Spm. nr. S 810

4) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at næsten hver fjerde fængselsbetjent er forsvundet siden 2012, samtidig med at antallet af indsatte i fængslerne er steget til det højeste antal i 10 år, og hvad vil ministeren gøre for at sikre flere fængselsbetjente til landets fængsler fremadrettet?

Skriftlig begrundelse

I artiklen ”PTSD, modløshed og dårlig ledelse: Fængslerne tømmes for betjente” i JydskeVestkysten den 27. januar i indeværende år fremgår det, at næsten hver fjerde fængselsbetjent er forsvundet siden 2012, imens antallet af indsatte i landets fængsler er steget, så det nu er det højeste i 10 år.

Spm. nr. S 810

4) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at næsten hver fjerde fængselsbetjent er forsvundet siden 2012, samtidig med at antallet af indsatte i fængslerne er steget til det højeste antal i 10 år, og hvad vil ministeren gøre for at sikre flere fængselsbetjente til landets fængsler fremadrettet?

Skriftlig begrundelse

I artiklen ”PTSD, modløshed og dårlig ledelse: Fængslerne tømmes for betjente” i JydskeVestkysten den 27. januar i indeværende år fremgår det, at næsten hver fjerde fængselsbetjent er forsvundet siden 2012, imens antallet af indsatte i landets fængsler er steget, så det nu er det højeste i 10 år.

Værsgo at læse op.

Hvad er ministerens holdning til, at næsten hver fjerde fængselsbetjent er forsvundet siden 2012, samtidig med at antallet af indsatte i fængslerne er steget til det højeste antal i 10 år, og hvad vil justitsministeren gøre for at sikre flere fængselsbetjente til landets fængsler fremadrettet?

Justitsministeren.

Tak for spørgsmålet om manglen på fængselsbetjente i kriminalforsorgen. Lad mig starte med at sige, at vi har en stor udfordring i kriminalforsorgen med for få ansatte til et stigende antal indsatte. Det er noget, som jeg har fokus på, det er noget, som Folketinget i bred forstand har fokus på, og det er noget, som interessenter udenfor også har fokus på.

Vores dygtige fængselsbetjente yder i øjeblikket en ekstra stor indsats, og det synes jeg der er grund til at vi anerkender og sætter pris på, men det er også klart, at de ansatte i kriminalforsorgen er hårdt spændt for, og at alt for mange fængselsbetjente i dag oplever og i øvrigt opfylder diagnosekriterierne for ptsd, og det er der absolut grund til at tage alvorligt. Derfor har jeg også bedt Direktoratet for Kriminalforsorgen om at iværksætte en række initiativer, som skal være med til at forbedre den nuværende ptsd-indsats. Det gælder bl.a. et styrket beredskab, opfølgning efter hændelser i tjenesten og igangsatte forebyggende psykologaftaler, ligesom der er lavet en ny personkontaktordning.

Jeg ved også, at kriminalforsorgen arbejder hårdt på at styrke rekrutteringen, bl.a. igennem intensiverede rekrutteringskampagner, og så har vi jo i 2019 åbnet den ekstra uddannelsesinstitution i Vestdanmark. Derudover har kriminalforsorgen i efteråret iværksat en række tiltag – såkaldte akuttiltag – der på den helt korte bane kan være med til at aflaste i den pressede situation i kriminalforsorgen ved bl.a. at aflaste fængselsbetjentene. Kriminalforsorgen arbejder i øjeblikket med flere akuttiltag.

Alt i alt ser jeg selvfølgelig frem til de skridt, men jeg tror også, erkendelsen må være, at det ikke løser og ikke kommer til at løse det underliggende strukturelle problem, som har vokset sig stort i kriminalforsorgen over en årrække, og derfor skal der selvfølgelig også arbejdes for belægnings- og bemandingssituationen som et af de helt centrale emner i den kommende flerårsaftale, som vi skal indgå i år.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Og tak for svaret. Det er jo en sag, vi efterhånden har vendt nogle gange, og når jeg vælger at tage det op hernede i salen igen, er det jo, fordi der hele tiden kommer ny information til belysning af, hvor problematisk situationen er.

Rigtig mange fængselsbetjente er under et voldsomt pres, både fysisk, derved at forholdet mellem indsatte og fængselsbetjente jo er helt skævt, som de her nye tal jo viser, men jo især også psykisk, som justitsministeren selv er inde på.

Vi lavede jo tilbage i 2017 en aftale mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, hvor vi afsatte 0,25 mio. kr. , tror jeg det var, med henblik på at få flere fængselsbetjente. Man kan sige, at vi i hvert fald ikke er kommet i mål endnu. Tværtimod er det mit indtryk, at situationen er stadig mere presset. Derfor kalder det jo på at gøre noget radikalt anderledes.

