Spm. nr. S 672

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Katarina Ammitzbøll (KF):

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren iværksætte for at modvirke gymnasieelevernes faglige efterslæb og for at sikre, at deres eksaminer kan gennemføres til sommer?

Spm. nr. S 672

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Katarina Ammitzbøll (KF):

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren iværksætte for at modvirke gymnasieelevernes faglige efterslæb og for at sikre, at deres eksaminer kan gennemføres til sommer?

Spm. nr. S 672

14) Til børne- og undervisningsministeren af:

Katarina Ammitzbøll (KF):

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren iværksætte for at modvirke gymnasieelevernes faglige efterslæb og for at sikre, at deres eksaminer kan gennemføres til sommer?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Mit spørgsmål er forbundet til det forrige spørgsmål, og det er: Hvilke konkrete initiativer vil ministeren iværksætte for at modvirke gymnasieelevernes faglige efterslæb og for at sikre, at deres eksamener kan gennemføres til sommer?

Ministeren.

Vi har i Børne- og Undervisningsministeriet arbejdet på i et godt stykke tid at lave den længste bruttoliste, vi overhovedet kan komme i tanke om, over, hvad man kan gøre for at lukke faglige huller, og det er jo ikke kun, hvad angår de gymnasiale uddannelser, som der konkret bliver spurgt til her. Det er også, hvad angår folkeskolen. Det er, hvad angår fgu. Det er, hvad angår eud og alle de andre uddannelser, der lige nu er lukket ned for. Den har jeg en forestilling om at vi, Folketingets partier, i fællesskab med hinanden skal tage stilling til. Vi har det første møde fredag i forhold til de her problemstillinger, hvor vi går lidt mere til biddet for faktisk at finde løsninger på det, og det glæder jeg mig til, vil jeg gerne sige. Jeg er overbevist om, at partierne kan bidrage til at gøre bruttolisten endnu længere.

Jeg er også blevet spurgt til, om regeringen vil finde økonomi til at lukke faglige huller, og der vil jeg bare sige, at svaret klart er: Ja, selvfølgelig. Altså, det tåbeligste, vi som samfund kan gøre, er at sige: Der er kommet nogle faglige huller – pyt med det. For ungdommen skal have ordentlige, solide uddannelser. Det nyder vi godt af i resten af deres levetid. Og omvendt: Hvis ikke de får ordentlige uddannelser, kan man faktisk også se det resten af deres levetid i form af et liv, der er helt anderledes end det, det ellers ville have været. Det betaler sig at investere i mennesker, og det gør det i den grad, når vi taler om uddannelse, både for samfundet, men selvfølgelig også for det enkelte barn og den enkelte unge, og derfor glæder jeg mig til, at vi i fællesskab med hinanden kan tage fat om den ret store opgave.

Jeg er selv dykket ned i nogle af de rapporter, der er lavet – heldigvis er vi jo nået lidt længere hen i coronatiden. OECD har bl.a. beskæftiget sig med problemstillingen og samlet op på, hvad forskellige forskere siger om, hvordan man skal gribe an at lukke skolehuller i forbindelse med corona. Så jeg mener, at vi har noget mere erfaring at stå på, både fra andre lande, men også fordi vi selv nu har prøvet i foråret at kigge på den her problemstilling. Men det er et rigtig alvorligt problem, vil jeg også gerne sige, og det kræver, at vi tager ordentligt fat, og også helst, at vi lander det i så brede aftaler, som vi overhovedet kan slippe af sted med.

Spørgeren.

Det er jo rigtig godt at høre, at ministeren allerede har fået lovning på, at der også er midler til at lukke de faglige huller, og så er der et godt, klart mandat til mødet på fredag. Vi mener jo, at der nu er behov for faglige hjælpepakker. Nu har der været økonomiske hjælpepakker, men der er brug for faglige hjælpepakker, for vi står til at tabe flere årgange på gulvet, hvis vi ikke sætter ind nu, og det vil, som ministeren siger, have langvarige konsekvenser. Der er vi fuldstændig på linje.

Men er det med i ministerens overvejelser så simpelt hen at gennemføre ekstraundervisning, altså at gå ind at se, hvor de huller er, og så lave en plan for ekstraundervisning, f.eks. om lørdagen, eller hvis man alligevel ikke kan komme nogen steder i uge 7, kan man bruge uge 7, altså vinterferien? Eller hvad er det, ministeren tænker om, hvordan vi skal dække de her faglige huller?

Ministeren.

Der er ingen af de ting, ordføreren sagde, der ikke allerede står på bruttolisten. Der er ikke taget stilling til, hvad det er, vi samlet set skal gøre endnu. Det ville vi jo skulle gøre i fællesskab, så jeg tror sådan set, spørgeren ville blive temmelig fornærmet, hvis jeg bare sådan havde sat hak ved noget og sagt: Vi tager det der og det der. Det mener jeg vi skal gøre i fællesskab, bredt. På uddannelsesområdet skal nærmest alt gøres i meget brede forlig, og den tradition synes jeg sådan set vi skal fortsætte med.

Det, jeg forestiller mig, er, at vi dels får lavet bruttolisten længere med de idéer, som spørgeren og de andre ordførere kunne have, dels at vi begynder at kigge ind i, altså område for område, hvad vi gør med indskolingen, hvad vi gør med mellemtrinnet, hvad vi gør med udskolingen, og hvad gør vi med stx'erne, hhx'erne, htx'erne, eux'erne osv. derudad, altså simpelt hen får afdækket, hvor problemerne er, og så får sat gang i de forskellige, nu kalder ordføreren det for faglige hjælpepakker, og det kan man godt kalde dem. Jeg er helt enig i det, jeg lytter mig til ordføreren mener med det. Der er behov for, at vi indholdsmæssigt går til, hvordan vi får samlet op på børn og unge, som for nogles vedkommende jo har haf rigtig lang tid med nedlukning. Det er i øvrigt ulige fordelt, alt efter hvor lang tid der lokalt har været lukket ned. Den opgave skal vi tage på os, og det kommer vi til i fællesskab at bruge rigtig mange kræfter på i de her vintermåneder.

Spørgeren.

Kan vi så forvente, at der til mødet her på fredag fra ministerens side ligesom er lavet en overordnet kortlægning – nu bliver det kaldt en bruttoliste, men jeg tænker, at det sådan lidt er en kortlægning – af, hvor de faglige huller er, og hvor de største udfordringer, der har været på grund af den virtuelle undervisning, er, så man derfra kan gå ind og sige, hvad det så er, der skal til?

Ministeren.

Nej, og det er jo, fordi man ikke kan lave en kortlægning af de faglige huller, når vi står midt i nedlukningen. Og man kan sige, at vi jo har utrolig meget erfaring, i forhold til hvad vi havde i foråret. Når jeg har tyet til internationale erfaringer, er det jo, fordi man andre steder har haft længere perioder med nedlukning, og derfor kan vi trække på de erfaringer. Men man kan ikke kortlægge, hvad skolehullerne er, mens vi står i det.

For nuværende gælder restriktionerne frem til på søndag, og der er kæmpe forskel på, hvad det er for faglige huller, vi taler om, i forhold til om der kommer en forlængelse, og i givet fald hvor lang den kommer til at være. Og derfor er det på nogle stræk det samme som i foråret, altså at der er nogle ting, vi ikke kan afdække. Til gengæld er der rigtig mange andre ting, vi kan afdække, og man kan sige, at lige nu kan vi jo glæde os over, at vi i sommer i fællesskab faktisk satte en undersøgelse af den første nedlukning i gang, for det betyder, at vi om relativt kort tid, dvs. inden for den næste måneds tid – altså lige om lidt – har færdige resultater af, hvad skolenedlukningen havde af konsekvenser på dansk jord, i en dansk kontekst, med danske elever, med den danske lærerstand. Og det vil selvfølgelig gøre vores beslutningsproces utrolig meget nemmere.

Sidste spørgsmål til spørgeren.

Ja, vi står midt i det, men hvad forventer ministeren i forhold til at være mere på forkant med udviklingen? Vi må vel have en eller anden form for scenarieplanlægning i forhold til nedlukningen, som man allerede på TV 2 News kan se nok fortsætter. Altså, hvordan er det, ministeren har tænkt sig at planlægge det? For vi kan jo ikke hele tiden stå midt i status quo og så arbejde reaktivt. Vi er jo nødt til fremadrettet at se, hvad der er af nogle mulige konsekvenser, og hvornår vi må have en slutdato, i forhold til om vi skal aflyse eksamener, eller om vi ikke skal aflyse eksamener. Altså, jeg er jo lidt nysgerrig på, hvad det er, ministeren tænker i forhold til planlægningen af det her.

Ministeren.

Jamen altså, jeg kunne jo godt stå her og fremlægge procesplaner, men det var, fordi spørgeren bad om en kortlægning af skolehullerne. Det kan vi ikke, mens vi står i det. Men selvfølgelig kan vi se på, hvad det er for nogle scenarier, vi kigger ind i. Det er jo præcis det, Undervisningsministeriet har brugt tiden siden foråret på at lave, og det er også derfor, at det er et fuldstændig anderledes, et helt andet fundament, vi står på, i forhold til at træffe beslutninger, både hvad angår eksamener, og hvad angår skolehuller. Altså, det er jo simpelt hen, fordi vi nu har prøvet det før, og det vil sige, at der er nogle erfaringer, vi kan trække på.

Det, jeg forestiller mig, er, at vi bruger et par gode, solide timer med hinanden på fredag og får lavet bruttolisten så lang som muligt. Og jeg er overbevist om, at spørgeren kommer med mange gode idéer, for det plejer spørgeren at gøre, ud over dem, vi selv har lavet fra ministeriets side, og at vi så begynder systematisk at gå ind på de forskellige uddannelsesområder og ser på, hvordan vi får lukket skolehullerne. Og så er der ikke tid til at komme med flere procesudredninger her, men jeg glæder mig til mødet på fredag.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Spørgsmålet er sluttet.

Men børne- og undervisningsministeren fortsætter til spørgsmål 15, som er stillet af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.