Færøudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
17. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FÆU alm. del
Spørgsmål 14
Færøske borgere i Danmark, der har optjent anciennitet på det færøske arbejdsmarked,
risikerer at få afslag på deres ansøgning om tidlig pension, selvom de opfylder samtlige
betingelser herfor. Fremskaffelse af dokumentation til en ansøgning om tidlig pension
foretages primært af Udbetaling Danmark. Såfremt det ikke findes tilstrækkeligt, kan
borgeren selv henvende sig til Rigsarkivet, med henblik på at fremskaffe den manglende
dokumentation. Der er ikke fastlagt nogen lignende fremgangsmåde for oplysninger fra
det færøske arbejdsmarked. Både færøske borgere og myndigheder er i tvivl om, hvor
sådanne oplysninger kan findes. I de fleste tilfælde har det vist sig, at oplysningerne
slet ikke er opbevaret. Borgere fra Færøerne har derfor ingen mulighed for at fremsende
den fornødne dokumentation. Udbetaling Danmark og Rigsarkivet er bekendt med situa
tionen, og kan bekræfte at færøske borgere i mange tilfælde ikke kan fremskaffe den
nødvendige dokumentation. Konsekvensen heraf er, at færøske borgere afholder sig fra
at ansøge om tidlig pension, eller at de får afslag på deres ansøgning.
Er ministeren villig til at afdække mulige dispensationsordninger for færøske borgere
vedrørende dokumentationskrav for tidlig pension, og kan ministeren i samme forbindelse
oplyse, om der findes dispensationsordninger for danske borgere, der ikke formår at
fremskaffe den nødvendige dokumentation for tidlig pension, selv om de opfylder betin
gelserne herfor?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
På udvalgets vegne
Edmund Joensen
formand
1/1