Spm. nr. S 90

5) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF) ) :

Mener ministeren, at det styrker eller svækker retsfølelsen, at en vanvidsbilist fra Fyn, der dræber tre personer, kun får 3 års fængsel, når strafferammen er 8 år?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Det er jo endnu et godt spørgsmål:

Mener ministeren, at det styrker eller svækker retsfølelsen, at en vanvidsbilist fra Fyn, der dræber tre personer, kun får 3 års fængsel, når strafferammen er 8 år?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at den sag, som spørgsmålet refererer til, er helt igennem tragisk: Tre personer blev dræbt, fordi en mand valgte at sætte sig bag rattet i spirituspåvirket tilstand, og ikke nok med det valgte han at køre med 150 km/t. på en landevej. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er faktisk dybt berørt over, at en familie på grund af en enkelt mands afstumpede adfærd har mistet tre familiemedlemmer med et fingerknips.

Desværre er sagen, hvilket vi ved, jo ikke et enestående eksempel på, at vanvidsbilister udgør et problem rundtomkring i landet. Jeg mener derfor, at vi skal slå markant hårdere ned på vanvidskørsel, end vi gør i dag. Vi skal have straffe, der virker og kan mærkes; vi skal have vanvidsbilerne hurtigt væk fra gaden – vi skal jo bl.a. kunne beslaglægge og konfiskere bilerne.

Regeringen lancerede derfor i begyndelsen af året et udspil mod vanvidskørsel. Udspillet indebærer bl.a., at der skal foretages et eftersyn af strafniveauet i straffelovens bestemmelser om farlig kørsel for at undersøge, om strafferammerne udnyttes i tilstrækkelig grad, hvilket jo er det, som der sigtes til her.

Jeg er dybt forarget og frustreret, når jeg hører, at en person idømmes 3 års fængsel for i spirituspåvirket tilstand og med en hastighedsoverskridelse på over 100 pct. at have påkørt en anden bil, med det resultat at tre mennesker har mistet livet. Og jeg kan så forstå, at den dom, der er afsat, er i overensstemmelse med retspraksis på området.

Jeg synes simpelt hen, at det er for billigt sluppet, og det er også derfor, at regeringen vil fremlægge et lovforslag, hvor der lægges op til et markant skærpet strafniveau for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om bl.a. uagtsomt manddrab, når det begås i forbindelse med vanvidskørsel. Jeg tror, at det udspil vil have en mærkbar effekt på indsatsen mod vanvidskørsel, og jeg ser frem til, at vi kan drøfte det i salen snart.

Peter Skaarup, værsgo.

Tak til ministeren for et godt svar her, synes jeg, nemlig et svar, der fortæller os, at regeringen arbejder seriøst med løsninger, sådan at vi kan straffe meget hårdere i de her sager. Det synes jeg der er brug for, og det siger Dansk Folkeparti tak for, altså for at regeringen går i den retning. Jeg synes, at den her sag – sammen med andre sager – er et tegn på, at vi her har at gøre med et område, hvor straffesystemet slet ikke holder trit med det, der er brug for, og det, vi egentlig også har sigtet efter politisk i forhold til flere forskellige stramninger, vi har lavet på Christiansborg. Og ministeren har jo ret i, at retspraksis fortæller os, at det i andre tilsvarende sager har givet 3 år eller mindre. Det, som jeg godt kunne tænke mig i sådan nogle sager, er jo, at man brugte strafferammen.

Kan ministeren fortælle Folketinget: Hvorfor bruger man egentlig ikke den strafferamme, der er, på de 8 års fængsel? Altså, hvorfor ligger straffene tit – det kan vi også se i den her sag – nede i den lave ende af strafferegisteret, når vi er nu i Folketinget mener, at det faktisk skal kunne straffes med 8 års fængsel i de her sager? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er så mere konkret, for nu siger ministeren, at vi skal have højere straffe: Kan ministeren støtte op om ministerens partifælle hr. Jeppe Bruus, som i TV 2 Fyn har udtalt, at i sådan nogle sager ønsker regeringen en straf på 5 års fængsel, og vil ministeren sørge for, at der bliver fremsat lovforslag i Folketinget om, at minimumsstraffen i sådan nogle sager er 5 års fængsel, vel vidende at der altså er mulighed for at give op til 8 års fængsel i sådan nogle sager?

Minister.

Jeg er enig i, at straffesystemet på det her punkt ikke følger trit, som det blev sagt. Jeg tror, at et af de mest potente midler, vi kan tage i brug, når der er en, der begår vanvidskørsel, er det her med at beslaglægge bilen, konfiskere den og bortsælge den. Det er der nogle partier der har det lidt svært med. Jeg ved godt, at det har spørgerens parti det heldigvis ikke svært med, så på den måde følger vi med. Jeg skal meget gerne vende tilbage til, hvordan vi kan hæve straffen, og hvor meget det konkret skal ske med.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, det vil jeg selvfølgelig gerne give ministeren mulighed for. For det, som jeg tror er utrolig vigtigt, er, at vi sikrer, at der er en bund her, altså at der er en bund, der hedder 5 års fængsel. Det er jo egentlig også det, som Socialdemokraterne har sagt i medierne, så jeg kan egentlig ikke se problemet i, at ministeren bekræfter det, som Socialdemokraternes retsordfører har sagt i medierne, nemlig at man ønsker en straf på 5 års fængsel, som minimum, i sådan nogle sager. For vi skal sende et signal, der ikke er til at misforstå, over for dem, der kører vildt og voldsomt i et område, hvor man jo faktisk slet ikke må køre særlig stærkt.

Ministeren.

Jamen det, som vi vil lægge op til, er simpelt hen, at det strafniveau, som vi har nu, skal forhøjes, og at det ovenikøbet skal forhøjes markant. Og for nu konkret at tale ind i spørgsmålet vil der blive lagt op til, at straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, som det hedder, i forbindelse med vanvidskørsel vil blive skærpet med op til det halve i normaltilfælde. Og en tilsvarende skærpelse vil ske i sager om forsætlig fareforvoldelse. Så det vil jo alt andet lige i tilfælde som det omtalte med de 3 år give de her omkring 5 års fængsel, hvis man forhøjer med op til det halve.

Tak for det. Så er det medspørgeren, hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Nu kender ministeren jo alt til de forskellige forsætsgrader, og derfor tror jeg godt, vi kan trække det her lidt op på et andet niveau og stille spørgsmålet, om det ikke ville være rimeligt at overveje, om vi ikke i den konkrete situation, vi her har med at gøre fra Fyn, reelt burde være ude af det uforsætlige og inde i det reelt forsætlige. Altså, det at sætte sig beruset ind i sin bil og køre med næsten 200 km/t. ned ad en vej, hvor man normalt må køre 80 km/t., må vel betragtes som værende så ryggesløst uforsvarligt, at man har accepteret den risiko, der er forbundet med det.

Derfor vil jeg bare til en start spørge, om ikke ministeren er enig i, at det her faktisk burde være takseret som et overlagt, forsætligt drab.

Ministeren.

Det er jo i den her type situationer, at jeg holder så uendelig meget af spørgeren, fordi vi kan få nogle af de debatter, som vi begge to holder så meget af. Og jeg forstår udmærket godt pointen om, om man ikke kan sige, at det her i virkeligheden er omfattet af den laveste forsætsgrad, altså den, som vi kalder dolus eventualis, med den gode gamle ske hvad der vil-dom. Jeg er stensikker på, at den anklager, der har siddet med her sag, har vurderet, om det ville være muligt at strafforfølge det her som et forsætligt drab, hvilket jo ville have flyttet os – apropos hr. Peter Skaarups spørgsmål – op i et helt andet strafniveau.

Morten Messerschmidt, værsgo.

Men desværre tilkendegiver justitsministeren så ikke rigtig, hvordan han ville have set på det. Jeg er helt enig i, at anklagemyndigheden muligvis har haft den betragtning. Men for at komme ministeren til undsætning kunne man jo ændre loven derhen, at man lavede en minimumsstraf, også ved det uforsætlige, og fjernede kumuleringsreglerne, sådan at slår man tre ihjel, bliver man altså idømt tre gange minimumsstraffen, uanset om det så er i den lave del af forsætsgraden eller det er den øverste del af det uforsætlige. Ville det ikke være rimeligt, ikke mindst over for de efterladte og ofrene, at man simpelt hen ryddede hele den tvivl af vejen og så sagde: Sætter man sig overhovedet i den her vanvittige situation, idømmes man en minimumsstraf, 5 år, ligesom vi kender det fra manddrab i § 237, og en pr. person, man slår ihjel?

Tak. Værsgo til ministeren.

Når man står med en konkret sag, er sådan noget jo utrolig besnærende, fordi man forarges. Hvis man laver en minimumsstraf, skal man jo bare være klar over, at det ikke kun omfatter den konkrete sag, som man forestiller sig eller har for, men at den så også skal finde anvendelse i alle andre sager, hvor der kan være omstændigheder, som gør, at det i situationen ikke ville fremstå lige så fornuftigt at gøre det. Derfor synes jeg, det er et fornuftigt princip at sige: Vi vil gerne indikere et strafniveau, men det er domstolene, der i den konkrete sagsvurdering vurderer, hvad dommen så konkret skal være.

Så er det hr. Peter Skaarup for et afsluttende spørgsmål, ½ minut. Værsgo.

Tak. Jeg synes egentlig, at vi bevæger os frem i forhold til det her spørgsmål på en måde, hvor det i hvert fald ser ud til, at der kommer nogle stramninger. Men jeg synes også, at ministeren godt kunne gå mere ind i den debat, som hr. Morten Messerschmidt har rejst her til sidst, nemlig om man vil sikre, at man behandler de her sager på en anden måde. For det ville jo også åbne for, at man kunne udløse en højere straf i sådan nogle sager, hvor det er tre mennesker, der bliver dræbt. Og det, som vi godt kunne tænke os, var, at man takserede det som uagtsomt manddrab, fordi vanvidsbilisten jo har et kæmpe ansvar for den handling, der er sket.

Tak. Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg synes, at der skal højere straf til, men jeg tror i virkeligheden, at noget af det, som vil være mest effektivt i forhold til vanvidsbilister, vil være det her med at beslaglægge og konfiskere og bortsælge bilerne, sådan at provenuet går i statskassen. Og jeg håber virkelig, at vi vil kunne følges ad om den stramning, som virkelig vil være en jernnæve i forhold til bekæmpelsen af vanvidsbilisme.

Spørgsmålet er slut. Tak til justitsministeren, og tak til hr. Peter Skaarup.

Vi fortsætter med et spørgsmål til skatteministeren af hr. Morten Messerschmidt.