V 141 Om hjælp via borgerstyret personlig assistance.

Samling: 2020-21
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
01-06-2021
Forslag til vedtagelse:
Folketinget tilkendegiver, at der skal værnes om servicelovens hjælpeordninger, så mennesker med omfattende hjælpebehov kan få hjælp til at leve et selvstændigt liv på lige fod med andre. Det skal ikke være en kamp at få hjælp. Folketinget konstaterer, at der fra borgere, handicaporganisationer og andre interessenter udtrykkes bekymring over, at BPA-ordningen er under pres. Tildelingen af BPA-ordninger er faldende, og borgere med handicap oplever problemer med udmålingen af hjælpen, herunder anvendelsen af rådighedstimer. Folketinget konstaterer endvidere, at social- og ældreministeren i svar til Folketingets Social- og Ældreudvalg har præciseret bl.a. reglerne vedrørende anvendelse af rådighedstimer i BPA-ordninger og orienteret om, at der er igangsat et internt arbejde i Social- og Ældreministeriet med at se på hjælpeordningerne. Folketinget opfordrer ministeren til at sikre, at dette arbejde færdiggøres snarest muligt med henblik på at skabe det bedst mulige grundlag for at indbyde til politiske drøftelser om BPA-ordningen efter sommerferien.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 87 (S, V, DF, SF, RV, EL, ALT, KD, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 9 (KF, LA og 1 V (fejlafstemning)), hverken for eller imod stemte 3 (NB (ved en fejl) og Inger Støjberg (UFG)).
Fremsat under: