Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 12:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar for tekstilproducenter og forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

Af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF).

(Fremsættelse 13.10.2021).

Jeg skal bede de medlemmer, som ikke skal deltage i forhandlingen af punkt nr. 26, om at forlade salen, så der kan blive ro til denne førstebehandling.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Produktionen af tøj og tekstiler er en af de mest miljøbelastende industrier i verden, og det har et stort aftryk på vores miljø og klima. Vi skal alle have tøj på kroppen og sko på fødderne, men vi skal væk fra den brug og smid væk-kultur, som modeindustrien i dag er præget af. Det kræver en omstilling til en produktion og et forbrug, der ikke slider på kloden, og det kan ikke løses alene i Danmark – både produktion og forbrug er globalt.

Vi har allerede sat initiativer i gang på området. Regeringen og samtlige af Folketingets partier har med aftalen om fordeling af forskningsreserven i 2021 og 2022 afsat betydelige midler til forskning inden for reduktion af tekstilers klimabelastning. Med den politiske aftale om genstart af dansk eksport blev der etableret en taskforce for bæredygtig omstilling af Dansk Mode & Tekstil. Vi stiller med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« krav om, at der skal indsamles tekstilaffald ved husstande. Det skal sikre, at færre genanvendelige tekstiler ender i forbrændingen. Et element i klimaplanen er også, at det skal gøres muligt for danskerne at aflevere mere affald direkte til virksomheder, som kan genbruge det i deres produktion af nye produkter eller forberede det til genbrug eller genanvendelse.

Reglerne i affaldsbekendtgørelsen om etableringen af frivillige tilbagetagningsordninger er derfor blevet forenklede, og det gælder også for tekstiler. Regeringen har afsat midler til udviklingen af sorterings- og genanvendelsesteknologier gennem MUDP og har nedsat et tekstilaffaldspartnerskab med en bred deltagelse af kommuner, virksomheder og branchen, så vi kan få sat skub i udviklingen af genanvendelsesløsninger i stor skala. Endelig ønsker regeringen med strategien for grønne offentlige indkøb, at det offentlige skal gå foran ved at undersøge, hvordan det offentlige tekstilforbrug kan blive grønnere. Så det er alt sammen skridt i den rigtige retning, og dem skal vi tage endnu flere af.

Med det beslutningsforslag, som vi drøfter i salen her i dag, foreslår SF, at regeringen fremsætter et lovforslag, der indfører udvidet producentansvar for tekstilproducenter og et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil – begge dele i det her folketingsår og med ikrafttrædelse i 2023. Jeg er enig i, at et udvidet producentansvar kan være et godt redskab til at sikre en langt mere cirkulær produktion og et langt mere cirkulært forbrug. Når producenterne skal betale regningen for affaldshåndteringen, får de også et klart incitament til at sørge for, at produkterne er designet, så de har lang holdbarhed, så de kan repareres, så de kan genbruges, og så de nemt kan genanvendes.

I EU-regi har vi taget fat på plastik, bl.a. med netop udvidet producentansvar på en lang række plastprodukter, og vi skal snart drøfte implementeringen af udvidet producentansvar på emballage. I foråret forventes Europa-Kommissionen at præsentere deres EU-tekstilstrategi, og i roadmappen for den kommende strategi er udvidet producentansvar for tekstiler nævnt som et muligt værktøj. Sammen med ti andre EU-lande har jeg opfordret til en ambitiøs EU-tekstilstrategi. Regeringen arbejder også for en ambitiøs EU-regulering af bæredygtige produkter i forbindelse med Europa-Kommissionens Sustainable Products Initiative, som skal fremme cirkulær økonomi med fokus på bl.a. tøj og tekstiler.

Tøjindustrien og produktionen af tekstiler er en international branche. Produktion og forbrug i EU har stort aftryk på resten af verden, så udfordringerne skal løses i fællesskab, hvor vi kan opnå mest mulig klima- og miljøeffekt. Ligesom på plastikområdet står vi over for, at vi sammen med resten af EU-landene skal tage fat på tekstiler. Det er meget, meget vigtigt. Og her i det nye år kommer Europa-Kommissionen så med deres udspil, som det er helt naturligt at vi fra dansk side skal spille sammen med.

Derudover har vi behov for mere viden om, hvad konsekvenserne vil være ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler: Hvor mange virksomheder vi blive omfattet? Hvad er miljøeffekten? Hvad vil det koste, både for virksomheder og for forbrugere osv.? Jeg vil derfor gerne iværksætte en undersøgelse af konsekvenserne ved at indføre netop udvidet producentansvar. Undersøgelsen skal gennemføres med bred inddragelse af og i dialog med branchen. Og det er min holdning, at vi, når vi har det faglige grundlag på plads og ved, hvad konsekvenserne vil være, så også politisk kan tage stilling til et eventuelt udvidet producentansvar for tekstiler.

I forhold til den anden del af beslutningsforslaget med hensyn til forbrænding af usolgt tekstil vil jeg gerne gøre opmærksom på, at virksomheder, der i dag sender deres usolgte tekstil direkte til forbrænding, handler i strid med affaldsbekendtgørelsen. Virksomhederne har i dag pligt til at udsortere den del af deres affald, der er egnet til materiale, altså nyttiggørelse, herunder også at forberede det med henblik på genbrug og genanvendelse. Og det gælder altså også tekstilaffald. Så bare for at skære det helt ud i pap er det allerede i dag forbudt at sende usolgt tekstil til forbrænding. Men vi kan konstatere, at der på trods af det forbud bliver afbrændt alt for meget usolgt tekstil. Vi kender ikke det præcise omfang, men Econet har i 2020 estimeret, at op mod 677 t nyt og ubrugt tøj hvert år går op i røg, og derfor er det også vigtigt, at forslagsstillerne, SF, er med til at pege på det her problem.

Jeg vil arbejde for, at en styrket model for affaldstilsynet skal sikre, at erhvervet overholder de allerede gældende regler for affaldshåndtering, og desuden skal modtagekontrollen på forbrændingsanlæggene styrkes, med henblik på at forbrænding af genanvendeligt affald som ubrugt tøj undgås. Vi kommer snarligt til at inddrage aftalekredsen bag netop »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« i de konkrete drøftelser om, hvordan vi bedst indretter det nye og forbedrede affaldstilsyn i det nye år.

Så samlet set er jeg sådan set helt enig i, at det her er et meget, meget vigtigt emne at kaste sig over, altså hele tekstilområdet, både for Folketinget, men også i EU-regi. Det er et af de steder, hvor vi skal have en mere cirkulær økonomi, og derfor støtter jeg også den intention, der ligger i forslaget. Men i forhold til et udvidet producentansvar vil jeg som sagt gerne supplere det igangværende arbejde på tekstilområdet med et fagligt vidensgrundlag om konsekvenserne ved at indføre et udvidet producentansvar for tekstilproducenter, og så er Europa-Kommissionens udspil som sagt lige på trapperne i det nye år. Derudover vil jeg arbejde for, at virksomhederne i højere grad overholder de gældende regler for affaldshåndtering, og det er som sagt også noget af det, vi kommer til at tage fat på i affaldsaftalekredsen. Og på det grundlag støtter regeringen ikke beslutningsforslaget, som det ligger, men vi håber meget på, at vi kan samarbejde med SF og andre partier, som jo er utrolig optaget af at handle i forhold til lige præcis det her problem. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger til ministeren, og det er først fra hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren for den gode gennemgang af alle de små skridt, vi har taget. Når vi har fremsat det her forslag, er det jo, fordi det netop ikke er nok, og som ministeren selv siger: Vi skal tage endnu flere skridt. Og så hører jeg lidt, at det bliver skudt til hjørne – til Kommissionen og til noget faglig udredning for at finde ud af, hvad det betyder.

Derfor står det spørgsmål tilbage for mig, der egentlig er det vigtigste: Har ministeren nogen sikkerhed for, at der i Kommissionens udspil, som kommer her i foråret, er et udvidet producentansvar? Og hvis det ikke er en del af Kommissionens forslag, hvilket man jo kan høre på udtalelser fra medarbejdere i Kommissionen, vil ministeren så være villig til at tage nationale skridt for at få indført et udvidet producentansvar?

Ministeren.

Først i forhold til det her med, at der skulle være taget små skridt: Det kan jeg sådan set ikke genkende. Nu har vi jo i den aftalekreds, der er om hele klimaplanen for affald, netop valgt, at Danmark skal være blandt de ambitiøse lande, og derfor har vi sat fristen for, hvornår vi skal affaldssortere vores tekstiler, før andre lande. Så Danmark er jo i starthullerne ved at sige: Hvordan kan vi sikre, at vi får handlet på det her meget stort problem?

Så kan man sige, at det normalt vil være sådan, at når vi tager stilling til nogle af de her store og vigtige strukturelle forandringer, der skal til, for at levere på de grønne forandringer, skal vi jo også have et beslutningsgrundlag. Det er jo lige præcis den analyse, som jeg også lægger op til at vi nu skal have, om et udvidet producentansvar. Og Danmark har sammen med ti andre EU-lande presset på for, at det udspil, der kommer fra Kommissionen, bliver ambitiøst. Præcis hvordan det udspil så ser ud, ved vi jo af gode grunde ikke endnu. Men jeg synes sådan set, at vi gør begge dele. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Vi gør både noget i Danmark, men vi arbejder sådan set også hårdt på, at ikke bare Danmark skal gøre noget, men at vi 500 millioner forbrugere, som vi er i EU, skal gøre noget i fællesskab.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Når jeg siger små skridt, er det, fordi de ting, vi har besluttet indtil videre, som er vigtige nok, handler om at håndtere affald. Et udvidet producentansvar vil gå ind og tvinge en branche til også at tænke i nye forretningsmodeller, nye måder at organisere salget på osv. osv., og det er der, vi skal hen, hvis vi for alvor skal rykke ved den her branche.

Ministeren svarer ikke på mine spørgsmål. For det første: Et er at være ambitiøs, men har man specifikt i det brev fra de ti lande bedt Kommissionen om, at der er et udvidet producentansvar? Og for det andet: Er man villig til at gå videre, hvis der ikke er et udvidet producentansvar i EU's udspil?

Ministeren.

Jeg kan sagtens forstå, at et udvidet producentansvar – det er jo også det, vi diskuterer her i salen i dag – er et af de værktøjer, som vi skal have zoomet ind på. Jeg har helt fra start også sagt, at det kan være et godt værktøj. Det er jo bl.a. det, vi har taget fat på, når det gælder plastik. Men vi gør jo også mange andre ting på plastikområdet. Vi er jo også lige nu i gang med at skulle sortere plastik, netop fordi vi gerne vil genanvende den, genbruge mere af den plast og komme af med nogle af engangsplastprodukterne. Så jeg synes, det er vigtigt at sige, at værktøjskassen er større end det. Men jeg synes, det er en god idé at få kvalificeret det beslutningsgrundlag, der så vil være, i forhold til producentansvaret, men vi har fra dansk side netop sammen med de her ti lande presset på for, at vi får en ambitiøs strategi fra EU's side, fordi vi i fællesskab skal samarbejde om det i EU.

Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne. Værsgo.

Tak. Jeg har et spørgsmål, der er noget mere konkret. I forhold til arbejdstøj ved jeg er der mange firmaer, som bruger arbejdstøj – solidt, tungt arbejdstøj – som de egentlig bare brænder. Er der nogle indsatser i gang i forhold til at få det stoppet?

Ministeren.

Når det gælder usolgt tekstil, er det jo allerede i dag forbudt. Så kan man spørge, hvad der så skal ske med de tekstiler, man har brugt i forvejen. Der vil vi jo rigtig gerne derhen, hvor alt, der kan bruges til genbrug, selvfølgelig skal gå til genbrug. Men grunden til, at vi i den brede aftalekreds bag klimaplanen for affald har besluttet, at man skal genanvende tekstilerne, altså sortere dem og også bruge det, der i dag bliver brændt af, til enten nyt tøj eller nye fibre, der kan bruges til noget andet, er jo netop, at vi vil undgå, at man udleder CO2 ved at brænde noget af det tøj af, som godt kunne have en værdi andre steder. Så med hensyn til den del af det synes jeg sådan set, at vi allerede er godt i gang.

Så er der jo på hele indkøbssiden, og der har vi jo, som jeg sagde, i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb også fokus på, hvordan vi også der kan gøre en indsats i forhold til al det tekstil, som vi fra det offentliges side indkøber, så vi kan sikre, at det kan få et mere grønt aftryk, end det har i dag.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Jeg synes egentlig ikke, jeg fik et konkret svar på spørgsmålet om arbejdstøj. Det, vi snakker om, er indsamling af tøj ved husstande, men det her er jo noget andet. Jeg tænker også på, at vi selvfølgelig skal genbruge mest muligt, for det er det mest bæredygtige, men der er også noget, der ikke kan genbruges mere, og så kan man i stedet foretage upcycling af tøj, så man kan omdanne det til nyt stof. Er det noget, som ministeren tænker kunne være værd at sætte ind i forhold til, altså at man kunne sprede de gode historier om det eller måske give det noget støtte?

Ministeren.

Hvad angår det her med sortering på tekstilområdet, er det jo en del af den klimaplan for affald, vi har, som Frie Grønne desværre har valgt ikke at være med i, men hvor vi jo netop truffet beslutninger om nogle af de her meget, meget store strukturelle forandringer på affaldsområdet. En af de beslutninger, vi har, drejer sig jo sorteringen af tekstiler. Men det, der er meget vigtigt – og det er en dialog, vi bl.a. har haft med mange af de organisationer, der er i Danmark i dag – er jo, at vi skal sørge for, at det fortsat er sådan, at alt det, som godt kan blive brugt igen, går til genbrug, og hvad angår alt det tekstil, som f.eks. hullede strømpebukser eller andet, man ikke lige umiddelbart kan bruge, skal vi så finde en måde at genanvende det på.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi synes jo, det er rigtig vigtigt, at mest muligt bliver genbrugt, og jeg kunne forstå på ministeren, at Socialdemokratiet ikke støtter det her forslag, og ministeren var inde på, at materialer skal nyttiggøres, og det synes jeg er et godt princip. Vil det sige, at det nye tøj, som i øjeblikket afbrændes, ikke er lovligt at afbrænde med de nuværende regler, og kan man så i givet fald, hvis det ikke er lovligt på nuværende tidspunkt, give bøder for at afbrænde nyt tøj, som butikkerne ikke har fået solgt?

Altså, jeg synes, der sådan er grader i det her, hvor jeg synes, det er dybt alvorligt, at der er produceret tøj, som slet ikke er blevet solgt, og som går til forbrænding. Er det ulovligt på nuværende tidspunkt, og er det noget, man kan få bøder for?

Ministeren.

Præcis som jeg i virkeligheden indledte med at sige, er det allerede i dag forbudt at afbrænde usolgt tekstil, og derfor er vi jo sådan set også optaget af, at det skal håndhæves. I forhold til de sanktioner, som der bliver talt om her, kræver det jo, at det bliver opdaget, og at vi finder ud af, hvor det er henne. Derfor har jeg selv været glad for, at noget af det, som vi blev enige om i den brede aftalekreds bag klimaplanen for affald, og som vi dér har besluttet, er, at der skal være et styrket affaldstilsyn. Det tror er vigtigt i forhold til tekstilerne, men det er det jo også, når vi beder samtlige danskere om, at de skal stå hjemme ved skraldespandene og sørge for, at affaldet kommer i den rigtige spand; så skal vi jo også sikre, at det nytter noget, at det bagefter ikke bliver blandet sammen, og at man kan følge det, og sikre, at det bliver genbrugt og genanvendt, og derfor kommer vi til som en del af det kompleks, vi skal aftale og forhandle her i det nye år, bl.a. producentansvar og emballage, at forhandle om affaldstilsynet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Okay, det var rart at få afgjort, at det, der foregår derude, er forbudt. Det skal så håndhæves, siger ministeren. Jeg fik ikke svar på, om det på nuværende tidspunkt er noget, man kan få bøder for, altså hvis man sender sådan noget rent og nyt tøj til et affaldsforbrændingsanlæg. Og i forhold til den der kontrol og håndtering må den være mulig, for det er jo en relativt lille mængde affaldsforbrændingsanlæg, vi har i Danmark. Jeg undrer mig over, at man ikke allerede nu kan håndhæve det. Kan ministeren uddybe lidt, hvordan man har tænkt sig at håndhæve det og få has på ulovlighederne?

Ministeren.

Jamen jeg er sådan set meget enig i, at det er godt at få det skåret ud i pap, og jeg deler da dybt frustrationen over, at vi bl.a. har set i den her opgørelse, som jeg også nævnte indledningsvis, fra Econet, at de estimerer, at der årligt bliver sendt 677 t usolgt tøj til forbrænding. Det skal vi have lavet om på, og det er jo lige præcis derfor, vi skal have kigget på, hvordan vi sikrer, at der er et affaldstilsyn, sådan at det også bliver håndhævet. Og det ligger jo i den aftalekreds. Altså, det er en del af den aftale, vi har med hinanden – de partier, der står bag klimaplanen for affald – at vi skal forhandle om det i det nye år. Så ja, det er jeg utrolig optaget af.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I forhold til Kommissionens udspil siger ministeren, at det er vigtigt, at udspillet er ambitiøst, og at hun har krævet det, men jeg synes ikke, der kom klart svar på hr. Rasmus Nordqvists spørgsmål tidligere, nemlig om ministeren også havde krævet, at man fik et udvidet producentansvar. Har ministeren taget det op?

Ministeren.

Jamen i forhold til netop at bruge Danmarks stemme, også allerede inden Europa-Kommissionen kommer på banen, har vi valgt sammen med ti andre lande i EU at lægge pres på i forhold til strategien, og der er udvidet producentansvar jo et af de redskaber, der kan bruges. Nu afventer vi så at se, hvad det egentlig er, Kommissionen kommer til at fremlægge, men vi har i hvert fald presset på, og jeg deler meget gerne også den henvendelse, som dækker en bred vifte af det, som vi ønsker fra landenes side, i forhold til hvad det er, vi har sendt til Kommissionen.

Hr. Carl Valentin.

Så vil jeg følge lidt op på noget, hr. Søren Egge Rasmussen var inde på, for det er jo lidt absurd at høre, at det allerede er forbudt at brænde det her tøj af, når vi så samtidig kan se på tallene, at der bliver brændt 677 t af det af. Så kan man jo ikke tale om, at det er forbudt. Vil ministeren ikke være med til at ændre lovgivningen, sådan at de her virksomheder, hvis de endelig vil brænde noget af, så skal søge dispensation til at gøre det, sådan at man ikke fortsætter det her afbrændingshelvede, der er i dag?

