Spm. nr. S 819

8) Til sundhedsministeren af:

Andreas Steenberg (RV):

Hvad mener ministeren om Avisen Danmarks afsløringer af processen bag planerne om at lukke for børnekræftbehandling uden for København, og vil ministeren se til at få stoppet planerne, hvis der ikke kan fremlægges faglig begrundelse herfor?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år« fra Avisen Danmark den 14. januar 2021.

Spm. nr. S 819

8) Til sundhedsministeren af:

Andreas Steenberg (RV):

Hvad mener ministeren om Avisen Danmarks afsløringer af processen bag planerne om at lukke for børnekræftbehandling uden for København, og vil ministeren se til at få stoppet planerne, hvis der ikke kan fremlægges faglig begrundelse herfor?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år« fra Avisen Danmark den 14. januar 2021.

Spm. nr. S 819

8) Til sundhedsministeren af:

Andreas Steenberg (RV):

Hvad mener ministeren om Avisen Danmarks afsløringer af processen bag planerne om at lukke for børnekræftbehandling uden for København, og vil ministeren se til at få stoppet planerne, hvis der ikke kan fremlægges faglig begrundelse herfor?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til artiklen »Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år« fra Avisen Danmark den 14. januar 2021.

Værsgo.

Tak. Hvad mener ministeren om Avisen Danmarks afsløringer af processen bag planerne om at lukke for børnekræftbehandling uden for København, og vil ministeren se til at få stoppet planerne, hvis der ikke kan fremlægges faglig begrundelse herfor?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige ligeud, at jeg godt forstår, at den artikel, som spørgeren hentyder til, giver indtryk af, at der er tale om et aftalt spil eller en stor centraliseringsplan. Ingen af delene kan vi acceptere. Som jeg fortalte på samrådet om samme sag den 12. januar, har Sundhedsstyrelsen oplyst til mig, at den ikke vil samle al udredning og al behandling ét sted i landet, som det ellers lyder i debatten her, og jeg er også blevet oplyst af styrelsen om, at nærhed i behandlingen vil være en helt naturlig del af løsningen, hvor det ikke påvirker kvaliteten.

At Sundhedsstyrelsen løfter opgaven med at efterse konstant specialefordeling, og hvordan man løfter specialerne, er jo en del af sundhedslovens § 208. Det er simpelt hen deres opgave, og det ved jeg også der er et meget, meget bredt flertal for, også med Radikale Venstre. Det er klogt at gøre det. Vores opgave er selvfølgelig så at give dem mulighederne for det, men jo også sikre, at det selvfølgelig foregår efter fornuftige rammer. Det, jeg er oplyst om fra Sundhedsstyrelsens side, er, at grunden til, at de nu ser på præcis de her elementer, er en vurdering af, at det er en kompleks sygdom, som jo er meget, meget alvorlig, nemlig børnekræft, og at den rammer ca. 200 børn om året. Mange forskellige diagnoser er under samme kategori, og derfor er det komplekse behandlinger, hvor man skal være sikker på, at man hele tiden har det rette samarbejde og man har den rette radioterapi, kirurgi, stamcelletransplantation og også eksperimentel behandling, og vi skal være helt sikre på, at vi høster alle de fremskridt, som der heldigvis er på det område her, i Danmark. Det er jo klogt; det arbejde skal de foretage konstant. Men når det er sagt, så lad mig understrege, at jeg er optaget af, at alle børn med livstruende sygdomme kan få den allerbedste behandling, uanset hvor i landet de bor.

Hr. Andreas Steenberg.

Tak for svaret. Jeg vil også benytte lejligheden til at takke sundhedsministeren, som jeg kender helt personligt, også fra vores fælles tid på transportområdet, for et stort stykke arbejde med corona, og derfor også tak for at stille op her i dag. Det er jo også en vigtig sag, selv om den selvfølgelig ikke, forhåbentlig, er lige så aktuel, som corona desværre er. Grunden til, at jeg tager det her op, er jo ikke – og det ved jeg ministeren er bekendt med – at vi vil have lavet reglerne for, hvordan Sundhedsstyrelsen skal arbejde, om. Jeg har også selv siddet i regionsrådet og kender til, hvordan Sundhedsstyrelsen skal arbejde. Jeg er helt enig med ministeren i, at det er at sikre god behandling, at vi har lavet den lov, vi har.

