V 22 Om den danske indsats efter branden i flygtningelejren Moria på Lesbos.

Samling: 2020-21
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
01-12-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at de græske myndigheder har haft behov for assistance, som følge af at Morialejren brændte og efterlod flere tusinde personer uden tag over hovedet. Folketinget konstaterer endvidere, at Danmark reagerede på det græske behov for at støtte med et økonomisk bidrag til at få uledsagede mindreårige ud af lejrene på øerne og til at trygge bosteder på fastlandet og desuden med telte og tæpper på baggrund af græsk anmodning. Folketinget bakker op om, at regeringen fortsat følger situationen i Grækenland, og konstaterer samtidig, at det ikke er en holdbar løsning at omfordele asylansøgere og uledsagede mindreårige fra de græske øer til Danmark eller andre europæiske velfærdsstater, da det vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 28 (S), imod stemte 66 (V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: