Spm. nr. S 967

6) Til social- og ældreministeren af:

Karina Adsbøl (DF):

Mener ministeren, at det er værdigt, når kommuner udsætter handicappede borgere for overvågning af fremmede mennesker for at vurdere, om borgeren har talt sandt i relation til sit behov for hjælp?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen ”Gymnasieelev blev overvåget i fjorten nætter: Minister vil undersøge observationer af handicappede” fra www.dr.dk den 19. februar 2021.

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det er værdigt, når kommuner udsætter handicappede borgere for overvågning af fremmede mennesker for at vurdere, om borgeren har talt sandt i relation til sit behov for hjælp? Der henvises til artiklen »Gymnasieelev blev overvåget i fjorten nætter« fra www.dr.dk.

Social- og ældreministeren, værsgo.

Tak for det. Jeg skulle lige have rømmet pladsen, så jeg kunne komme hen til min mikrofon.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige meget klart, at nogle af de beskrivelser af observationer, som man kan læse om i bl.a. artiklen, som er afsæt for spørgsmålet her, på mig virker grænseoverskridende, og jeg vil også sige, at jeg synes ikke, det virker til at være i orden. Det må aldrig være et stopur, der afgør, hvilken hjælp en borger får. Kommunerne skal selvfølgelig sørge for at afklare borgerens behov ud fra en konkret og individuel vurdering, men der er grænser.

Kommunerne skal behandle mennesker ordentligt. Observationer skal laves med en grundlæggende værdighed for den enkelte og respekt for borgerens ret til privatliv. Det betyder, at observationer kun må bruges, når det er nødvendigt, og observationerne må ikke vare længere end højst nødvendigt. Hvis observation i et par timer, en dag, et døgn er tilstrækkeligt, må observation ikke varer i flere uger – det burde sige sig selv. Og man må selvfølgelig heller ikke læse borgernes private sms'er, som jeg tror er noget af det der har været fremme i pressen. Det skal stoppe, det hører ingen steder hjemme, hvis det finder sted.

Et besøg hos en borger skal foregå med en grundlæggende respekt for den enkeltes værdighed. Besøget skal tilrettelægges i dialog med borgeren, så både borger og kommune ved, hvorfor der observeres, og hvad formålet er. Og det skal overvejes, om kommunen kunne få samme oplysninger på en mindre indgribende måde. Jeg mener, vi har et meget vigtigt arbejde foran os med at sørge for, at mennesker med handicap ikke oplever systemet som en modspiller. Vi skal have genoprettet den tillid, der på handicapområdet desværre har lidt et knæk gennem flere år. Det er det problem her et eksempel på, og derfor ser jeg også frem til resultaterne af den undersøgelse fra Ankestyrelsen, som jeg har sat i gang, af det her med observationerne, så vi kan komme til bunds i problemet. Når vi har resultaterne af den undersøgelse, vil jeg se, hvad der kan gøres for at sikre en mere værdig sagsbehandling.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Jeg undrer mig bare over, at ministeren ikke får stoppet den praksis, for tilbage i juli 2020 stillede jeg netop ministeren spørgsmål i forhold til anvende de her stopursmetoder. Der svarede ministeren netop, at man skal anvende den mindst indgribende måde. Så kommer de her artikler, og vi ser så, at den unge gymnasieelev er blevet overvåget i 14 nætter. Altså, det hænger jo ikke sammen med mindst indgribende metoder. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ministeren ikke får stoppet den her praksis med det samme. Det er den ene ting.

Ministeren vil så vente på en undersøgelse. Så kunne man også spørge: Hvornår kommer den undersøgelse? Hvornår er Ankestyrelsen færdig med den? Mener ministeren, at det er grundlæggende nødvendigt, eller mener ministeren, at man sagtens kan afdække borgerens behov på andre måder, som ikke er så indgribende, som de mange historier, der har været bragt, bl.a. også om den unge gymnasieelev Simon Kjær og de 14 nætter, beretter – det er godt nok meget grænseoverskridende?

Så vil jeg høre ministeren, hvornår undersøgelsen er færdig, og hvorfor ministeren ikke vil stoppe den her praksis med det samme. Som jeg sagde tidligere, er det jo ikke første gang, at jeg som handicapordfører har stillet spørgsmål til de her artikler, vi har læst og set, og de borgerhenvendelser, vi også har fået. Så hvor lang tid skal borgerne vente på, at der sker mindre indgribende tiltag, så de kan undgå at blive overvåget? Er det overhovedet lovligt, at man på den måde sådan kan overvåge borgere i eget hjem? Kan de sige nej til det, og hvad sker der, hvis man siger nej? Det var en række opfølgende spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare på.

Tak. Det er ministeren.

Tak for det. Det var jo ganske mange spørgsmål og tak til ordføreren for også at være optaget af det her. Et problem i forhold til det, ordføreren siger, om, hvorfor vi ikke får stoppet den her praksis, og om det ikke er meget tydeligt, at det er ulovligt, hvad der foregår, er jo, at det ikke er meget tydeligt. Altså, det samlede overblik over, hvad det er for en praksis, der er med observationer, er der mig bekendt ikke nogen der har. Det er jo det, jeg har bedt Ankestyrelsen om at indhente, så vi kan finde ud af, hvordan de her bestemmelser anvendes. Men jeg synes nu, at jeg i mit svar gjorde det ganske klart, at der er grænser. Nu er min tid løbet, men det er jeg sikker på jeg får lov til at uddybe.

Det er helt korrekt, minister. Værsgo.

Jamen det var ikke det, jeg sagde. Altså, lovligt eller ej – er det sådan et samfund, vi vil have, hvor kommunen skal ind og overvåge mennesker med handicap, og her et eksempel på 14 nætter? Nej, det er i hvert fald ikke sådan et samfund, Dansk Folkeparti ønsker. Vi ser overhovedet ikke, at det er værdigt for de mennesker, det handler om, at man på den måde skal overvåges i eget hjem.

Så spørger jeg ministeren: Hvad sker der, hvis borgeren siger nej? Hvis nu Simon her, som er i artiklen, som jeg har henvist til, havde sagt nej til det her, hvad var der så sket? Havde han så mistet sin hjælp, eller hvad?

Ministeren.

Tak. Jeg synes jo faktisk, at jeg svarede ret klart. Altså, det må aldrig være et stopur, der afgør, hvad det er for en hjælp, en borger får. Og det er også sådan, at observationer kun må bruges, når det er nødvendigt, og hvis man ikke kan tilvejebringe den viden, observationerne giver, på anden vis. Har man brug for at anvende dem, må det ikke være længere end højst nødvendigt. Det vil sige, at hvis observationer i en dag eller i et døgn er rigeligt, så må man selvfølgelig ikke observere en borger i flere uger. Man må selvfølgelig ikke læse borgerens private sms'er. Det skal ske proportionelt i forhold til det, man løser ved at have observationen. Og jeg vil gerne sige meget klart, at hvis det ikke er sådan, altså hvis man sidder derude og har sat nogle til at lave observationer, som f.eks. overskrider retten til privatliv, så skal det ophøre nu.

Værsgo til fru Karina Adsbøl i sidste runde.

Men derfor mangler jeg jo også at høre, at ministeren handler – ud over en undersøgelse. For vi har jo set, hvad der foregår. Vi har set det og læst om det i artikler. Vi hører om 14 nætters overvågning eller andet, hvor man simpelt hen skal sidde og blive overvåget, for at folk kan finde ud af, hvor meget hjælp man har brug for. Er det så ikke en grundlæggende mistillid, man skaber, i forhold til det menneske, der netop har brug for hjælp? Og kan man sige nej til det? Kan man sige nej til det, og vil man så været sikret hjalp? Derfor mangler jeg svar. Der er den her undersøgelse, som ministeren så heller ikke vil svare på hvornår foreligger. Og ministeren vil først handle, når den undersøgelse foreligger. Så kan man jo faktisk videreføre den her praksis.

Det er ministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er vigtigt, som jeg også sagde i min besvarelse, at har man behov for at lave observationer, skal de være proportionale; de skal være afgrænsede; og det skal være, hvis man ikke kan tilvejebringe den viden, man har brug for, på anden vis. Det skal tilrettelægges i dialog med den borger, der skal observeres. Både borgere og kommune skal vide, hvorfor de gør det her. Hvad er rammerne, hvad er formålet? Og det skal overvejes, om man som kommune kan få de oplysninger på en mindre indgribende måde. Jeg forventer, at undersøgelsen er klar til efteråret.

Tak for besvarelsen.

Der er endnu et spørgsmål til social- og ældreministeren, også stillet af fru Karina Adsbøl.