V 146 Om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Samling: 2020-21
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-06-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at Danmark takket være en ansvarsfuld dansk befolkning, en stærk økonomi og et omstillingsparat sundhedsvæsen og erhvervsliv nærmer sig slutningen af en alvorlig sundhedsmæssig og siden økonomisk krise. Folketinget konstaterer, at det nu er afgørende, at vi fører en politik, der skaber vækst, velstand og danske arbejdspladser som forudsætningen for, at vi kan fortsætte Danmarks grønne omstilling og finansiere vores fælles velfærd i fremtiden, bl.a. i forhold til at sikre værdige forhold for vores ældre. Folketinget udtrykker bekymring for, at regeringen begrænser borgernes frie valg af velfærdsydelser og fører en politik, der – ved at hæve skatter og afgifter for danske virksomheder og borgere – koster danske arbejdspladser. Folketinget konstaterer, at det er afgørende, at danskernes skattepenge prioriteres klogt og ikke bruges på at give arbejdsløse indvandrere højere overførselsindkomster, som regeringen i flere omgange har prioriteret. Folketinget understreger vigtigheden af at føre en stram og konsekvent udlændingepolitik.
Fremsat under: