Spm. nr. US 55

Tak, formand. I går havde næsten en uendelig række af danske skoler og undervisningsorganisationer en kronik i Berlingske, hvor de kritiserer Danmarks asylpolitik og udlændingepolitik i ret stærke vendinger. På Facebook svarer Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Rasmus Stoklund bl.a.:

I dag lancerede Danmarks Lærerforening og en række andre uddannelsesorganisationer et hårdt angreb på Danmarks udlændingepolitik i Berlingske. Jeg kan ikke huske tidligere at have læst en kronik fra store organisationer med så nedladende en holdning til det overvældende flertal i både befolkningen og Folketinget, som står bag udlændingepolitikken. Det overraskede mig i øvrigt, at Lærerforeningen har så stærke udlændingepolitiske holdninger, som ret præcist flugter med Alternativets og andre dele af den yderste venstrefløj.

Det skrev Stoklund på Facebook.

I Alternativet er vi selvfølgelig stolte af at blive taget til indtægt for den kritik, som snart sagt den samlede danske lærerstand har i forhold til regeringens integrations- og udlændingepolitik. Det giver os lejlighed til at stille spørgsmålene fra repræsentanterne for de mange tusinde lærere direkte videre til statsministeren. Skal unge mennesker sidde på udrejsecentre, mens klassekammeraterne kører studenterkørsel og fejrer deres ungdom og fremtid? Er det virkelig i tråd med den danske folkestemning? Ingen andre europæiske lande sender syriske flygtninge retur. Det fremkalder tvivl om de faktiske forhold. Så hvorfor lader vi ikke tvivlen komme de forurettede, altså flygtningene, til gode, som vi plejer i den danske retsstat?

Statsministeren.

Tak for også det spørgsmål. Jeg vil advare imod, at vi begynder at lovgive på baggrund af enkeltsager, også i udlændingepolitikken. Jeg synes, det er vigtigt, at der er retssikkerhed; at det er gennemskueligt, hvilke beslutninger vi træffer, og at vi selvfølgelig også står ved konsekvenserne af den politik, som man må sige et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget med opbakning fra den danske befolkning.

I mine øjne – jeg havde også muligheden for at diskutere det med fru Sofie Carsten Nielsen tidligere – er det i virkeligheden udtryk for sund fornuft, at man, hvis man er flygtning og har et beskyttelsesbehov, skal beskyttes et sted i verden. Når man ikke længere har det beskyttelsesbehov – og det skal i mine øjne ikke være op til politikere at definere, hvornår det beskyttelsesbehov er der eller ikke er der – så skal man rejse tilbage til sit fædreland. Det synes jeg er et grundlæggende sundt og fornuftigt princip.

Hr. Torsten Gejl.

Som det eneste land i Europa vurderer myndighederne i Danmark, at Damaskus er et sikkert sted, uagtet at FN's flygtningeorganisation siger, at Damaskus ikke er sikkert; uagtet at USA's udenrigsminister Antony Blinken i slutningen af marts kom med en appel til andre lande om ikke at presse syriske flygtninge til at vende tilbage, før det kan ske med sikkerhed og værdighed. Verden ser tilsyneladende undrende på det, og toneangivende britiske og tyske aviser spørger: Hvad ved Danmark, som resten af verden ikke ved?

Statsministeren.

Der er den her diskussion om, hvornår et land er sikkert at rejse til. Her taler vi jo om flygtninge, der har et generelt beskyttelsesbehov; individuelt forfulgte er en anden sag. Der er vel to muligheder. Enten gør vi det til et politisk spørgsmål, eller også gør vi det, vi har tradition for i Danmark, nemlig at det er myndigheder, der på baggrund af deres arbejde vurderer det.

Jeg har godt nok svært ved at forestille mig en situation, hvor det skulle være fornuftigt, at det skulle være op til politikere at sidde og vurdere, om lande er sikre eller usikre. Jeg vil ikke anbefale det. Jeg vil heller ikke anbefale, at vi begynder at basere dansk udlændingepolitik på enkeltsager, uanset hvilken sympati man måtte have for konkrete rigtige mennesker i konkrete rigtige situationer. Udlændingepolitikken bliver i mine øjne nødt til at ligge fast, så alle ved, hvad man har at forholde sig til, og det er velkendt, at hvis man kun har et midlertidigt beskyttelsesbehov, så beskyttes man også kun midlertidigt i Danmark, og så skal man rejse tilbage, hvilket i øvrigt giver en mulighed for – hvis vi ønsker at benytte den – at vi så kan hjælpe flygtninge, der har et rigtigt beskyttelsesbehov på det tidspunkt, de måtte have det.

Hr. Torsten Gejl for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Vi har det spørgsmål fra vores medlemmer, som vi jo stiller hver gang. Det er fra Signe Irminger.

Min syriske familie kom til Danmark i 2014. De ankom med ganske få ejendele i slidte kufferterer. De ankom med fysiske ar, efter at en bombe ramte tæt ved deres bil undervejs på flugten. De viste mig billeder af deres børn fulde af blod og forbindinger. De fulgte intensivt med i nyhedsstrømmen fra Syrien, og de spurgte mig igen og igen, hvorfor ingen gjorde noget; hvorfor ingen greb ind, hvorfor Assad ikke blev stoppet. Hvor var USA? Hvor var EU? De mistede familiemedlemmer, og dem, som de fortsat havde kontakt med, levede uden strøm, lægehjælp og i perioder uden tilgang til rindende vand. Og bomberne faldt med kortere og kortere mellemrum. Mens Assads hær trak et blodigt spor efter sig nordpå, var de vidne til, at EU's aftale med Tyrkiet forhindrede civile i at krydse Syriens nordlige grænse.

Nu, mens de fortsat modtager daglige beskeder om død, diktatur og tortur, begynder den danske regering at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Hvad skal jeg svare, når de spørger, hvordan det kan lade sig gøre?

Sådan spørger vores medlem statsministeren. Og det er ikke en personhistorie. Hun spørger generelt.

Statsministeren. Værsgo.

Men det er jo en personlig historie, som gør indtryk, altså hvad den familie måtte have oplevet. Det tror jeg gør ondt på os alle sammen. Det er jo det, der kendetegner mange flygtninges situation på hele jordkloden, nemlig meget, meget ustabile, nogle steder voldelige og farlige omstændigheder og forhold, hvorfor vi jo skal hjælpe de mennesker, der har et beskyttelsesbehov, der hvor de måtte have behov for hjælpen.

Mit svar er jo, som jeg allerede har givet det før, at det ikke er en politisk beslutning i Danmark, hvilke lande der vurderes til at være det ene eller det andet. Det er myndighederne, og det er i øvrigt en institution, som har fungeret igennem ganske mange år.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Og efter lidt rengøring, hr. Torsten Gejl – tak for det – er det hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Mødet er udsat. (Kl. 14:18).