Når jeg alligevel tager det op, er det, fordi jeg tror, vi alle sammen kan sætte os ind i, at det jo er helt forfærdeligt, hvis ens barn får kræft. Selvfølgelig ville man tage til København eller Nordpolen eller hvorhen i verden, hvis det var for at få den bedste behandling. Men vi kan jo se her, at behandlingen er god alle fire steder. Der er, så vidt jeg ved, ikke nogen beviser for, at behandlingen skulle være dårligere i Aarhus eller i Odense eller i Aalborg end i København, og det vil sige, at det jo betyder meget for de her familier, at de kan få lov at gå til det her behandlingsforløb i det nærområde, hvor de bor. Det er måske helt op til 100 gange, man skal ind til en behandling. Ud over at det er trist og folk er bange, er det jo et kæmpe indgreb i familielivet, også for søskende, og i arbejdslivet. Derfor synes jeg, det er irriterende, for at sige det på den måde, at se, at der ikke rigtig er nogen faglig begrundelse, som det fremstår i den artikel, for, hvorfor Sundhedsstyrelsen er gået ind i det. Det mindsker jo, desværre vil jeg sige, Sundhedsstyrelsens troværdighed, når det kommer sådan ud af det blå, og de lægefaglige selskaber jo faktisk ikke har ønsket, at man overhovedet skal se på det.

Så hvad har ministeren sat i gang internt i sit system, og hvornår kan vi forvente, at Sundhedsstyrelsen kommer med noget og også kommer med fagligheden bag det her arbejde?

Ministeren.

Først vil jeg sige tak for de indledende bemærkninger. Dernæst vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig; det siger sig selv. Jeg har i min egen nære familie også haft børnekræft inde på livet – ikke hos mig selv, men meget, meget tæt på – og hvad det betyder med årevis af behandlinger og skulle frem og tilbage og flytte ind på afdelinger og tilbage igen, kan man kun have den største sympati for, og de mennesker, der går det igennem, skal have al den hjælp, de overhovedet kan få. Det er nu også sådan, at der allerede i dag er nogle gange, hvor man så skal til Aarhus, for der har vi jo f.eks. partikelkanonen. Nogle gange skal man forskellige steder hen, og så flytter man dertil og får den behandling, der skal til dér, og så tilbage igen. Men med den helt grundlæggende systematiske opfølgende behandling uge efter uge går det jo ikke, hvis man skal centralisere det og være ét sted. Det er vigtigt, at det altså holdes decentralt også.

Hr. Andreas Steenberg.

Det svar er jeg rigtig glad for. Så mangler vi selvfølgelig en beslutning om, at det bliver fastholdt alle fire steder. Jeg bed mærke i ministerens første svar, som jeg skrev ned: Sundhedsstyrelsen vil ikke samle det ét sted. Det er jo ikke ensbetydende med, at man vil bibeholde alle fire steder. Derfor vil jeg spørge: Kan man på nuværende tidspunkt sige, at man vil gå efter at fastholde alle fire steder? Og igen: Hvornår kan vi forvente at det arbejde er færdigt? Det har jo skabt en stor utryghed derude og en stor vrede, må man også sige.

Ministeren.

Ja, det har det. Det har skabt en vrede i den brede del af befolkningen, tror jeg, og en kæmpe utryghed hos dem, vi er allermest bekymret for, nemlig familier med børn, der går igennem det her. Det forstår jeg godt, og derfor har jeg et ønske om, at det her arbejde så hurtigt som muligt skal færdiggøres og afsluttes. Men jeg er også nødt til at have respekt for den lovgivning, der er, og der er en helt klar defineret armslængde, og jeg kan ikke gå ind og overtrumfe Sundhedsstyrelsen. De har sundhedsfagligheden, de har ansvaret, og det ansvar skal de så løfte. Og når jeg videregiver oplysninger til Folketinget, er det oplysninger, jeg har fået fra Sundhedsstyrelsen om, at de ikke vil centralisere. Men jeg kan ikke gå ind i de opfølgende spørgsmål her, for det er Sundhedsstyrelsen, der med de udvalg, der er defineret i lovgivningen, har den opgave.

Så er det hr. Andreas Steenberg.

Det forstår jeg. Så kan jeg bare overbringe et ønske om, at man, medmindre man kan finde faglig begrundelse for at lukke nogle steder, lader være med det. Det synes jeg ville være rigtig godt, også med den fælles dagsorden, som vores partier har, om at sikre så meget nærhed, som det er fagligt forsvarligt.

Så vil jeg bare her til sidst opfordre ministeren til at tage en diskussion med Sundhedsstyrelsen om, hvordan man griber den her slags ting an, for det ser ikke godt ud, at det her er sat i gang på nogle møder ude i byen, hvor der ikke er referat fra, og hvor det ikke ser ud, som om det helt er foregået på den saglige og nøgterne måde, som det skal.

Ministeren.

Til det allersidste vil jeg sige: Jeg kan konstatere fra de her avisartikler, som er nævnt i spørgsmålet, at det skulle være noget, der er sket, før jeg selv blev minister på området. Men det ændrer ikke på, at det er med til at skabe et billede, som ikke er godt, og det giver ikke den tillid, som det er så afgørende at hele samfundet har til vores sundhedsmyndigheder. Så den opfordring har jeg taget til mig.

Således tak til hr. Andreas Steenberg for spørgsmålet.

Der er endnu et spørgsmål til sundhedsministeren og denne gang er det fra fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, som er klar med et spørgsmål.