Færøudvalget (FÆU) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 14

Færøske borgere i Danmark, der har optjent anciennitet på det færøske arbejdsmarked, risikerer at få afslag på deres ansøgning om tidlig pension, selvom de opfylder samtlige betingelser herfor. Fremskaffelse af dokumentation til en ansøgning om tidlig pension foretages primært af Udbetaling Danmark. Såfremt det ikke findes tilstrækkeligt, kan borgeren selv henvende sig til Rigsarkivet, med henblik på at fremskaffe den manglende dokumentation. Der er ikke fastlagt nogen lignende fremgangsmåde for oplysninger fra det færøske arbejdsmarked. Både færøske borgere og myndigheder er i tvivl om, hvor sådanne oplysninger kan findes. I de fleste tilfælde har det vist sig, at oplysningerne slet ikke er opbevaret. Borgere fra Færøerne har derfor ingen mulighed for at fremsende den fornødne dokumentation. Udbetaling Danmark og Rigsarkivet er bekendt med situationen, og kan bekræfte at færøske borgere i mange tilfælde ikke kan fremskaffe den nødvendige dokumentation. Konsekvensen heraf er, at færøske borgere afholder sig fra at ansøge om tidlig pension, eller at de får afslag på deres ansøgning. Er ministeren villig til at afdække mulige dispensationsordninger for færøske borgere vedrørende dokumentationskrav for tidlig pension, og kan ministeren i samme forbindelse oplyse, om der findes dispensationsordninger for danske borgere, der ikke formår at fremskaffe den nødvendige dokumentation for tidlig pension, selv om de opfylder betingelserne herfor?
Dato: 17-03-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne: erhverv og arbejdsmarked

Endeligt svar

Dokumentdato: 13-04-2022
Modtaget: 13-04-2022
Omdelt: 13-04-2022

FÆU alm. del - svar på spm. 14 om afdækning af mulige dispensationsordninger for færøske borgere vedrørende dokumentationskrav for tidlig pension, fra beskæftigelsesministeren

FÆU spm 14 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 17-03-2022
Modtaget: 17-03-2022
Omdelt: 17-03-2022

Spm. om afdækning af mulige dispensationsordninger for færøske borgere vedrørende dokumentationskrav for tidlig pension, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version