Spm. nr. US 38

Tak, formand. Klimarådets dom fra i fredags er desværre krystalklar: Regeringens klimapolitik lever ikke op til det mål, som stort set hele Folketinget har sat, om, at vi skal reducere vores CO2-udslip med 70 pct. inden 2030. Klimarådet banker en tyk pæl igennem flere af de forklaringer, som statsministeren og klimaministeren plejer at komme med. Statsministeren plejer at sige, at vi allerede er kommet en tredjedel af vejen frem mod målet i 2030 på blot 2 år. Det er ifølge Klimarådet ikke sandt. Jeg citerer:

»Klimarådet konstaterer, at regeringen i løbet af 2020 har fået vedtaget virkemidler, der opfylder cirka en tredjedel af reduktionsbehovet i 2030. Dette udgør et vigtigt første skridt, men derfra kan man ikke udlede, at vi nu har klaret en tredjedel af udfordringen.«

Klimarådet siger dette, fordi de mener, at alt skal lykkes i forhold til de foreløbige virkemidler, hvis vi skal reducere en tredjedel med de virkemidler, der er planlagt nu. Det er et best case-scenarie, der er baseret på fremtidige beregninger, der alle sammen skal bone positivt ud, og på den baggrund mener rådet ikke, at man kan sige, at vi er kommet en tredjedel af vejen.

Samtidig plejer statsministeren at sige, at ny teknologi og ikke afgifter er vejen frem. Det er også forkert ifølge Klimarådet. Klimarådet anbefaler klokkeklart afgift på CO2-forurening indført, som vi i Alternativet har kæmpet så meget for. Klimarådet anbefaler samtidig, at klimaministerens mange bud på teknologifiks omsættes i en konkret plan for nedbringelse af CO2-udslip.

Vil statsministeren ikke på den baggrund og i det hele taget på baggrund af hele rapporten fra regeringens eget Klimaudvalg medgive, at statsministeren har oversolgt regeringens klimaindsats? Statsministerens egen departementschef sagde i en anden anledning, som det også er blevet nævnt i dag, i en mail, at: hope is not a strategy – håb er ikke en strategi. Blotlægger Klimarådet ikke, at statsministeren har gjort håb til en strategi og dermed oversolgt regeringens klimaindsats?

Statsministeren.

Nej, det er jeg grundlæggende helt uenig i, og jeg må komme med en rettelse, for jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt mig, efter der er lavet en aftale om en grøn skattereform, imod en CO2-afgift. Altså, det har vi jo aftalt vi skal lave. Så jeg er ikke imod en CO2-afgift. Det er jo det, der er, jeg skulle til at sige grundessensen, det er i hvert fald tæt ved, eller det er vel egentlig grundessensen i en grøn skattereform. Det har vi jo aftalt. Vi har så valgt at gøre det i fællesskab, regeringen og Folketinget, hvilket vel egentlig er meget klogt, at vi får nogle folk til at hjælpe os med, hvordan vi skal gøre det. For man skal jo ikke grave ret dybt i en fælles CO2-afgift, før man ser, at det er lidt lettere sagt end gjort. For hvordan er det præcis, man måler, hvad der sker ude i landbruget, hvad der sker i husholdningen, hvad der sker i industrien, hvad der sker, når vi kører med bus, og hvad sker der, når vi kører i vores bil, og alt, hvad vi ellers gør? Så en CO2-afgift er jo en del af det danske svar.

Klimarådet siger så, at man skal have turbo på arbejdet med en CO2-afgift, for at man når at sørge for, at det har en virkning inden 2030. Jeg tror også, fru Sofie Carsten Nielsen var inde på det før. Og det må vi jo så gøre så hurtigt, vi overhovedet kan. Så det er egentlig bare for at anholde det. Altså, helt grundlæggende vil jeg blive ved med at appellere til, uagtet hvad Klimarådet måtte mene, at vi i Danmark skal vise, at man kan være ambitiøs på den grønne omstillings vegne – vi har en 70-procentsmålsætning i 2030 som et af de få lande overhovedet i den her verden – uden at det betyder, at helt almindelige mennesker ikke længere har et arbejde at stå op til om morgenen, og uden det betyder, at uligheden bare eksploderer derudad. Vi skal vise det her, synes jeg, på den danske måde, og det mener jeg faktisk vi er lykkedes rigtig godt med det seneste halvandet år.

Hr. Torsten Gejl.

Det næste spørgsmål kommer fra et af vores medlemmer, Peter Kjær fra Køge. Han spørger: Klima-, energi- og forsyningsministeren har planer om at anlægge en ny gasledning ned til Lolland-Falster. Det er en gasledning, som for 80 pct.s vedkommende skal forsyne sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing Falster.

Gasledningen i sig selv vil koste 800 mio. kr. I tillæg hertil påtænker private investorer at etablere to biogasfabrikker til 600 mio. kr. Beregninger indikerer dog, at biogassen fra de to fabrikker skal støttes med op til 6 mia. kr. over de næste 20 år, for at der overhovedet er økonomi i det. Sukkerfabrikkerne siger selv, at de ikke kan elektrificeres, og at de derfor er nødt til at have gas til Lolland. Men allerede i dag er der overskudsstrøm fra vind og sol nede på Lolland-Falster, som betyder, at vindmøller må stoppes og kompenseres nogle gange, når vinden blæser.

Vi forstår selvfølgelig regeringens ønske om at fastholde arbejdspladserne på Lolland-Falster; det vil vi i Alternativet også gerne. Men burde vi ikke udnytte den lokale bæredygtige overskudsstrøm frem for at haste et kæmpestort CO2-udledende byggeri igennem og bruge endnu mere biogas, som jo næppe er mere CO2-neutralt end sol og vind?

Statsministeren.

Tak til både Peter fra Køge og hr. Torsten Gejl for at bringe det her spørgsmål herind. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg jo er så kisteglad for den her beslutning. Jeg er så glad for den her beslutning. Jeg har lige været på besøg – godt nok kun virtuelt på en iPad – på Nordic Sugar og talt med alle de medarbejdere, der har arbejdet på den her fabrik igennem rigtig mange år, og som bor i lokalområdet, og som jo ville risikere at gå direkte ud i arbejdsløshed, nogle faglærte, nogle ufaglærte, hvis den virksomhed bare lukkede ned.

Så for Lolland, for sammenhængskraften i det her land og for alle de fine ord om, at den grønne omstilling ikke må ske på bekostning af helt almindelige menneskers hverdag og beskæftigelse, er jeg simpelt hen så glad for den her aftale. Jeg er så glad for den aftale. Og som jeg forstår det – hr. Torsten Gejl ved givet mere om det her område, end jeg selv gør – kan man ikke elektrificere den her virksomhed på den korte bane, og derfor er gasledningen helt afgørende for, om virksomheden stadig væk bliver i Danmark.

Hr. Torsten Gejl.

Mit sidste spørgsmål handler om en af de største investeringer, der nogen sinde er påtænkt her i København. Folketinget skal i indeværende folketingsår tage stilling til Lynetteholmen med tilhørende projekter. Det er en samfundsmæssig investering på mellem 80 mia. kr og 100 mia. kr. Det er en plan, som Alternativet selvfølgelig bekæmper hårdt i København. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vvm-undersøgelsen i forbindelse med Lynetteholmen. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har afgrænset vvm-undersøgelsen til at omhandle allerede besluttede projekter, og derfor indgår den østlige motorvej, metro til Lynetteholmen, portløsninger, byudvikling m.v. ikke i undersøgelsen.

Kan statsministeren sige noget om, hvordan regeringen på den baggrund vil sikre, at Folketingets stillingtagen til Lynetteholmen kan ske ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper og risici ved projektets enkelte andele, herunder etableringen af en kunstig ø i Øresund, anlæggelse af havtunnel og motorvej øst om København, stormflodssikring af hele hovedstaden, lånefinansieret metroforbindelse og flytning af rensningsanlægget Lynetten?

Statsministeren.

Først og fremmest kommer der jo til at være masser af behandlinger af det her spørgsmål i Folketinget, hvor man får mulighed for at gå ned i alle de forskellige spørgsmål, og spørgeren har jo fuldstændig ret i, at det vedrører rigtig mange elementer. Men hørte jeg rigtigt i indledningen af spørgsmålet, at man simpelt hen er imod det fra Alternativets side? Sådan har jeg det jo ikke. Det skal selvfølgelig gøres på den rigtige måde, alle tingene skal afklares og behandles helt rigtigt og ordentligt, og tingene skal vejes op i forhold til hinanden. Men når jeg hører om det her, ser jeg udvikling og vækst, jeg ser arbejdspladser, jeg ser boliger til almindelige mennesker, og jeg ser en hovedstad, der bliver ved med at udvikle sig.

Jeg tror simpelt hen, at vi starter to forskellige steder. Jeg tænker: Wauw, det er fantastisk og Danmark, når det er bedst, og at nu udvikles landet. Og jeg tror, at Alternativet nærmest ser modsat på det. Sådan tror jeg at det også har været nogle andre gange ved store anlægsprojekter. Jeg elsker broer, og jeg elsker, når landsdele bliver forenet, og jeg elsker at se mennesker, der kommer i arbejdstøjet, fordi vi bygger og udvikler os som samfund.

Det skal foregå på den rigtige måde. Alting skal på bordet, og tingene skal afvejes, men helt grundlæggende synes jeg jo, at der er energi og fremtid i det her projekt – må jeg være ærlig og sige.

Således tak til hr. Torsten Gejl.

Der er ikke flere spørgsmål. Og tak til statsministeren, for nu er spørgetimen afviklet.

Jeg vil så udsætte mødet til kl. 14.30, fordi pladserne i Folketingssalen skal rengøres, inden der skal være afstemninger. Derfor må jeg bede alle medlemmerne om stille og roligt at forlade salen.

Mødet genoptages kl. 14:30.

Mødet er udsat. (Kl. 14:16).