V 149 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2020-21
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at endnu et år er spildt i forhold til at sikre den nødvendige klimahandling og afbøde den klimakatastrofe, der truer livet på planeten, som vi kender det. Folketinget konstaterer, at regeringen er ved at svigte de reduktionsmål, der er fastlagt i klimaloven, som i øvrigt bør suppleres med en klimalov 2.0, der tager ansvar for Danmarks reelle udledninger. Folketinget konstaterer, at regeringen handler uden rettidig omhu og dermed er i gang med et generationssvigt, der kan skabe en ubeboelig og utryg klode og sende hundredvis af millioner af mennesker på flugt. Folketinget konstaterer ligeledes, at endnu et år er spildt i forhold til at bekæmpe den statsracisme, der har vundet indpas i Danmark. Der er brug for et konsekvent opgør med den forfejlede og umenneskelige politik, som udskammer og mistænkeliggør vores minoriteter, og al diskriminerende politik bør rulles tilbage, så Danmark igen kan blive et humanistisk foregangsland.
Fremsat under: