Forsvarsudvalget (FOU) Alm. del

Samling: 2021-22

Samrådsspørgsmål I

Ifølge DanWatch, TV2 og Lighthouse har det danske firma Systematics siden 2018 omgået den våbenembargo, Danmark indførte mod De Forenede Arabiske Emirater i november samme år. Ved at eksportere militær software via et datterselskab i Storbritannien, mener flere eksperter at Danmarks våbenembargo mod De Forenede Arabiske Emirater er brudt. Vil ministrene redegøre for, hvordan det danske firma Systematics har kunnet søge eksporttilladelser gennem et britisk datterselskab, og dermed undgå den våbenembargo, der i 2018 indførtes mod De Forenede Arabiske Emirater, uden at de danske myndigheder har grebet ind for at forsvare våbenembargoen, som udenrigsministeren og erhvervsministeren på et samråd i juni 2020, beskrev som vigtigt for Danmark? Vil ministrene forklare, om Rigspolitiet i processen omkring godkendelse af eksporttilladelser til Storbritannien fra firmaet Systematics har indhentet vurderinger fra Udenrigsministeriet? Vil ministrene oplyse, hvordan det danske firma Systematics, der tidligere har solgt militær software til De Forenede Arabiske Emirater, i 2020 kunne få eksporttilladelse til Storbritannien, når firmaet i tilladelsen erklærer, at ”slutbrugeren” af det militære software er ukendt? Vil ministrene oplyse, hvad regeringens holdning er til, at Danmark på den ene side støtter internationale ngo’er, der arbejder med humanitær bistand til den humanitære krise i Yemen, mens danske firmaer angiveligt har bidraget til konflikten med militært udstyr? Kilde: Artiklen "Dansk IT-gigant opruster Emiraternes militær – trods dansk eksportforbud" bragt på www.danwatch.dk den 20. september 2021. Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i Udenrigsudvalget, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål C.
Dato: 17-11-2021
Status: Besvaret
Emne: efterretningstjeneste og sikkerhedspolitik
Afholdelse af samrådet: Forsvarsudvalget 15-12-2021 kl. 14:00

Filer

Dokumentdato: 17-11-2021
Modtaget: 22-09-2021
Omdelt: 17-11-2021

Samrådsspm. om brud på våbenembargo mod De Forenede Arabiske Emirater, til justitsministeren og udenrigsministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version