Spm. nr. US 46

Tak, formand. Vi har hver gang et spørgsmål fra et af vores medlemmer, og det starter jeg med i dag. Det er af Kim Hjerrild, der er medlem af Borgerrepræsentationen i København. Han refererer til, at jeg i sidste spørgetime spurgte statsministeren om de klimamæssige og miljømæssige udfordringer, der er ved det store projekt i København, som vi kalder Lynetteholmen. Det fik jeg ikke svar på, men jeg kunne forstå, at statsministeren er ovenud begejstret for Lynetteholmprojektet. Projektet handler om anlæggelse af øen Lynetteholm, anlæggelse af en østlig ringvej, en havnetunnel, en ny metro, flytning af et rensningsanlæg m.m. Det er et projekt, som samlet løber op i 50-72 mia. kr. Det er således det største projekt, der nogen sinde er lavet i Danmark, kun overgået af den enorme energiø, som vi anlægger i Nordsøen, og som er færdig i 2033, tror jeg. Så det er jo rigtig, rigtig mange penge at bruge bare på København.

Projektet blev fremlagt af Lars Løkke Rasmussen og Frank Jensen i oktober 2018. Her sagde man, at det nogenlunde ville løbe rundt. Nu er projektet blevet 50 pct. større i udgifter, og ud fra de tal, som vi indtil nu har fået fremlagt om udgifter og indtægter vedrørende det samlede projekt, kan vi se, at der let kommer til at mangle 30-50 mia. kr. i projektets økonomi. Normalt plejer man at hævde, at den slags projekter løber rundt, og når det så går i gang, bliver det ofte meget dyrere end budgetteret. Det har vi jo prøvet mange gange. Her mangler projektet 30-50 mia. kr., allerede før det er sat i gang. Kan statsministeren garantere, at Lynetteholmprojektet ikke også bliver – ud over at det selvfølgelig bliver en kæmpestor klima- og miljømæssig belastning – en stor økonomisk skandale, som fremtidige generationer skal betale af på resten af deres liv?

Statsministeren.

Jeg har alene udtalt mig om det helt overordnede og det i mine øjne visionære ved Lynetteholmen. Jeg har ingen forudsætninger for at gå ind i en detaljeret diskussion om det anlægsprojekt. Der må jeg henvise til de ansvarlige ministre.

Hr. Torsten Gejl.

Men nu er regeringen jo ved at lave en stor infrastrukturplan – den er på vej. Må man spørge, om det er sådan, at Lynetteholmprojektet er en del af den, og hvis nu det er det og regeringen matcher den prislap på 112 mia. kr., som den borgerlige regering satte på infrastrukturplanen, så vil København jo let komme til at æde en tredjedel af den samlede plan. Altså, det er jo interessant for hele landet, det er jo en national politik. Kan statsministeren bekræfte, om det er en del af den kommende infrastrukturplan?

Statsministeren.

Det er helt rigtigt, at vi i det her forår skal diskutere infrastruktur. Det er en langsigtet og stor plan, og sådan er det, når vi laver flerårige infrastrukturplaner i Danmark. Og når vi er klar til at offentliggøre, hvad der er vores overvejelser, inden vi påbegynder diskussionen med Folketingets partier, så fremlægger vi det, der er vores udspil, og det er altså ikke endnu.

Hr. Torsten Gejl.

Det blev jeg ikke så meget klogere af. Så vil jeg prøve noget helt andet. Et helt andet spørgsmål i en helt anden boldgade: Drabet på en 33-årig kvinde i London, der gik alene hjem, har sat gang i et heftigt oprør mod overgreb og seksuelle krænkelser mod kvinder i Storbritannien – og i det hele taget i hele verden.

Kvinder i hele verden taler om, hvor nervøse de er for at færdes i nattelivet, og hvad de gør for at beskytte sig selv, under hashtagget #textmewhenyougethome. Også her i Danmark flyder det over med historier om kvinder, der føler sig utrygge i nattelivet. I Storbritannien tales der lige nu meget om, at der skal gøres mere for at gøre nattelivet trygt, herunder mere gadebelysning og flere nærpolitibetjente osv. Men ikke mindst fylder diskussionen om, om det her er de unge mænds ansvar, altså om vi måske har brug for en kolossal indsats for at opdrage en gruppe unge mænd til at have en langt større respekt for kvinders liv og levned.

Hvad vil regeringen tage af tiltag for at sikre et tryggere natteliv i byerne og måske prøve at ændre det holdningssæt blandt de unge mænd?

Statsministeren.

Først og fremmest tusind tak for at bringe den diskussion ind i Folketingssalen. Det her kunne jo blive næste kapitel i den nødvendige ligestillingsdiskussion, vi har i vores samfund. Jeg tror egentlig, at mange blev overrasket over, da metoo-bølgen rullede ud over samfundet, hvad det er, der egentlig har gemt sig på Christiansborg, men også mange andre steder i vores samfund. Det kan godt være, at det her i virkeligheden har potentiale til det samme.

Nu er jeg jo selv kvinde – jeg går ikke i byen længere, men det gjorde jeg engang – og det er helt rigtigt, at ligegyldigt om man er 15 år eller 25 år og kvinde i Danmark, så tager man sine forholdsregler. Man ved, at man altid skal følges med andre, også selv om det er blevet lyst, når man går hjem. Man ved, at man skal pusle lidt med sine nøgler, gå med en mobiltelefon og lade, som om at man taler med sin far eller sin kæreste – eller hvad vi nu finder på. Og rigtig mange af os, der har børn, ligger jo i løbet af natten og er vågne og holder øje med mobiltelefonen, når det er dem, der skal hjem fra fest. Og det er grundlæggende aldeles og fuldstændig uacceptabelt.

Og ja, der er kultur i det her. Alle har ret til at leve et trygt liv, og det er ligegyldigt, om det er dag eller nat, og om man har drukket alkohol eller ej. Derfor er det et kulturspørgsmål, men det er selvfølgelig også et praktisk, konkret spørgsmål om eksempelvis gadebelysning, at politiet er til stede, og for min skyld også gerne yderligere overvågning de steder, hvor overvågning kan hjælpe os. Så jeg tror, at der skal flere forskellige ting til, men det er også et kulturspørgsmål – det er jeg enig i.

Tak til statsministeren, og tak til hr. Torsten Gejl. Herefter er spørgetimen slut.

Jeg vil nu udsætte mødet i 15 minutter til kl. 14.25, for det vil give mulighed for, at pladserne lige kan blive rengjort. Derfor vil jeg bede alle partiledere om at forlade salen i god ro og orden.

Mødet genoptages kl. 14.25.

Mødet er udsat. (Kl. 14:10).