Spm. nr. S 855

5) Til sundhedsministeren af:

Liselott Blixt (DF):

Hvordan vil ministeren sikre ordentlige forhold for vordende forældre og fødende på landets hospitaler?

Værsgo til spørgeren.

Hvordan vil ministeren sikre ordentlige forhold for vordende forældre og fødende på landets hospitaler?

Værsgo, ministeren.

Tak for det, formand. Mange tak for det her spørgsmål. Jeg er meget, meget glad for, at det kommer på banen her. Det er jo ikke kun spørgeren; det er også jordemødre, nybagte familier, vordende mødre, der i øjeblikket råber os politikere op, fordi situationen er den, at der er alt for mange pressede medarbejdere og alt for mange fødsler, som sker under alt for pressede vilkår med et alt for stort arbejdspres, som gør, at fødslen bliver utryg, og at medarbejdere flygter. Det er på alle måder en fuldstændig uholdbar situation.

Ud over at jeg selvfølgelig har mødtes med både nogle af dem, som har deltaget offentligt i debatten, og som har skrevet bøger og kronikker og sådan noget om emnet her, så har jeg selvfølgelig også haft drøftelser med Jordemoderforeningen og vores regioner. Og jeg synes sådan set, at jeg får et billede, som viser, at det her problem er langt mere komplekst. Det er jo ikke et helt nyt problem, men det ændrer ikke på, at det her problem skal løses.

Hvis man ser på de målinger, der foretages om nybagte mødre, svarer ni ud af ti, at de mener, at de har haft en god fødsel. Det var det første, jeg fik stukket i hovedet som minister, da man sagde, at det måtte jeg gøre noget ved. Jo, men der er altså over 90 pct., som synes, det går godt. Hvornår er det spørgsmål stillet? Kunne man måske vente noget tid og se på hele forløbet?

Alle sådanne ting mener jeg er fuldstændig uafklaret, og derfor er mit svar på spørgsmålet fra spørgeren her, at det vil indgå i den kommende sundhedsaftale, som vi vil forhandle med alle Folketingets partier, at der skal ske en styrkelse af fødselsområdet, selvfølgelig sammen med vores regioner. Men det er klart, at det er en regerings ansvar at sikre, at der kommer ordentligt fokus på det her. Tak, formand.

Tak til ministeren. Spørgeren, værsgo.

Jeg synes, det er utrolig trist, at hver gang vi har akutte problemer, bliver de sat i en venteposition, og så ordner vi det med en eller anden aftale eller reform langt ude i fremtiden, som vi ikke aner noget om. Jeg har diskuteret svangreomsorg i over 13 år. Jeg har hørt socialdemokrater skælde Venstreministre ud over, at der ikke var nok fokus, og at man ikke levede op til de retningslinjer for svangreomsorg, der lå. Og man brugte rigtig meget tid på det.

Nu har vi en socialdemokratisk minister. Vi har en socialdemokratisk regionsrådsformand, der har ansvaret for den region, der lider mest, og hvor vi har kvinder, der bliver sendt fra Rigshospitalet til Slagelse, hvor vi har jordemødre, der går grædende hjem. Vi har så mange ledige stillinger, at man ikke ved, hvordan man skal få folk ind, for vi ved, at det er hænder, at det er økonomi, som det handler om. Der er simpelt hen for lidt fokus på det fra regionsrådsmedlemmernes side, og det er det, jeg ønsker at ministeren tager fat på. Og det skal jo ikke vente, til ministeren laver en eller anden aftale, og så kan man sidst på året sætte nogle penge af, som så skal udmøntes.

Der er rigtig mange kvinder, der skal nå at føde i det tidsrum. Hvad vil ministeren gøre her og nu?

Ministeren, værsgo.

Ja, der er jo helt klart ingen grund til at vente. Og når vi skal forhandle en sundhedsaftale, skal det også være på et godt fagligt grundlag. I min indledende besvarelse prøvede jeg at redegøre for nogle af de problemstillinger, jeg mener er relevante at dykke ned i.

Så kan jeg sige, at mens vi forbereder de forhandlinger, er Sundhedsstyrelsen i gang med at færdiggøre deres anbefalinger netop til svangreomsorgen om, hvordan den skal organiseres, og hvad den skal indeholde. Og jeg ser frem til, at de anbefalinger kommer i høring og derefter kan træde i kraft.

Spørgeren.

Jeg synes, vi havde nogle fantastiske anbefalinger, hvor man virkelig kerede sig om det vordende forældrepar og det kommende barn, i forhold til at en fødsel skulle være en skøn og dejlig oplevelse, og vi ved, hvor fantastisk det skal være. Men hvorfor ikke gøre noget nu? Vi ved fra Region Sjælland, at der kan man f.eks. vælge en privat jordemoder. Det kan man ikke i alle regioner. Hvorfor kunne man nu ikke her sige: Når vi ikke har nok jordemødre på Rigshospitalet, kan du vælge en privat? Altså, så gør man noget ved det og kommer ud og siger det til folk. Er det ikke noget, man kunne gøre?

Ministeren, værsgo.

For mig at se er udfordringen, at der er nogle regioner, som mangler jordemødre, og jeg tror ikke, det løses ved at skubbe de jordemødre andre steder hen. Vi mangler jordemødre, og der er nogle arbejdsvilkår, og der er noget organisering, som man bare må være helt ærlig og sige ikke fungerer tilfredsstillende. Så tror jeg også, at man må være ærlig og sige med stor, stor respekt for vores regioners arbejdsgiveransvar, som de jo løfter hver eneste dag, at der er noget i organiseringen, som vi er nødt til at se grundigt på, netop også i lyset af de kommende svangreomsorgsanbefalinger.

Værsgo til spørgeren.

Men vi ved netop, at mange jordemødre stopper i det offentlige og går til det private, fordi der er bedre lederskab, der er mere tid til den enkelte, og der er tid til, at man er én jordemoder for den enkelte familie. Så hvorfor gør man ikke det her, mens man løser problemet i det offentlige? For hvis ikke man sætter flere penge af til mere fokus, får vi heller ikke flere jordemødre i det offentlige.

Ministeren, værsgo.

Nu har jeg noteret mig, at regionsrådsformændene, i hvert fald en af dem, nu har holdt møde med nogle af de her utilfredse jordemødre. Det synes jeg er klogt. Og der er også anvist nogle veje, som man kan betræde, når man skal have løst de her problemer. En helt afgørende forudsætning, og det er jeg helt enig med spørgeren i, handler jo om, om det økonomiske fundament er tilstrækkeligt. Og det var præcis derfor, at vi fra den første kommune- og regionsaftale til finanslove og igen i regionsaftaler og finanslove har løftet præcis sundhedsområdet. Så generelt kan man lave et løft, også af fødselsområdet, inden for sundhed.

Tak til ministeren.

Det næste spørgsmål er også til sundhedsministeren, og det er også af fru Liselott Blixt.