En af de ting, som i vores optik ville være oplagt, var at sige, at vi genindfører løn under uddannelse. Det er jo nok sådan, at hvis man skal synes, at det er interessant at være fængselsbetjent, er man måske ikke lige blevet færdig med folkeskolen. Altså, man skal have en eller form for robusthed i tilværelsen, nok især psykisk, men måske også – men ikke nødvendigvis – fysisk, og det betyder jo typisk, at det er folk, som har været på arbejdsmarkedet i en eller anden forstand, der så siger: Nu vil jeg gerne gå i den retning. Og det, at man så ikke får løn, er jo en enorm ændring i ens dagligdag, fordi man altså simpelt hen skal planlægge med, at man nu skal lægge tilværelsen radikalt om. Hvis man nu har været vant til at have bil, eller hvis man har børn, altså hvis man har indrettet sig som et almindeligt menneske i en sammenlignelig situation, så er det nærmest umuligt. Derfor kunne det jo være en vej at gå, sådan at flere i hvert fald, hvis de er interesseret i at arbejde på den her måde, så ikke ser det som en direkte hindring, fordi deres økonomi simpelt hen ikke hænger sammen.

Derfor ville det være rart, hvis justitsministeren altså på given foranledning ville tilkendegive, om han kunne se i den retning.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg deler beskrivelsen af de gode folk, som søger ind på fængselsbetjentuddannelsen, nemlig at det, i hvert fald sammenlignet med vores politielever, er folk – og heldigvis også en del af dem, i hvert fald de gange, jeg har været til stede – som har noget mere livserfaring, og derfor deler jeg sådan set også opfattelsen af, at de kan være i en situation, hvor det at klare sig på su kan være besværligt.

Det er også derfor, at vi har sagt, at det her spørgsmål om elevløn er et af de elementer, som vil indgå i forhandlingerne om den kommende aftale for kriminalforsorgen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jeg selvfølgelig glad for. En anden ting, man kunne gøre – når vi nu står og brainstormer – handler om: En ting er at få flere fængselsbetjente, men man kunne jo også få færre indsatte. Vi havde for et par uger siden lejlighed til at diskutere den her manglende efterlevelse af aftalen om afsoning i hjemlandet for andre EU-lande. Jeg har også haft lejlighed til nu at læse op på den, og som jeg læser den, er der egentlig ikke noget galt med selve aftalen. Hvis man er idømt en fængselsstraf på mere end 6 måneder, har landene pligt til at tage folk hjem. Kunne det ikke også være, vi skulle intensivere det, justitsminister, simpelt hen for så at sørge for, at i hvert fald de østeuropæere, der er i danske fængsler, ikke fylder op og gør tilværelsen stresset for vores fængselsbetjente?

Ministeren.

Det er også en relevant problemstilling, og sådan som jeg husker det, er jeg faktisk indkaldt i samråd om præcis den problemstilling, så der får jeg lejlighed til at svare på det i dybden, er jeg sikker på. Og det er rigtigt, at et af de elementer, som vi arbejder med, er det her, der drejer sig om ubetinget fængselsstraf, hvor der helst skal være 6 måneder tilbage, altså som udestår. Der er jo også nogle sagsbehandlingsskridt internt i vores egne systemer, og jeg tror faktisk, at nogle af dem, hvis man kunne skære ned på dem, ville være egnede til at sikre, at der er flere, som kommer til afsoning i hjemlandet. Det er jo i hvert fald et fælles ønske at sikre, at der er flere, som afsoner i hjemlandet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så er der jo sådan set en enighed om, hvad vi kan gøre. Så er det jo kun et spørgsmål om at skride til handling. Og der vil jeg så bare høre, om justitsministeren til de mange fængselsbetjente, der sidder derude, måske kan give et perspektiv på, hvornår nogle af de her ting bliver til virkelighed. For selv om vi lever i et land, hvor der er relativt høj tillid til politikere og til systemet osv., i hvert fald hvis vi sammenligner med andre lande, så kunne der jo alt andet lige godt være en mistillid, der handler om, at det bare er ord og ord. Det er i hvert fald noget, jeg meget ofte oplever, når man udstikker en retning og siger: Ja, ja, kom tilbage, når der er noget handling. Hvornår forventer justitsministeren at der kommer handling på det her, så forholdene bliver bedre for vores fængselsbetjente?

Justitsministeren.

Jamen i virkeligheden er der jo flere elementer i det, hvor et af dem er: Hvad kan vi gøre på kort sigt? Dér er der sat ekstra penge af i finansloven til at imødegå nogle af udfordringerne. Det kan man roligt kalde et plaster på såret. Men ud over det kan man sige, at der, hvor vi for alvor skal gøre noget ved de strukturelle problemer, er i forbindelse med den flerårsaftale, som skal forhandles i indeværende år, og som jo tilrettelægger økonomien for de kommende år. En af grundene til, at vi står i de problemer, som vi står i i øjeblikket, er, at den eksisterende aftale stod på en forventning om en belægningsprocent på, så vidt jeg husker, 96 pct., og vi er nu over 100 pct., og det fører til de her strukturelle problemer eller i hvert fald til nogle af dem.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til hr. Morten Messerschmidt og til justitsministeren.

Det næste spørgsmål, spørgsmål nr. 824, er til social og ældreministeren, og det er stillet af fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, og hr. Morten Messerschmidt, også fra Dansk Folkeparti, er medspørger.