse, at det egentlig burde være muligt ifølge lovgivningen. Men vi lægger vægt på, at ud fra en mere moderne familieforståelse kan lovgivningen, som den er nu, forekomme urimelig og uforståelig for det enkelte menneske, og det skal der ændres på.

Vi hører også, at ministeren er villig til at se på justeringer af reguleringen af voksenadoption – og i en vis udstrækning gøre det muligt. Og hvis dette arbejde peger på, at det bliver muligt at voksenadoptere, så vil vi rigtig gerne slutte op om det – og det har vi hørt vil ske her i efteråret. Vi vil følge arbejdet og se, om det får de ønskede resultater i forhold til lovgivningen om voksenadoption, da vi lægger meget vægt på, at det her bliver en mulighed.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan høre på De Radikales ordfører, at de også anerkender, at der er udfordringer i forhold til det her, netop at man som voksen ikke kan blive adopteret, medmindre man har boet sammen adoptanten i 3 år, inden man fylder 18 år.

Jeg skal bare lige høre – for at være helt sikker – om De Radikale også er med på en beretning om det, så vi ligesom har noget på skrift, og så vi er sikre på, at der også kommer handling. Tit og ofte kan man snakke rigtig meget i det her Folketing, uden at der sker handling, så det er altid godt at have noget på skrift. Det skal jeg bare lige høre om De Radikale er med på.

Værsgo.

Vi er helt klart med på en beretning, for handling skal følge holdning eller holdning skal følges af handling, ikke? Så tak for, at du får os til at bekræfte, at det støtter vi op om.

Værsgo, ordføreren.

Jamen tak for det. Så ser jeg frem til udvalgsarbejdet. Vi har også en fremragende udvalgssekretær til stede her i Folketingssalen, som jo også lytter til den her debat og kan være behjælpelig med et beretningsudkast, hvis vi skal have rettet det til. Tak for det.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Tak til medlemmer uden for grupperne for at fremsætte beslutningsforslaget her om at ophæve betingelsen om 3 års samliv før det 18. år for den, der ønsker at blive adopteret. I Det Konservative Folkeparti anerkender vi problemstillingen i beslutningsforslaget, som i dag betyder, at hvis en voksen person kommer ind i f.eks. en 17-årigs liv og senere i livet ønsker at adoptere den dengang 17-årige, så er det stort set umuligt, hvis adoptanten først er kommet ind i barnets liv efter det fyldte 15. år og ikke har boet sammen med den, der ønsker at adopteres.

Det giver ikke rigtig nogen mening for os at have det 3-årige opfostringskrav som begrænsning, hvis begge parter ønsker adoptionen. Derfor kommer Det Konservative Folkeparti til at stemme for beslutningsforslaget her. Vi vil meget gerne være med til at lave en fælles beretning omkring, hvordan vi ligesom kan komme videre med arbejdet med det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Der er sagt meget om det her forslag, og det har været sund fornuft hele vejen igennem. Det, jeg jo altid savner fra ministerens side, er, at ministeren, når ministeren går op og egentlig er enig i et beslutningsforslag, siger: Ja, vi laver det om til et lovforslag. Sådan er det ikke, og sådan er det heller ikke nu. Men det er jo et forslag, som omhandler nogle meget rigide regler om voksenadoption, som ikke tager meget hensyn til, at det er voksne mennesker. Det vil være fornuftigt at indgå i det her forslag, hvor man lemper på de meget strikse regler, der er.

Så har der været talt lidt om finansieringen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det kommer til at koste et eller andet, men det er sandsynligvis ikke det store beløb. Hvis det endelig skulle betyde et eller andet for økonomien, tror jeg, det er noget, man vil kunne klare, specielt i en tid, hvor regeringen jo er meget large i forhold til økonomien, og så tror jeg også, at man kan finde den, hvis det er nødvendigt at finde penge til en finansiering. Det ser ikke ud til at være tilfældet i bemærkningerne til lovforslaget, men hvis det skulle være nødvendigt, skulle det nok kunne lade sig gøre. Tak.

Mange tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen for Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg skal også gøre det ganske kort. Der er sagt rigtig meget og meget rigtigt fra den her talerstol, og som det også blev sagt af en af de tidligere ordførere, er der rigtig meget, der egentlig er sund fornuft. Det er det her forslag sådan set også udtryk for, så selvfølgelig støtter Nye Borgerlige det her forslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg har glædet mig rigtig meget i dag til at førstebehandle det her forslag, som går ud på at ophæve det samlivskrav, som i praksis betyder, at man ikke kan få lov til at blive adopteret af den person, man anser som sin mor eller far, fordi man ikke har boet sammen i 3 år, inden man fyldte 18 år. Personer over 18 år kan blive adopteret, hvis betingelserne for adoption efter adoptionsloven er opfyldt. Det er bl.a. en betingelse for adoption, at den, som ønskes adopteret, enten ønskes opfostret eller har været opfostret hos adoptanten som udgangspunkt i 3 år før det fyldte 18. år.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her forslag jo er blevet til på baggrund af de henvendelser, jeg har modtaget, og også i forhold til det foretræde, vi har haft i udvalget. Det her er et rigtigt problem for rigtige mennesker. Det kan være, at man gerne vil adopteres af sin mors samlever, hvis man betragter denne som en far, selv om vedkommende først kom ind i ens liv, efter man var fyldt 18 år. Det kan også være, at man aldrig har oplevet støtte fra sine biologiske forældre, men ender med som voksen at få en stærk relation til en anden voksen, som bliver som en forælder for en. I de tilfælde har man jo ikke nogen chance for nogen sinde at kunne opfylde kravet om 3 års samliv, inden den, der vil adopteres, fylder 18 år. Endelig kan man jo også forestille sig, at man er blevet tvangsbortadopteret ved fødslen, men som voksen genoptager kontakten med sit biologiske ophav og faktisk kunne ønske sig at blive juridisk barn af sine biologiske forældre igen, men det vil ikke kunne lade sig gøre, fordi barnet aldrig har boet med de biologiske forældre, medmindre man ophæver kravet om 3 års samliv. Selvfølgelig skal der være et fælles ønske om adoption mellem adoptanten og den, der ønsker at blive adopteret, og selvfølgelig skal det være til den, der vil adopteres, bedste. Det er meget fornuftigt.

Vi mener ikke, at man fra lovgivers side kan eller bør definere, hvornår to mennesker har et forælder-barn-forhold, der kan berettige en adoption. Jeg håber derfor, at det her snart bliver til virkelighed for de mennesker, der også sidder og følger med i dag, og som har en drøm om det her. Og jeg kan jo høre på debatten i dag, at det er lige før, man kan blive helt glad. Jeg vil godt takke alle partierne, som bakker op om det her. Jeg er også meget enig med fru Pia Kjærsgaard, som siger, at det da er utroligt, at man ikke bare kan stemme for, men altid skal lande det i en beretning. Det er også noget, jeg altid har undret mig over. Og i forhold til det økonomiske, som Venstre nævnte, er jeg også helt enig, i forhold til at det her handler om, at man ikke får godkendt sin ansøgning, at man ikke får lov til at blive adopteret.

Men altså, det skal ikke skille os ad. Jeg er i hvert fald utrolig glad for, at det hele vejen rundt ser ud til, at der er opbakning til det, og hvis det skal ende ud i, at vi lander en beretning, vil jeg da glæde mig til det. Det bedste ville jo være, når man fremsætter et forslag i Folketingssalen, at det blev stemt igennem, men det er der jo ofte store udfordringer med. Jeg ved ikke, hvorfor det skal være sådan, at man ikke kan unde ordførerne, der sidder og arbejder på området, nogle sejre indimellem. Det handler om mennesker, man gerne vil gøre en forskel for.

Så jeg ser frem til den kommende udvalgsbehandling og vil i hvert fald bestemt holde ministeren op på det her, og så håber jeg så, at der bliver lavet et godt lovforslag. Somme tider skal man jo også passe på med, at man ikke putter alt for meget ind i et lovforslag. Det kunne jo også godt være, at den her ting, minister, kunne ændres ved en bekendtgørelsesændring, men det må være noget, jeg stiller spørgsmål til i udvalgsbehandlingen. For så kunne det være, at vi ikke behøvede at vente i lang tid på et lovforslag, men at det kunne ændres med en bekendtgørelsesændring.

Men i hvert fald tak for debatten i dag. Tak for alle de gode taler fra ordførere, som kan se, at der er udfordringer med den lovgivning, vi har i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)