Ministeren.

Jeg tror, at det, der er vigtigt at få slået fast – og det synes jeg er en oplagt mulighed at gøre i dag – er, at det er forbudt i dag. Man må ikke brænde det tekstil af. Vi har jo ikke noget grundlag for at sige, at det er præcis det tal, men det er jo det estimat, som Econet har lavet. Hvorvidt det er rigtigt, kan vi jo sådan set ikke sige, men det giver i hvert fald en indikation på, at der er et problem her. Derfor er der som sagt behov for at handle på det. Der kan man jo have forskellige syn på, hvad der så skal til. Jeg tror på, at det afholdstilsyn, som vi allerede har besluttet vi skal styrke, i hvert fald er en del af det, og det kommer vi jo til at forhandle om her i det nye år. Der vil det jo være helt oplagt, at SF også har den her problemstilling med.

Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at vi kan få den henvendelse og dermed det pres, som ministeren siger at regeringen har været med til at lægge, i forhold til at kommissionens udspil bliver ambitiøst. Så det ser jeg frem til at vi modtager i udvalget.

Så vil jeg egentlig bare følge op på det, som hr. Carl Valentin taler om. Altså, én ting er, at det er ulovligt, men noget andet er, om der så sådan set bliver handlet på det. Nu nævner ministeren så, at der bliver kigget på det, men kan ministeren prøve at uddybe, om det, der lægges op til nu, er nok? For det er altså ret store mængder, vi taler om, og hvis det allerede i dag er ulovligt, er det jo ikke som sådan reglerne, der nødvendigvis er noget galt med – så er det måske den opfølgning på, at reglerne bliver efterlevet, det er galt med. Så det vil jeg godt høre ministerens uddybende kommentarer til.

Ministeren.

Jeg er meget enig i, at der er et problem her. For det går selvfølgelig ikke, at vi i en tid, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan gøre alt, hvad vi kan, for at nedbringe det klimaaftryk, vi har, så samtidig har den type brug og smid væk-produktion. Den sørger ikke bare for, at der er massevis af kollektioner og meget fast fashion derude, men også, at det, man ikke får solgt, går direkte til forbrænding, i stedet for at sikre, at det går til genbrug og genanvendelse. I praksis vil det være sådan med reglerne, at en virksomhed i første omgang vil blive bedt om at bringe en overtrædelse i orden, og hvis der overtrædes igen, kan forholdet for det første blive indskærpet, men også efterfølgende politianmeldt. Overtrædelsen kan straffes med bøde, og det tror jeg også var et af de spørgsmål, der var tidligere. Og der kan også gives fængsel i indtil 2 år. Den vejledende bødesats er på minimum 20.000 kr. Så der er i hvert fald nogle regler, men det er også helt åbenlyst, at der er et problem med håndhævelsen. Det er jo i hvert fald derfor, at vi kommer til at drøfte det her problem i starten af det nye år, hvor vi skal kigge på det styrkede affaldstilsyn.

Hr. Jacob Jensen.

Kan ministeren sige noget om, hvor mange gange man har fået rejst sager om, at man har overtrådt de her regler? For det siger jo noget om, om man egentlig kan efterleve de regler, altså følge op på de regler. For reglerne kan jo være gode nok, men hvis der ikke er nogen sager og vi kan konstatere, at vi ved, at det, uanset om det hedder 677 t, i hvert fald er et stort beløb og et højt niveau, vi taler om. Så har der været nogen sager – og i givet fald, hvad er udkommet blevet af dem?

Ministeren.

Altså, jeg er ikke bekendt med, at der har været nogen sager, og det tror jeg heller ikke at Miljøministeriet er bekendt med. Det er også derfor, jeg siger, at én ting er, at der er nogle regler her på et papir, hvor man kan sige, at det faktisk er forbudt i dag – det er de regler, vi har aftalt med hinanden. Men vi kan jo bare konstatere, at uanset om tallet er de 677 t eller mere eller lidt mindre, er der i hvert fald et helt reelt problem her. Det er jo derfor, der er behov for, at vi hurtigst muligt får handlet på det i Folketinget. Og der ligger jo så allerede den aftale i netop aftalekredsen om det styrkede affaldstilsyn.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Hermed starter ordførerrækken. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Kasper Roug.

Tak for det, formand. Jeg siger også tak for ministerens fremragende gennemgang, men også tak til fremsætterne af beslutningsforslaget. Og i den her anledning kan vi få lov til at diskutere nogle af de her helt store udfordringer, som vi står over for, og som ministeren også nævnte. Og det er jo omstilling til en cirkulær økonomi på længere sigt.

Der er ingen tvivl om, at produktion af tøj forårsager en af de helt store globale udledninger af CO2, og EU estimerer jo sådan set også, at modeindustrien står for ca. 10 pct. af de globale CO2-emissioner – det er ret meget. Det er mere end shippingindustrien og international flyfart tilsammen. Alene i EU er der jo så også, som vi allerede har hørt det, estimeret, at vi udleder sådan cirka lidt over 650 kg pr. person. Det er meget. Så jeg er selvfølgelig også enig med SF i, at vi står over for en stor udfordring, når det kommer til håndtering af tekstiler i en større grøn omstilling.

Formålet med det fremsatte beslutningsforslag er jo at pålægge regeringen at indføre et lovkrav til tekstilbranchen, som skal nedbringe CO2-aftrykket og miljøbelastningen fra eksempelvis produktion af tøj ved at indføre et udvidet producentansvar. Dette gælder selvfølgelig også forbrænding af usolgte tekstiler.

Jeg deler jo allerede nu oprigtigt den bekymring, som der allerede er, over tøjindustriens massive påvirkning af vores jordklode. Og derfor er der selvfølgelig også et behov for, at vi finder en løsning og særlige løsninger på tværs af landene. Tøjindustrien er jo en global industri, og derfor skal vi selvfølgelig også arbejde for at hæve ambitionsniveauerne, hvor vi kan. Det gælder f.eks. i EU, hvor Danmark arbejder for, at EU's kommende tekstilstrategi bliver ambitiøs og tager fat om de centrale udfordringer ved tøjindustrien.

I den anledning bliver det undersøgt, om en del af det udvidede producentansvar på tekstiler kan udformes på den måde, som EU har gjort det for plastik, og jeg forstår allerede nu, at miljøministeren bakker op om det. Derudover hører jeg selvfølgelig også, at miljøministeren vil sætte gang i en analyse af konsekvensen ved at indføre et udvidet producentansvar, hvorefter vi i vores kreds kan tage stilling til, om det er den vej, vi skal gå.

Når det kommer til afbrænding af usolgte tekstiler, kan jeg også forstå meget tydeligt på miljøministeren, at det er decideret imod affaldsreglerne, hvis usolgt tøj sendes direkte til forbrænding. Det er virksomhedernes pligt at udsortere den del, der er egnet til genbrug og genanvendelse. Den nye model for affaldstilsyn, som vi har aftalt med »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra juni 2020, skal jo også være med til at sikre, at virksomhederne overholder de krav, der er til affaldshåndtering. Og det har jeg selvfølgelig forventninger om skal understøtte, at der er færre tekstiler, sådan at de ikke bare bliver sendt til forbrænding.

Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at vi både i 2021 og 2022 – bl.a. sammen med SF – har afsat midler til forskning i reduktion af tekstilers miljøbelastning. Der er også nedsat en taskforce for bæredygtig omstilling af dansk mode og tekstiler, som skal arbejde for, at industrien i Danmark bliver grønnere og mere bæredygtig. Vi har selvfølgelig et ansvar for at bidrage til løsningen på den grønne omstilling af tekstilindustrien, og derfor ser jeg også frem til, at vi i udvalget – i samarbejde med SF – arbejder sammen om løsninger på udfordringerne med tekstilindustriens klima- og miljøpåvirkning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for en positiv tilgang, selv om jeg jo ikke hørte et jublende ja til, at man fra Socialdemokratiets side ville støtte dette gode forslag fra SF. Det må jeg jo så prøve at overbevise ordføreren om at gøre på andre måder. Men jeg vil gerne tilbage til det her spor omkring det udvidede producentansvar, som man igen og igen skyder lidt til hjørne i forhold til EU. Og jeg må bare understrege, at i strategien, der kom tidligere fra Kommissionens side, stod der, at man ville overveje det. Vi hører så nu, bl.a. i en artikel i Klimamonitor, at der har siddet en medarbejder med ansvar for det her i Kommissionen og sagt, at det ikke er noget, der en del af det her endnu. Det er jo enormt skuffende, at det er røget så langt ud allerede nu, at det ikke er noget, man overvejer i Kommissionen.

Så mener Socialdemokratiet ikke, at vi bliver nødt til at rykke nationalt? For når det er sådan, at Kommissionen ikke rykker, så må vi rykke nationalt – også for at være med til at skubbe på den udvikling i EU. Når lande starter noget, plejer det gerne at betyde, at Kommissionen kommer med.

Ordføreren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at det er ret vigtigt, at vi her går på to ben. Det ene ben er jo, at vi selvfølgelig skal honorere det, som SF også siger meget rigtigt, synes jeg, nemlig at vi skal kigge på tekstilindustrien, og det gør vi selvfølgelig så i det arbejde, der nu ligger i EU allerede, som det også blev fremhævet af ministeren.

