Beretning af almen art

Samling: 2021-22

Beretning af almen art 2021-22 nr. 17

Beretning nr. 17 om regeringens håndtering af henvendelsen fra den svenske miljøminister i maj 2021 vedrørende klapning fra anlæg af Lynetteholmen under lovbehandlingen af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm afgivet af Transportudvalget den 12. maj 2022
Transportudvalget afgav den 12. maj 2022 en beretning om regeringens håndtering af henvendelsen fra den svenske miljøminister i maj 2021 vedrørende klapning fra anlæg af Lynetteholmen under behandlingen af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm. I beretningen er der politiske bemærkninger fra et flertal i udvalget bestående af V, RV, SF, KF, DF, NB og FG og fra et mindretal i udvalget bestående af EL, ALT, Hans Kristian Skibby (UFG) og Lise Bech (UFG).

Flertallet udtaler misbilligelse over for miljøministeren for det manglende miljøpolitiske engagement og over for transportministeren for den manglende åbenhed i sagen. Mindretallet mener, at kritikken af miljøministeren og transportministeren er skudt over målet. Mindretallet mener, at man politisk kan kritisere miljøministeren og Miljøministeriet for ikke at tage rollen som miljøets vagthund alvorligt, særlig i sagen om Lynetteholmen, hvor miljøministeren/Miljøministeriet har været alt for passiv og i for høj grad har overladt processen og miljøvurderingerne til Transportministeriet og til By og Havn.

Den nuværende transportminister er først tiltrådt embedet for et par måneder siden og har derfor arvet sagen om Lynetteholmen, hvorfor mindretallet anser transportministeren for at være uskyldig i sagen.
Emne: Folketinget

Filer

Dokumentdato: 12-05-2022
Modtaget: 12-05-2022
Omdelt: 12-05-2022

Beretning nr. 17 om regeringens håndtering af henvendelsen fra den svenske miljøminister i maj 2021 vedrørende klapning fra anlæg af Lynetteholmen under lovbehandlingen af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm afgivet af Transportudvalget den 12. maj 2022

AX27749 (pdf-version)
Html-version