Forsvarsudvalget 2021-22
FOU Alm.del
Offentligt
2626397_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Morten Messerschmidt (MFU) har den 21. juni
2022 stillet følgende spørgsmål nr. 269, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 269:
Vil ministeren redegøre for bemandingsprocenten af de normerede stil-
linger i Reserven og endvidere redegøre for, hvordan ministeren agter
at bemande resten af de normerede stillinger?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. september 2022
TVS
2022/005075
412496
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet følgende bidrag fra Forsvars-
ministeriets Personalestyrelse:
”Forsvaret
har ikke en fast normeret reservestruktur. Den nuværende
styringsmodel inkluderer decentral lønsumsstyring, hvorved den enkel-
te myndighedschef inden for visse rammer og direktiver selv kan sam-
mensætte sin organisation, herunder også i forhold til Reserven.”
Ovenstående gælder for stillinger i Reserven generelt. Hvad angår stil-
linger for reservister i Hjemmeværnet, er der indhentet følgende bidrag
fra Hjemmeværnskommandoen:
”Bemandingsprocenten
af Totalforsvarsstyrkens stillinger for reservister
er pr. 1. juli 2022 på 45,4%. Bemandingsprocenten af stillingerne i
Hjemmeværnets øvrige struktur for reservister er pr. 1. juli 2022 på
35,2%.
Antallet af normerede stillinger, der planlægges bemandet med reser-
ven med udgangen af 2024, er lagt til grund for beregningen af den
aktuelle bemandingsprocent af Totalforsvarsstyrkens stillinger.
Den videre bemanding af de normerede stillinger er i lighed med be-
manding af Totalforsvarsstyrken udfordret grundet det umiddelbare
rekrutteringsgrundlag for personel af reserven. Stillingerne for personel
af reserven til føringskadrerne i Totalforsvarsstyrken er allerede priori-
teret over øvrige ansættelser i reservestrukturen, hvorfor bemanding af
disse stillinger er udfordret.
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 269: MFU spm. om ministeren vil redegøre for bemandingsprocenten af de normerede stillinger i Reserven og endvidere redegøre for, hvordan ministeren agter at bemande resten af de normerede stillinger, til forsvarsministeren
Der arbejdes målrettet på målopfyldelse, men det vurderes at blive
vanskeligt at nå fuld bemanding med udgangen af 2024.
Hjemmeværnskommandoen er i dialog med Forsvarskommandoen om-
kring de potentielle udfordringer vedrørende rekruttering til reserven
med henblik på at finde mitigerende tiltag, herunder styrket rekrutte-
ringsindsats overfor tidligere ansatte.”
Jeg henholder mig til ovenstående svar, idet jeg noterer mig, at områ-
det indgår i del 1 af kasseeftersynet på Forsvarsministeriets område og
afventer en nærmere afdækning i del 2 af eftersynet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Sagsnr.: 2022/005075
Dok.nr.: 412496
Side 2 af 2