Det andet ben, som jeg også synes det er ret vigtigt at vi husker på, er, at vi er i en situation, hvor Danmark som en lille, åben økonomi er afhængig af, at vi laver nogle fælles regler på tværs af grænserne. For vi risikerer jo, at produktionen af tekstiler, hvis det bliver for hårdt, flytter syd, øst eller nord for grænsen, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt.

Udvidet producentansvar er jo en del af det, og det kommer vi til at kigge på. Jeg synes, det er vigtigt, at vi gør det her på en ordentlig måde og en gennemtænkt måde.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg tror ikke, at jeg afslører noget, som ordføreren ikke er klar over, men tekstilproduktionen eksisterer ikke i Danmark – den eksisterer andre steder – da vi jo ikke har nogen tekstilproduktion af særlig størrelse tilbage i Danmark. Det her drejer sig jo om, hvem der har ansvaret for det, når man sælger tøj i Danmark. Det er jo derfor, vi kan se, at de rykker i Sverige, og man har gjort rigtig meget i Frankrig.

Igen synes jeg bare lige jeg vil spørge ind til det her med, at det jo handler om, hvad det er, vi sælger her i Danmark. Mener vi, at producenterne er ansvarlige for det aftryk, de sætter på vores planet – både klimamæssigt og miljømæssigt? Det er derfor, jeg ønsker, at Danmark er med til at skubbe på en udvikling i EU, og det kan man gøre gennem national lovgivning.

Ordføreren.

Vi skal selvfølgelig skubbe på – også i EU – og det gør vi allerede nu, hvor vi sender vores regering af sted med et mandat. Det gør vi jo, hver eneste gang vi sender en minister af sted. Og selvfølgelig har erhvervet allerede et ansvar nu, bl.a. for at håndtere sit affald på den rigtige måde. Og der har vi også allerede hørt, at det er et spørgsmål om, at de ikke bare kan sende det affald, de skal håndtere, eksempelvis ubrugt tøj, af sted til forbrænding; at det ganske enkelt ikke er lovligt.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til SF for at fremsætte et, synes jeg, yderst relevant forslag, som jo giver os anledning til netop at have en god diskussion om, hvordan vi kommer det her problem til livs. For det er et stort problem.

Jeg har fået oplyst, at det er omkring 8-10 pct. af den globale drivhusgasudledning, der kommer fra beklædnings- og fodtøjsproduktion. Det er immer væk en størrelse, som er til at tage og føle på, og kan man gøre noget ved den del, er det selvfølgelig også med til at hjælpe gevaldigt på den klimaudfordring, som hele verden står over for, herunder også hvad vi i Danmark kan være med til at bidrage med.

Det foreslås konkret, at man skal indføre et udvidet producentansvar for tekstil – som det også tidligere har været nævnt i debatten her – ved at pålægge tekstilproducenterne et økonomisk ansvar for de produkter, som de markedsfører, og derudover foreslås der et forbud mod forbrænding af usolgt tekstil.

Vi er som forslagsstillerne her fuldstændig enige i, at det er en stor miljø- og klimabelastende faktor i Danmark og i udlandet. Det viser de analyser, som vi har, bl.a. fra Energistyrelsen og flere interesseorganisationer, også. Så det er vigtigt, at vi får kigget på og omlagt den måde, hvorpå vi både producerer og sælger og forbruger tekstilvarer i Danmark og for den sags skyld i resten af verden. Men vi kan jo starte med os selv.

Med klimaaftalen for affald og cirkulær økonomi i 2020 blev vi enige om, at der skal ske en øget og mere strømlinet affaldssortering af bl.a. tekstilaffald gældende fra 2022. Så man kan sige, at der allerede er et arbejde i gang hen mod det, som vi jo ønsker. Og samtidig kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt et forbud i 2023 mod forbrænding egentlig vil have en effekt på genanvendelsen, da man kan sige, at der ikke er den genanvendelseskapacitet eller det design, der skal være; logistikken skal også være på plads, som vi kender det fra bl.a. plastområdet. Det er i hvert fald et væsentligt element i at kunne løse det her problem.

Som det også har været nævnt, kommer EU her i 2022 med en tekstilstrategi, og den kender vi ikke detaljerne for, men jeg noterede mig, at ministeren vil løfte sløret for, hvad det er for et pres, man fra den danske regerings side siger man har lagt. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at vi også fra dansk side både presser på og noterer os den strategi, men også kigger på, hvad vi fra dansk side kan bidrage med af gode erfaringer. Vi kender det jo fra andre områder, hvor vi fra dansk side også er gået foran. Jeg tænker bl.a. på genbrug af fødevarer, hvor vi også har nogle modeller for, hvordan man kan få nedbragt det madspild, som vi har.

Jeg synes, det er helt afgørende, at vi udarbejder et fælles producentansvar for alle medlemsstaterne i EU, som samarbejder, og at det hviler på de samme vilkår, da det ellers kunne gå ud over den konkurrenceevne og dermed også den miljø- og genanvendelseseffekt, som vi jo gerne ser, så vi ikke flytter problemet fra et område til et andet.

Men som sagt synes vi, at der er nogle gode takter i forslaget her, som vi meget, meget gerne vil arbejde videre med i udvalget, eventuelt i en fælles beretning, hvor man kan være med til at adressere de problemstillinger, men også de forslag, de modeller og de erfaringer, vi fra dansk side allerede har. Nu nævnte jeg før fødevareområdet, og det kunne være andre områder også. Det kunne også være med til at adressere nogle af de udfordringer, som jeg i hvert fald også fra branchen lytter mig til kommer, f.eks. i forhold til beskatningsregler, hvis virksomheder overdrager deres usolgte tøj til velgørenhedsforeninger m.v. Jeg har forstået, at der så kan være nogle udfordringer i forhold til afskrivningsmuligheder m.v. Så der kan være forskellige problemstillinger, som vi kan prøve at identificere nærmere og få adresseret, eventuelt i en fælles beretning. Det vil jeg i hvert fald meget gerne lægge op til.

For som sagt ser vi det her som et stort problem. Det er 8-10 pct. af den globale udledning, som kommer fra det her område. Det kan vi ikke bare sidde overhørig. Men det er også omvendt klart, at vi ikke kan løse det alene i Danmark. Men vi kan godt være med til at presse på, og vi kan også godt fra dansk side være med til at vise nogle forslag og nogle modeller, som vi allerede kender det fra andre områder, som er mere modnede, kan man sige, altså bl.a. på madspildsområdet og genbrug af plast etc., som vi også arbejder på fra dansk side. Så det skal være bemærkningerne fra mit og Venstres hold.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til hr. Jacob Jensen for talen og også for den positive tilgang til det. Man ser jo altid helst, at der bare bliver sagt ja, når man fremsætter et forslag, det er jo meget lettere end at skulle stå og diskutere så meget. Men jeg kommer altså til at køre lidt rundt i det samme igen omkring den her EU-strategi, for jeg ved godt, at vi lidt håber på, at der kommer et eller andet. Jeg er så en af dem, der, når Kommissionen begynder at snakke om noget, begynder at grave ned i, hvad det er, der kommer, hvad man kan finde ud af der kommer, og man kan snakke med ordførere for Parlamentet, og man kan mødes med Kommissionen og høre, hvad der ligesom er på vej, i stedet for at sidde og vente på, at direktivforslaget kommer, for så er der jo allerede gang i en proces.

Der må jeg bare sige, at kommentarerne om udvidet producentansvar var meget, meget svage i den strategi, de kom med, som ligesom er forarbejdet til det større arbejde. Derudover har der så været en udtalelse, som også er omtalt i Klimamonitor, fra Kommissionen om, at man ikke forventer, at det overhovedet er med. Mener Venstre, at vi skal rykke på det her mere kraftfuldt for at få et udvidet producentansvar, eller skal vi bare vente og se på, hvad der kommer fra Kommissionens side?

Ordføreren.

Vi er ikke parate til at lave et udvidet producentansvar alene i Danmark. Det er vi ikke, for det tror vi sådan set ville være med til at skævvride problemstillingen og dermed også konkurrencesituationen. Det er lidt uldent, hvad det er, regeringen har presset på med mere konkret, men nu får vi så den kommunikation over i udvalget, og så kan vi jo se, hvad det er, regeringen har presset på med, altså om det også gælder et udvidet producentansvar på EU-niveau, for det vil vi meget gerne være med til at diskutere.

Så kan man sige, at der netop er level playing field, hedder det vel på nydansk, altså at der er ens regler, som man netop har at arbejde ud fra på et EU-niveau, og det tror vi er den rigtige løsning, når vi taler om en global branche, som også handler på tværs af landegrænser.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg er helt enig. At kunne gøre det her fælles i EU ville være fantastisk. Jeg har bare min skepsis, i forhold til om det er med i Kommissionens forslag, når det kommer til foråret, på grund af de udmeldinger, der er kommet. Så kan man jo gøre det på andre måder. Man kan også se mod andre lande, der rykker på det her, og man kunne rykke sammen med dem, altså Sverige, eller man kunne se på den lovgivning, man har i Frankrig.

Ville Venstre være villig til det, hvis ikke det er en del af Kommissionens udspil og dermed ikke bliver en del af de fælles EU-regler? Er man så villig til at kigge til ligesindede lande, altså se, om vi kan rykke på det her sammen og få lavet et udvidet producentansvar, som ikke bare handler om håndtering af affald, men som handler om at forandre en branche, nogle forretningsmodeller, der gør, at det her bliver reelt bæredygtigt?

Ordføreren.

En ting er EU, og jeg er da med på, at man, hvad angår det, hr. Rasmus Nordqvist stiller i udsigt, kan have sine tvivl om, hvad der kommer med, men det må vi jo se. Det kommer, som jeg kan forstå det, først i det nye år, så det er jo trods alt ikke så længe, vi skal vente på Kommissionens udspil.

Når det så ligger, og hvis ikke det er tilstrækkeligt, og hvis vi fra dansk side synes, det er for lidt, at det er for uambitiøst, synes jeg da selvfølgelig, vi skal gå sammen med ligesindede og se, hvad vi så i fællesskab kan finde ud af. Men jeg understreger bare, at vi ikke er med på at skulle lave en særregel – en særbeskatning, kan man vel kalde det – på dansk produktion eller for den sags skyld salg i Danmark, for det tror jeg bare ville skubbe problemet et andet sted hen, så vi måske ville se et salg ske syd for grænsen, og så ville vi bare tage det hjem til Danmark den vej rundt, og klimaet kender jo som bekendt ikke landegrænser.

Tak til hr. Jacob Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for netop at gøre talerstolen klar til den næste ordfører. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Også tak for forslaget. Det er jo et sympatisk forslag, og det tager ét produkt op. Det kunne være alle mulige andre produkter også, men tøj er jo sådan et produkt, der bliver umoderne, og hvis ikke det bliver solgt, ryger det til forbrænding.

Det her handler egentlig om cirkulær økonomi. Jeg synes egentlig, at man skulle tage diskussionen på en helt anden måde, når vi snakker den her grønne omstilling og cirkulære økonomi, for man kunne også stå her eller sidde i en finanslovsforhandling eller noget andet, og så skal man bruge nogle penge, og så siger man: Man kan godt låne penge, det er faktisk ikke så dyrt i øjeblikket, fordi renten er lav. Og hvorfor er den det? Det er den jo, fordi centralbankerne bare printer penge hele tiden og sælger obligationer. Bare der er vækst i samfundet. Bare der er vækst i samfundet, kan vi bruge alle de penge, vi vil, for vi skal ikke betale dem tilbage. Det er det, der skaber vækst. Det skaber faktisk vækst at producere en hel masse, vi ikke bruger, men smider ud. Det skaber noget vækst. Det gør, at vi kan bruge nogle penge på noget andet. Det er den diskussion, vi bliver nødt til at tage.

Men jeg er helt enig i forslaget her. Det er en kæmpe udfordring for os, at vi bruger masser af energi, vi bruger masser af ressourcer. Særlig hvis man tager sådan noget som bomuldstøj, er det noget af det, der virkelig koster ressourcer, og så viser det sig, at det aldrig bliver brugt. Det er jo ingen cirkulær økonomi, det er cirkulær nul, fordi produktet faktisk aldrig nogen sinde bliver brugt, og så går det til forbrænding.

Jeg er sådan set meget enig med nogle af de foregående ordførere i, at det her med at gå enegang i Danmark får vi nok ikke noget fornuftigt ud af. Vi får nok ikke ret meget klima ud af det, for markedet flytter sig bare et andet sted hen og man kan købe sine ting over nettet, hvis det bliver dyrere at købe tøj i Danmark. Men tankesættet bag det her beslutningsforslag er jeg meget enig i, og man burde egentlig gøre det bredere for at omfatte også andre produkter og få tænkt den der cirkulære økonomi ind i det, altså hvordan vi tænker forbrug, ikke kun i Danmark, men for den sags skyld i hele verden. Og så bliver der altså en lille smule mindre vækst, og så kan det faktisk godt være, at man kommer til at skulle afdrage på gæld, som man også som nationalstat stifter.

Så jeg håber egentlig meget, at vi sådan kan blive på forslaget her, for jeg har hørt de andre ordførere, og så tænker jeg næsten, at der kunne blive et flertal for det, og at man faktisk godt kunne skrive noget fornuftigt i en beretning om, hvordan vi vil arbejde med det her i Danmark, og dermed give den til enhver tid siddende minister et meget, meget stærkt mandat til at arbejde med, hvordan vi sikrer, at vi faktisk reelt får mere cirkulær økonomi. For vi kan godt lave cirkulær økonomi på det, vi har brugt, men hvis mængden af det, der ikke bliver brugt, næsten er lige så stor, har vi fat i den forkerte ende af de udfordringer, som vi står over for.

Så jeg håber, at det er et forslag, som vi først skal bruge en lille smule tid på i udvalget, hvor jeg tilfældigvis også selv er formand, og hvor vi kan prøve at arbejde med, hvordan vi kunne lave noget, og måske også få et flertal, så vi kunne give den til enhver tid siddende minister et stærkt mandat til at arbejde for det her. For med den position, vi har, mener jeg helt klart også, at vi skal gå EU-vejen og se på, hvordan EU-landene kan gøre det. Og jeg vil bare sige, at vi jo før i det her Folketing har fået gode idéer, som vi også har fået igennem i EU-systemet, så hvorfor kunne vi ikke også få det i forhold til cirkulær økonomi?

Så tak for forslaget. Vi stemmer ikke ja til det, som det ligger her, men jeg tror bestemt, vi kan få noget positivt ud af det, også politisk.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for talen og for netop at italesætte, at det ikke handler om at tænke cirkulært med hensyn til affaldet, men at det sådan set omfatter det hele, for det, det her går ud på, er jo at begynde at tænke på at få sat nogle cirkulære forretningsmodeller i gang.

Men det, jeg egentlig gerne lige vil kommentere, er, at ordføreren snakker om, at vi skal tænke cirkulær økonomi ind i en helhed. Jeg tror bare, det er også er vigtigt at forstå, at der er særlige kulturer og særlige måder at have forretningsmodeller på i enkelte brancher. Og når vi så har med en branche at gøre, som har så massivt et aftryk på vores klima, men også på vores miljø og på arbejdstagerrettigheder – det er jo sådan set hele vejen rundt, at tekstilbranchen er ret belastende – så bliver vi også nødt til at lave særlige regler, altså gå ind at forstå den branche og lave reglerne, så de passer til den. Det betyder jo ikke, at vi ikke også skal foretage os noget i forbindelse med en række andre industrier, men den her er bare særlig – den har nogle særlige forretningsmodeller, og den har også en særlig, meget global værdikæde, og derfor er det også nødvendigt at tænke branchespecifikt.

Ordføreren.

Det er jeg sådan set ikke uenig i, og man kan også lave noget i den forbindelse. Jeg synes bare, at jeg, når jeg nu får muligheden for at stå og tale om cirkulær økonomi heroppe fra Folketingets talerstol, også vil benytte lejligheden til at sige, at det jo er en rigtig spændende dagsorden, fordi det er en dagsorden, hvor vi egentlig ikke laver forbud mod at producere tøj, men i det her tilfælde laver nogle regler for, hvordan man kan producere beklædningsgenstande på en mere bæredygtig måde. Det er jo det, der er interessant, altså at vi i stedet for at begrænse noget får en produktion, som er bæredygtig. Det er også sådan, jeg læser det her forslag. Så det var bare for at sige, at det her omhandler et enkelt område, men at der jo er rigtig mange andre områder, hvor man kan have den debat.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke SF for at fremsætte dette fremragende forslag, som vi i den radikale folketingsgruppe støtter. Den typiske indvending, vi ville have, og som vi selvfølgelig også vil forfølge i udvalgsarbejdet, er selvfølgelig det EU-retlige spor, men det har forslagsstillerne skrevet ind i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Når vi støtter det, er der jo tre gode grunde til det. Den første gode grund er, at tøjproduktion har store omkostninger både i forhold til klima og miljø – helt sikkert også i forhold til andre bundlinjer, men nu er det især klima og miljø, der er i fokus. Vi støtter det også, fordi tempo betyder noget i den her tid. Det er rigtigt, at vi har en miljøminister, som er optaget af problemstillingen – der sker ting – men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at speede alle de her processer op, fordi vi jo er i kamp med tiden. Vi har travlt, og det her er et område, som fylder rigtig meget, ikke mindst i klimaregnskabet, og derfor vil vi stort set stemme for alt, der kan være med til at speede processen op.

Det tredje argument handler om vores særlige ansvar for den her industri, fordi vi er kendt for vores tekstilproduktion – ikke så meget for det, der bliver produceret i Danmark, men for dansk tøj. Der er vi en trendsætter, og vi er også en grøn trendsætter, og vi ser virkelig et stort potentiale i, men også et stort ansvar for at få de to ting til at mødes, altså at blive kendt i verden som en bæredygtig tekstilproducent, tøjproducent, men jo også at tage ansvaret på os for at skabe en mere bæredygtig tekstilproduktion.

Der har forslagsstillerne ret i, at det her jo ikke bare handler om affaldshåndtering. Det handler grundlæggende om at tænke produktionen om i en mere cirkulær retning. Der har hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti jo fuldstændig ret. Og hvis vi skal gøre det og nå at gøre det, så det gør den forskel, vi har brug for, i forhold til at undgå klimakatastrofen, er der brug for at komme af sted. Derfor støtter vi forslaget og vil gerne takke SF for at have fremsat det. Jeg ville næsten ønske, at det var os selv, der havde fremsat det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare spørge til EU-vinklen. Normalt er Radikale Venstre jo meget pro-EU, og vi skal samarbejde om tingene, og klimaproblematikken er i særdeleshed et grænseoverskridende problem, som jo også er det, vi så diskuterer her. Hvis man lavede et lokalt, et nationalt, producentansvar, som selvfølgelig alt andet lige ville medføre en fordyrelse af salget i Danmark, ville det så ikke betyde, at en betydelig del af salget ville flytte til udlandet, f.eks. til Tyskland, på nettet eller andre steder, hvilket så bare ville flytte problemet rundt og måske endda ville øge logistikken og dermed også CO2-udledningen totalt set? Hvad tænker den radikale ordfører om den problemstilling?

