V 1 Om statsministerens åbningsredegørelse.

Samling: 2020-21
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-10-2020
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der i den kommende folketingssamling bør tages fortsat hastige skridt i arbejdet med at lede Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning. Folketinget mener således, at der allerede i kommende samling skal vedtages yderligere og ambitiøse klimapolitiske tiltag, som skal bidrage til at bringe Danmark i mål med 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne. Desuden skal indsatsen for natur, miljø og biodiversitet forbedres. Folketinget arbejder for at mindske økonomisk ulighed, fattigdom og arbejdsløshed samt styrke vores solidariske samfundsmodel. Den fælles velfærd skal udbygges – også udover det demografiske træk. Folketinget arbejder herunder for lige muligheder for alle børn, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, en værdig ældrepleje samt bedre omsorg i sundhedsvæsenet. Folketinget vil stræbe efter bredt samarbejde og få Danmark bedst muligt gennem den aktuelle pandemi. Genopretningen skal bygge på ansvarlighed, retfærdighed og bæredygtighed med investeringer i velfærd, grøn omstilling og arbejdspladser.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 58 (S, RV, SF, EL, SIU), imod stemte 52 (V, DF, KF, NB, LA, ALT, Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: