Spm. nr. US 30

Tak. Jeg har et enkelt spørgsmål om corona eller måske snarere om epidemiloven.

Som jeg har forstået det, er udformningen af epidemiloven sendt tilbage til start, hvis man kan sige det sådan, men den skal jo være færdig til marts, så man har jo travlt med at lave den, hvis der også skal være tid til høringer, lovbehandling osv.

Kan statsministeren løfte sløret for, hvad der sker med epidemiloven nu, altså hvorvidt man lægger op til, at det er sundhedsministeren, der skal kunne træffe beslutninger om tvangsforanstaltninger og restriktioner, eller om det bliver sundhedsmyndighederne, der skal være sidste ansvarlige instans, så det ikke altid er regeringen, der har mandat til at foretage de her drastiske ændringer i vores samfund? Og såfremt det er et politisk spørgsmål, skal det så ikke være Folketinget, der skal træffe beslutninger om f.eks. tvangsforanstaltninger og restriktioner?

Statsministeren.

Først vil jeg sige, at der jo pågår forhandlinger nu om epidemiloven, og det er ved sundhedsministeren, og vi ønsker selvfølgelig en bred aftale med så mange af Folketingets partier som overhovedet muligt.

Og så vil jeg helt generelt sige, at den danske coronaindsats jo hviler på den rådgivning og de anbefalinger, vi får fra myndighederne, men det kan i mine øjne aldrig nogen sinde blive andre end politikere, der træffer de mest vidtgående beslutninger i forbindelse med en epidemikontrol. Vi skal læne os op ad, vi skal lade os rådføre af, og vi skal lytte til de eksperter og myndigheder, vi har, men beslutningen om eksempelvis hel eller delvis nedlukning af et samfund skal være demokratisk forankret ved de folkevalgte, ikke ved myndigheder.

Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Tak. Mit næste spørgsmål har ikke noget med corona at gøre. Det er noget helt andet. Det er et spørgsmål fra Alternativets unge, og det handler om fyrværkeri.

Nu er der nok mange, der tror, at alle unge er vilde med fyrværkeri, og at de alle sammen glæder sig til at komme ud og fyre raketter af, men der er også mange unge, som tænker lidt over konsekvenserne af det, de gør – måske en gang imellem mere, end nogle af os voksne gør. Alternativets unge er i hvert fald bekymrede over konsekvenserne af vores massive forbrug af fyrværkeri, både fordi det er skadeligt for miljøet, idet det efterlader tungmetaller og andre kemikalier både på jorden og i vandet, fordi det medfører så store lidelser blandt dyr, og fordi så mange bliver skadet af fyrværkeri.

Hvad er statsministerens holdning til det? Burde vi overveje at begrænse eller måske på sigt forbyde affyring af fyrværkeri i Danmark?

Statsministeren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige på det seneste har gjort mig store overvejelser om fyrværkeri. Der er jo strammet op på fyrværkerireglerne i Danmark, så man ikke længere kan fyre alt det fyrværkeri af, man vil – det kunne man i gamle dage, og der gik det så over gevind. Jeg er nok først og fremmest optaget af, at vi får det reguleret der, hvor det bliver brugt til noget, der er helt forkert, nemlig når det bliver fyret af imod enten almindelige forbipasserende mennesker eller imod brandvæsen og imod politi – i øvrigt ofte i nogle af de udsatte boligområder eller der, hvor der ellers er nogle alvorlige problemer. Vi har set det som en del af en utryghedsskabende adfærd, og der synes jeg, der er behov for at se på, om vi kan gøre endnu mere. Men jeg må være ærlig og sige, at det ikke er noget, jeg lige har tænkt over for nylig, men det vil jeg jo gøre efter den her spørgetime.

Torsten Gejl, sidste spørgsmål.

Jamen det kan også let blive meget aktuelt, for vi nærmer os jo nytårsaften.

Det sidste er et spørgsmål fra et af vores medlemmer. I Alternativet er vi glade for at være med i den nye lov om minimumsnormeringer. Men vi synes ikke, vi er nået helt i mål med at få normeringer på institutionsniveau.

I Danmark har vi en dagtilbudslov, der med sit indhold nøje beskriver, hvad formålet er med tilbuddet, og hvad børnene har krav på i den tid, de er der. Loven om minimumsnormeringer skal gælde i 2024, men hvad med alle de børn, der ikke får gavn af de øgede normeringer i årene op til? Der er børnehaver, hvor man som leder må planlægge alenetid, så en pædagog i øjeblikket må stå alene med en børnegruppe på f.eks. 20 børn. Vores medlem spørger: Mener statsministeren, at de normeringer, som er en del af vilkårene p.t. for både pædagoger og børn, lever op til dagtilbudsloven, og hvad vil statsministeren gøre for at sikre, at dagtilbudsloven overholdes, indtil vi kommer op på de reelle institutionsbaserede minimumsnormeringer?

Statsministeren.

Altså, der er jo en god grund til, at vi har lavet en aftale omkring minimumsnormeringer, og det er, fordi vi er enige om, at det, der er virkeligheden ude i mange danske dagtilbud i dag, ikke er godt nok, og at der mangler voksenkontakt. Og voksenkontakt er det allerallervigtigste, når det handler om kvaliteten i vores små børns liv og den del af opvæksten, som finder sted i daginstitutioner, og det kan jo være ganske mange af de vågne timer.

Så når vi vælger at lave en aftale og nu fremrykke det omkring minimumsnormeringer, er det jo, fordi vi ikke er tilfredse med, hvordan tingene er i dag. Når det er sagt, så fungerer hverdagen i mange daginstitutioner rigtig godt, og nu giver vi muligheden for, at den bliver endnu bedre. Så har vi i øvrigt et fælles problem i, at det ikke nødvendigvis bliver så let at rekruttere medarbejdere. Så det skal vi også bruge noget energi på. Men altså, nu har vi lavet en god aftale, og nu skal vi have den til at virke, håber jeg.

Tak til hr. Torsten Gejl, og også tak til statsministeren.

Og hermed er spørgetimen slut.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages kl. 14.35, hvor vi starter med afstemninger.

Mødet er udsat. (Kl. 14:21).