Ordføreren.

Men det er jo det spørgsmål, vi får, uanset hvilket område vi foreslår at vi skal gå foran på. Det er bare min grundlæggende overbevisning, at hvis vi skal løse klimakrisen, er der nogle, der skal gå foran. Og vi har et særligt ansvar for at gå foran, fordi vi er en grøn førernation. Det er vi stolte af, men vi har også et ansvar for at gå foran på et område som det her, hvor vi spiller en stor rolle og kan spille en stor rolle.

Jeg er ikke så bekymret for grænsehandelen i forhold til tøj. Det må jeg sige. Men i så fald er det jo også det værd, hvis vi kan være med til at skabe en forandring, som er langt større og går langt videre end vores eget lille marked.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg skal bare forstå det korrekt: De Radikale ser ikke EU som en relevant spiller i den her sammenhæng?

Ordføreren.

Jo, bestemt. Vi skal da netop gå foran, så vi kan inspirere resten af EU. Det er da derfor, mange af os synes, det er så vigtigt at gå foran. Det er, fordi det, vi gør, jo kan berede vejen for andre. Det er derfor, vi kan gøre en forskel, der er så meget større, end vores lille land i virkeligheden skulle berettige til.

Næste korte bemærkning er til hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil bare gerne stille et helt stille og roligt og meget fredeligt spørgsmål om, om ikke ordføreren synes, at det her skal gøres på en ordentlig måde – uden at det skal lyde for ladet. Vi har jo allerede brancheforeningen Dansk Mode & Textil, som siger, at det er afgørende for dem, at EU-harmoniseringen er en løsning. Det betyder vel også, at for at vi skal gøre det her på en fornuftig måde, skal vi lytte til de parter, der nu engang er aktører i det her, sådan at vi ikke kun lægger en masse gode meninger og gode viljer ned over hovedet på vores erhvervsliv i det tilfælde her, men også lytter til dem.

Ordføreren.

Nu skulle jeg til at sige, at det vel ofte er dem, som man presser med noget ekstra regulering, der ville ønske, at den regulering ikke var der. Men sådan er det ikke altid i Danmark, for der er faktisk mange brancher, der virkelig er foran og også synes, at regulering kan være en konkurrencefordel for dem. Vi lytter selvfølgelig til branchen, men vi tager også vores politiske ansvar på os, og det er os, der er her lige nu i de her år, der kan gøre forskellen, i forhold til hvordan verden ser ud om 20, 30 år, og der lytter vi først og fremmest til klimaet og miljøet. Og så tror vi på, at vores branche er i stand til også at klare sig med en skærpet regulering, fordi de i forvejen er foran på så mange andre områder. Jeg tror, det her kan blive en konkurrencefordel for dem, ligesom det har været på en masse andre områder, hvor vi har besluttet os for, at vi altså vil gå foran, også med den risiko, at der er noget handel, der rykker hen over grænsen.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak for at gøre klar til den næste ordfører, som kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Tak. Tak til SF for at fremsætte det gode beslutningsforslag, som jo både drejer sig om et udvidet producentansvar, og som også drejer om et forbud mod forbrænding af usolgte tekstiler. Jeg synes jo, det er oplagt, at vi går videre med at stille krav om, at produkter kan genbruges, så der har design noget at sige.

Til den anden del om at gøre det, hvad skal man sige, forbudt at brænde usolgte tekstiler af, vil jeg sige, at debatten indtil videre har vist, at miljøministeren sådan set mener, at det allerede er forbudt, og der er det et spørgsmål om, hvordan det håndteres. Jeg synes jo egentlig, at vi i udvalgsbehandlingen kan få udboret, hvad der ligesom skal til. Jeg kunne godt forestille mig, at der er nogle forbrændingsanlæg, der faktisk får penge for at modtage det her påståede affald. Enten får de penge for det, eller også betaler de måske for det, hvis det har en god brændværdi. Så der må være mulighed for at finde ud af, hvor ulovlighederne foregår, for det er jo helt vildt, hvis det er over 600 t brugbart nyt tøj, som ikke har kunnet finde en køber i butikkerne, som så ender på et forbrændingsanlæg, så vi kan få varmen gennem fjernvarmen om vinteren. Det er da en tand for vildt. Og når nu det allerede er forbudt, må det jo være noget, som man relativt hurtigt kan komme frem til at håndhæve. Jeg ved ikke, om vi skal have et tøjpoliti i Danmark, men der kunne jo nok være en særlig enhed inden for affaldsområdet, som kunne komme frem til en løsning på det her, og jeg vil da håbe, at vi via udvalgsbehandlingen kommer frem til at håndtere den del af det.

Vedrørende den anden del, om vi kan komme frem til at stille lovkrav om andet design af tøj, er det måske sværere lige at se en løsning på det, og det er i hvert fald med det, jeg har lyttet mig frem til indtil nu, svært at se, at der er et flertal for at vedtage SF's forslag, som det ligger, men Enhedslisten vil sådan set være klar til at stille lovkrav. Vi håber, at der kommer noget ud af det her beslutningsforslag fra SF's side, og vi deltager meget gerne i nogle konstruktive debatter i udvalget. Jeg synes, det er godt, at udvalgsformanden har bebudet noget med at søge en løsning, der kan bruges, så det deltager vi meget gerne i. Tak.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet, og tak til SF for forslaget. Jeg ser det her forslag i et positivt lys, for vi er bagud med sorterings- og genanvendelsesteknologi inden for tekstiler. Og jeg mener også, at tøjbranchen har snakket mere end taget action. Men jeg må også sige, at jeg ser det som endnu et SF-forslag på linje med flyafgifter og meget andet, som isoleret set kan give rigtig god mening, men som også lugter lidt af symbolpolitik. For kampen om at lyde mest grøn er livlig, og jeg har jo her fra talerstolen for længst udnævnt Alternativet til at være det grønneste parti, og sådan må det jo være, ikke? De er de mest ultimative. Det er alt sammen godt, og jeg er egentlig heller ikke i tvivl om den gode mening – faktisk på ingen som helst måde – men jeg synes ærlig talt ikke, at det er særlig smart at fremsætte det ene forslag efter det andet om det her, når vi samtidig udmærket godt ved, at vi venter på den grønne skattereform, på en CO2-afgift. Det giver ikke mening at diskutere hverken denne eller andre gode initiativer særskilt herfra, medmindre det er for at presse regeringen – så er det helt okay. Men det giver heller ikke meget mening at se på de store miljømæssige problemstillinger uden at have et internationalt perspektiv, og det er afgørende. I Danmark skal vi gå forrest, fordi vi kan, og fordi vi vil, men vi skal ikke gå forrest i en samtidig sænkelse af konkurrenceevnen med tab af arbejdspladser til følge. Vi må og skal tænke smartere, større og mere sammenhængende.

Det Konservative Folkeparti er helt med på en model, der vil gøre det lettere at gå efter en mere bæredygtig tøjproduktion. Vi er positive over for at se på, hvordan tøjindustrien kan sælge mindre, genbruge og reparere, og over for at se på en ny afgiftsstruktur, som skaber de incitamenter, der skal til, for at rykke branchen. Men det kræver, at man også tilbagefører andre skatter. Uanset hvad, har industrien ligesom alle andre producenter brug for at kunne skrotte tøj, der er ødelagt og derfor ikke kan sælges. Og uanset hvad, ser vi hellere en EU-løsning, en fælles harmoniseret cirkulær løsning, så de ressourcer, der er i brug, bliver genbrugt og genanvendt i stedet for at blive til affald.

Konservative mener ikke, at tiden er inde til at indføre et nationalt producentansvar, men at vi i stedet skal bruge tiden på at udvikle gode løsninger. Derfor kommer vi desværre ikke til at stemme for det her beslutningsforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Rasmus Nordqvist, SF. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg har først en kommentar, nemlig at det her ikke handler om at se grøn ud. Det er sådan set, fordi jeg kommer fra modebranchen, og jeg gik ind i politik, fordi jeg kunne se, at det var en branche, der ikke kommer til at ske noget som helst i, hvis ikke der følger regulering med. Så derfor er det her et vigtigt forslag. Jeg ved faktisk, at det vil gøre en forskel derude.

Jeg skal bare forstå ordføreren korrekt, med hensyn til om man mener, at en CO2-afgift vil kunne stå i stedet for at lave et udvidet producentansvar, eller om det skulle ske i en kombination. Det er simpelt hen bare for at forstå, hvad der blev sagt i talen.

Ordføreren.

Det er helt fair – og må jeg have lov at sige, at man tydeligt ser, at ordføreren kommer fra modebranchen.

Der er ikke nogen tvivl om, at det ikke bare er ét tiltag, der kommer til at ændre noget i tekstilbranchen, og det tror jeg også at de godt selv er klar over. Og vi kommer til både at skulle kigge på det cirkulære, på CO2-afgiften, men også på, hvordan vi egentlig skal gøre nogle ting anderledes. Nu er jeg ældre end ordføreren, kan jeg tydeligt se, og jeg er ud af en generation, hvor det var lækkert at få noget nyt tøj, fordi langt det meste af det blev syet hjemmefra, eller man fik det fra en tidligere generation – nu havde jeg ikke større søskende, så det var rigtig godt at være den førstefødte i den situation. Men der er nogle ting, vi skal igennem, og det er vi for langsomme til at få gjort, og det erkender jeg også, og det er derfor, jeg siger, at vi er positivt indstillet over for det, men at vi mener, at det skal være i et internationalt perspektiv. Vi skal ikke have en tekstilbranche, der skal have forskellige regelsæt, afhængigt af hvad for et land de skal sælge deres produkter i.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Tak til fru Mona Juul. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen. Velkommen.

Tak. Debatten om udvidet producentansvar for tekstilproducenter er ikke ny. Nu præsenterer SF så deres forslag til folketingsbeslutning om udvidet producentansvar.

Tekstilforbruget er stigende på globalt plan, og den globale tekstilproduktion er fordoblet fra 2000 til 2015 som følge heraf. Tøj- og tekstilbranhcen er således en branche, der står midt i en omfattende forandring, bl.a. som følge af politisk involvering og øget regulering, og derfor er det nødvendigt med fælles globale spilleregler. Et udvidet producentansvar for tekstil- og tøjproducenter kan godt være et yderligere supplement til at sikre en cirkulær omstilling. Det kan også bidrage til at motivere design af produkter med en længere holdbarhed, øget genbrug, reparation og mulighed for genanvendelse. Men det er ikke ensbetydende med, at vi blindt skal beslutte at indføre et lokalt dansk udvidet producentansvar for tekstilproducenter.

Der er en række forhold, man bør overveje og forholde sig grundigt til, før man træffer den endelige afgørelse. Det afgørende er, at det bliver en globalt harmoniseret løsning, for ellers kan f.eks. regler for afgifter og afgiftsreduktioner for mere bæredygtige og cirkulære tekstiler komme til at variere fra det ene land til det andet. Det vil jo ske, hvis alle lande igangsætter nationale særinitiativer, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det vil gøre den danske tekstilbranche fattigere, og det kan ende med at være ekstremt ressourcekrævende at administrere. Samtidig vil det efterlade danske og internationale virksomheder desillusionerede, hvis de oplever, at der ikke er global enighed om, hvad mere bæredygtige og cirkulære tekstiler dækker over. Det vil alt andet lige gøre det langt sværere for dem at gribe processen systematisk an.

Vi skal se på erfaringer fra andre lande, før vi igangsætter arbejdet. Her er vi nødt til at analysere, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har, inden vi blindt sætter den danske tekstilindustri i gabestokken. Med afsæt i ovenstående bør man i de rette fora foretage en grundig analyse af konsekvenserne og omkostningerne for de enkelte virksomheder og branchen som helhed og andre aktører og lande.

Danmark kan godt være et foregangsland i modedesign og tekstiler og dermed skabe eksport og sikre job i Danmark, men vi er nødt til at foretage det nødvendige forarbejde og tænke os om og regne forslag igennem, der indebærer et fælles globalt ansvar og ikke kun et dansk lokalt ansvar. Derfor kan Nye Borgerlige ikke støtte B 12. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Frie Grønne, og det er fru Susanne Zimmer. Velkommen.

Tak. Jeg vil også gerne starte med at sige tak for det her forslag. Tøjindustrien er jo den fjerdemest CO2-udledende industri, vi har i Danmark, og det her handler netop om at minimere tekstilbranchens klima- og miljøpåvirkning, og det kan vi selvfølgelig kun støtte op om i Frie Grønne.

Fremstillingen skal selvfølgelig foregå bæredygtigt, og det betyder i virkeligheden, at man skal kigge på, at det, der er billigt her i Danmark, er dyrt på den anden side af jorden. Det kan være i form af kemikalier, forurening, dårlige arbejdsforhold, børnearbejde og CO2-udledning. Kan vi lære af nogle velfungerende systemer for producentansvar fra vores nabolande, som SF foreslår, så er det rigtig fint.

Heldigvis har vi allerede nogle gode eksempler på bæredygtige beklædningsproduktioner, både i de omkringliggende lande, men også i danske virksomheder – både dem, som får produceret bæredygtigt i nærtliggende lande, og de større firmaer, som får produceret forholdsvis bæredygtigt i Asien. Det ville være glimrende at se på, hvordan man kunne overføre de gode erfaringer til de ikke så bæredygtige produkter. Det kunne også være rigtig fint at se på holdbarheden og på modeneutralt design, så tøj ikke bliver forældet på grund af udseendet.

De usolgte varer skal selvfølgelig ikke brændes. Enten skal de sælges på andre markeder lidt længere væk – det kunne måske være i det sydlige Europa – eller de kan sendes til ulandshjælp. Og jeg ved, at mange inden for beklædningsindustrien benytter sig af det allerede nu. Vi har regler, som forbyder afbrænding, som ikke overholdes, så det betyder, at vi formodentlig afbrænder over 600 t tøj om året – nyt, fint tøj, som mange kunne have glæde af. Og så kan man jo spørge, om en ny lovgivning hjælper, hvis ikke man får mere kontrol med den produktion og den afbrænding, der foregår.

Det, vi i Frie Grønne også gerne vil have set på, er, hvordan man kan forebygge det her store forbrug, altså hvad der sker, når produkterne er solgt. Der er tal, der viser, at 10 pct. af vores CO2-udledning og vandproduktion sker efter salget. Vi vasker generelt vores tøj for meget. Vi kunne faktisk bruge en anbefaling, et nyt mærke i vores tøjprodukter, som anbefaler lufttørring frem for hyppig vask. Det vil koste mindre CO2 og mindre vand og skabe mindre slitage.

Jeg ved, at mange virksomheder brænder deres slidte arbejdstøj. Fokus på tøjopsamling fra virksomheder til upcycling kunne være rigtig fint at sætte fokus på, give støtte til og samle erfaringer ind fra. I Sverige er der en virksomhed, som har specialiseret sig i opkradsning af gammelt tøj, der ikke kan genbruges, og som laver nye tekstilprodukter ud af det. De blev netop børsnoteret sidste år for et trecifret millionbeløb.

Vi har rigtig gode oplevelser og erfaringer med recycling og genbrugsbutikker. Det er jo en kæmpesucces, og det betyder, at der bliver et nedsat behov for ny produktion. Vi har også mange trendsættende tøjlejevirksomheder, som betyder, at man i stedet for at købe selskabskjolen, som man ikke bruger så mange gange, kan leje den. Og upcycling, hvor det tøj, som ikke kan genbruges, bruges til at fremstille andre ting, har vi også nogle gode eksempler på fra Danmark, både i forhold til tøj, tasker og sko. Og det kræver jo færre råstoffer og færre ressourcer.

Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Tak, og tak til alle ordførerne og ministeren for behandlingen af det her forslag. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg elsker mode. Jeg synes, at mode, tøj er fantastisk. Jeg er selv uddannet designer og har arbejdet i modeindustrien, og jeg elsker alt det, vi kan, med tøj. Det er en måde, vi udtrykker os på; det er en måde, vi interagerer med hinanden på, uden at det er med ord. Det er kreativt, og det er fantastisk. Hvis jeg skal kunne stå her og forsvare at sige det, skal jeg også gøre noget ved det kæmpe aftryk, som den branche har på vores planet. Det er i forhold til klimaet, det er i forhold til miljøet, og når man ser på, hvor mange kemikalier der går til tekstilproduktion, er det fuldstændig vanvittigt. Når vi ser på naturen nogle af de steder, hvor man indfarver og producerer stof, er det vanvittigt, hvad vi tillader, for at vi kan tage tøj på kroppen.

Før jeg valgte at gå ind i politik arbejdede jeg i modebranchen, og jeg kunne tydeligt se, at der var nogle ildsjæle, der brændte for det her, der brændte for, hvordan man kan lave en bæredygtig omstilling af mode- og tekstilbranchen, men jeg kunne også se, at det bare var alt for småt. Hvis det her skal rykke, kan vi ikke bare stå og pege fingre ad en industri. Vi kan heller ikke gøre det, man har gjort i alt for mange år, når det kommer til det her område, nemlig at sige, at forbrugerne skal til at tænke mere bæredygtigt, for de kan heller ikke rykke alene. Vi skal have rykket på tre parametre: Det er industrien, og det er branchen, der skal rykkes, ja, og forbrugerne skal blive klogere og dermed rykke sig. Det kan vi gøre på en måde, og det er ved regulering. Og det er jo det, som det her forslag går ud på.

Ministeren opremsede mange af de gode aftaler, vi har lavet, om affaldshåndtering og indsamling af tekstilaffald, og det er rigtig godt. Men det, vi gør med de skridt – og det var grunden til, at jeg sådan kaldte det for små skridt – er, at vi ikke tænker på at forandre noget; vi tænker på at håndtere det, der er. Og hvis ikke vi forandrer noget, men bare tror, vi skal håndtere affaldet, så får vi jo ikke ændret på den kæmpe belastning, der er i produktionen af alt, alt for meget tøj.

Jeg kan huske, at da jeg var færdiguddannet og kom ud og fik mit første arbejde i modeindustrien tilbage i 1998-99, var det sådan vildt, når nogle store virksomheder lavede fire sæsoner om året. Så var de virkelig nogle af dem, der lavede rigtig mange nye ting hvert år, altså fire gange om året sendte de nye kollektioner på gaden. Sådan ser det jo ikke mere. Nu er der jo en konstant strøm i butikkerne af nye varer, også fordi kommunikationsformer med sociale medier forandrer sig. Men der er hele tiden det her nyt på nyt på nyt.

Særligt hele bølgen af fast fashion, altså den meget billige og meget hurtigt omsættelige mode, kaster konstant nye kollektioner af sig, som skaber et forbrug, og forbrugerne går ned og køber det. Og så kan det være nok så meget tænkt bæredygtigt eller økologisk bomuld. Men hvis man går ned og køber et stykke tøj og bruger det et par gange for så at smide det ud, og det ryger til forbrænding, er der ikke noget bæredygtigt. Ikke engang, hvis man genanvender fibrene, er det godt nok, for den energi, der går til at producere det i første omgang, gør altså, at tingene først og fremmest skal genbruges og ikke blot genanvendes.

Når vi så foreslår det her udvidede producentansvar, er det netop, fordi vi med det kan gå ind og begynde at pille ved, hvordan det er, man tænker hele forretningsmodellen, altså hele værdikæden, igennem, hele kæden, i stedet for bare at tænke i, hvordan vi håndterer affaldet. Det er jo der, vi skal hen. Vi skal forandre de forretningsmodeller, der understøtter, at man konstant producerer mere og mere, billigere og billigere for at skabe et højere og højere forbrug. For vi kan håndtere affaldet nok så godt, men hvis vi bliver ved med at producere for meget affald, går det ikke.

Mange ordførere har været inde på og snakket om det her med EU-løsninger, og vi snakker jo også selv om EU i forslaget, for ja, det er fantastisk, når vi kan rykke sammen i EU – og det tror jeg jeg har sagt igen og igen fra den her talerstol. Men en af de måder, vi kan rykke på og få EU til at rykke sig på, er jo ved at vise vejen, og tak til fru Zenia Stampe for netop at pege på det. Det er altså også sådan nogle gange, at når vi rykker i EU, er det, fordi der er nogle lande, der siger: Hey, skal vi ikke gå den her vej? Og så følger de andre med.

Jeg er en af dem, der plejer at dykke ned i forslag fra Kommissionen – gerne før, de bliver fremsat som direktivforslag – og bl.a. den her store strategi om tekstil, som er blevet annonceret, hvor der kommer konkrete forslag nu, har jeg faktisk brugt en del tid på. Og det bekymrer mig, at vi læner os tilbage og tror på, at EU kommer med et udvidet producentansvar, når det ikke er det, vi ser lige nu, og når folk fra Kommissionen direkte har udtalt, at det regner man ikke med.

Som der stod i en artikel i Klimamonitor, er der intet planlagt i forhold til at komme videre med et europæisk udvidet producentansvar, siger den her viceleder fra afdelingen for produktion, produkter og forbrug under Europa-Kommissionen. Og det skal vi jo tage nok så alvorligt, så vi ser gerne, at vi får skubbet på det her og arbejder meget aktivt for, at det er med. Og jeg glæder mig også til at se det brev, der er blevet sendt fra Danmark og en række andre lande. Og hvis ikke det udvidede producentansvar står i det, synes jeg da man skulle sende endnu et brev, så man kan være sikker på, at man kan samle andre lande.

For der er jo andre, der arbejder med det her; det er jo ikke bare en fiks idé, der er kommet i en tidligere modedesigners hoved oppe hos SF sammen med kollegaer. Det er sådan set noget, der er nogle, der arbejder med i rigtig mange lande. Man arbejder med det blandt parlamentarikere i Frankrig, i Holland og i Sverige. Jeg har kollegaer fra de europæiske grønne i en række lande, som alle sammen sidder med det her, fordi den her industri er så belastende, som den er. Vi skal gøre noget, vi skal forandre den, og det gør vi kun, hvis vi tager fat helt dernede.

I forhold til det her med affaldsforbrænding, hvor man ligesom siger, at det allerede er forbudt, må jeg sige, at noget jo er galt, hvis nogen kan komme uden om et forbud med 677 t tekstilaffald, som man har vurderet der bliver brændt af. Det er så åbenbart ulovligt, og det må nogen jo have set. Altså, det er jo ikke, fordi man lige går ned og smider en pose i en affaldsspand i Københavns Kommune. Så har man gemt 677 t. Så jeg er glad for ministerens lovning på, at der kommer endog alvorlig kontrol med det her.

Jeg mener sådan set også, at os, som beskriver det her, bliver nødt til at skrive noget lovgivning om det. Der skal være dispensation for at få lov, så det bliver undersøgt, hvis der er nogen, der kommer med en palle eller ti med tøj. Så skal der simpelt hen søges dispensation til at få lov til at brænde det. Og sådan er det åbenbart ikke. Vi har jo haft de her sager i hvert fald de sidste 10 år. Jeg mener, det var det andet år, der kom en artikel om, at der nu igen var brændt alt for meget tekstilaffald af. Jeg synes godt vi kan rykke på det.

Også tak sådan generelt til ordførerne for den tilgang, der er til det her. Jeg vil sige, som også formand for Miljøudvalget, hr. René Christensen siger: Lad os arbejde med det her i udvalget. Jeg er sikker på, jeg hører en positiv tilbagemelding, så lad os arbejde videre med det. Jeg må bare sige, at vi altså skal rykke nu; vi kan ikke bare sidde og vente på EU; vi må være med til at skabe den forandring i EU, der skal til, og ikke tro, at det er andre, der gør det.

Selvfølgelig en særlig tak til Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne, som støtter forslaget. Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og håber, at vi kan mødes om noget godt, der faktisk kan være med til at forandre en branche, og som gør, at vi også kan forsvare og kan lide mode og tøj i fremtiden. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Det er bare meget kort. Jeg vil sådan set også bare takke for forslaget, som ordføreren har lavet. Det er jo rart med mange gode og vigtige informationer, som vi får ud af det, selvfølgelig også, at ordføreren elsker mode. Jeg elsker den måske knap så meget, men det er nemlig rigtigt, at vi skal forandre noget. Det vil jeg da gerne kvittere for. Jeg hører også som ordføreren mange utrolig positive tilkendegivelser fra salen her, så jeg håber da på, at vi selvfølgelig i udvalget finder hinanden, så vi kan komme med noget positivt og fremadrettet, nemlig forhåbentlig en betænkning senere. Det var bare lige en kort kommentar.

Ordføreren.

Det er jo altid godt, når vi kan vise nye sider af os selv over for hinanden som ordførere, men jeg er sådan set sikker på, at vi nok skal komme frem til noget, som også kan blive både et skub og et arbejdsredskab for ministeren at arbejde videre med.

Så er det fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Nu har ordføreren jo hørt, at Frie Grønne støtter forslaget, så nu kommer jeg lige med et provokerende spørgsmål. Er ordføreren ikke enig med mig i, at det tøj, som er mest bæredygtigt, er det tøj, der ikke bliver produceret?

Ordføreren.

Jo, og den mad, vi ikke spiser, har ikke nogen klimabelastning overhovedet; den transport, vi ikke foretager – sådan kan man godt stille det op. Jeg synes egentlig, det handler om at sige, at hvordan er det, vi kan tænke bæredygtighed ind i den måde, vi producerer og designer og forbruger på? Det er det, der er formålet. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis vi havde en tilgang, der handlede om en total askese, for det tror jeg ikke på er den rigtige vej. Men det er klart, at man f.eks. kunne købe noget tøj, der både kunne repareres og holdes, men jo også forandres, altså igen, fordi vi jo godt kan lide at klæde os og se ud på vores måde og også udtrykke os igennem tøj. Det gør alle i det offentlige rum. Så hvordan tænker vi meget mere af det ind i hele startfasen og til slutforbruget; forandringen, reparationen osv.? Det tror jeg egentlig er det mest bæredygtige, for der kan vi også tænke langsigtet.

Fru Susanne Zimmer.

Nu er det jo ikke, fordi jeg sådan er helt uenig, men jeg tænker bare, at vi har et enormt stort forbrug. Det kan man jo se, når man går i gågader. Der står tøjstativer med billigt tøj, og folk køber det, fordi det er billigt. Og vi hører jo gang på gang folk fortælle historier om deres skabe, der bugner, og at de ikke har noget tøj at tage på alligevel. Så jeg tænker, at der er brug for en kulturændring.

Men jeg vil så lige spørge om noget andet, og det er ikke provokerende, men et åbent spørgsmål: Hvis man nu får den her CO2-afgift indført – jeg synes stadig, at der skal være producentansvar – vil den så ikke også hjælpe på det her?

Ordføreren.

Først lige til det første omkring det her med den alt for store produktion og forbrug: Jo, det er der jo. Jeg hørte på et tidspunkt om en undersøgelse fra England omkring fast fashion, altså den her hurtige mode. Der var lavet en undersøgelse, der viste, at man brugte et stykke tøj seks gange, fra man købte det, til man smed det ud til forbrænding. Altså, seks gange. Så kan det være produceret nok så økologisk og sådan noget, det bliver aldrig bæredygtigt. Og så har jeg fuldstændig glemt, hvad ordføreren spurgte om bagefter. Nå ja, CO2-afgift.

Så er tiden også gået. Jeg gør opmærksom på, at man altid kan få en anden runde, hvis det er det, man synes man gerne vil have. Men det er der ikke nogen der udtrykker ønske om.

Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)