Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2021-22

Samrådsspørgsmål E

Anklagemyndighed i Nordsjællands Politi har endegyldigt droppet en sag om asbest fra Espergærde, efter forældelsesfristen er overskredet. Afgørelsen beror på en vurdering fra Arbejdstilsynet. Ministeren bedes baggrund af sagen besvare følgende spørgsmål: A) Hvad mener ministeren om denne afgørelse i lyset af den almene viden om at sygdomme fra påvirkning af asbest ofte viser sig mange år efter påvirkningen? B) Hvad mener ministeren om, at straffesagen er droppet på baggrund af en vurdering af de ansattes nuværende sundhedstilstand – og ikke af en vurdering af, om arbejdsmiljøforholdene var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige? C) »Med en sådan fortolkning af loven, vil der aldrig kunne rejses sager om overtrædelser af asbestbekendtgørelsen« siger Henrik W. Petersen, formand for Blik og Rør, til A4 Arbejdsmiljø. Er ministeren enig i denne vurdering? D) Mener ministeren, at afgørelsen kalder på en opstramning af loven? Der henvises til artiklen »Ny asbest-afgørelse kaldes "en katastrofe"« på www.a4arbejdsmiljoe.dk den 7. december 2021.
Dato: 09-12-2021
Status: Besvaret
Emne: arbejdsmiljø og arbejdsskader
Afholdelse af samrådet: Beskæftigelsesudvalget 19-01-2022 kl. 12:25

Filer

Dokumentdato: 09-12-2021
Modtaget: 09-12-2021
Omdelt: 09-12-2021

Samrådsspm. om forældelsesfrister i sager om asbest, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version