Spm. nr. S 658

5) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Ulla Tørnæs (V):

Hvad er ministerens holdning til, at naboer til højspændingsmaster må vente helt til 2023 på afklaring om ekspropriation og erstatning, jf. artiklen »Naboer til højspændingsmaster må vente i årevis på erstatning« bragt på TV SYDs hjemmeside den 21. december 2020?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at naboer til de kommende højspændingsmaster må vente helt til 2023 på afklaring om ekspropriation og erstatning, jf. artiklen »Naboer til højspændingsmaster må vente i årevis på erstatning« bragt på TV SYDs hjemmeside den 21. december 2020?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg har fuld forståelse for, at de berørte borgere synes, at det her er en træls situation; specielt synes jeg også, det er ærgerligt, at det er kommet så langt, fordi det jo er, kan man sige, enden på en proces, som netop har handlet om at få inddraget så meget som muligt, altså de forskellige lokale interesser, der var, og at tage så store hensyn til de lokale indvendinger, der måtte have været, ligesom vi selvfølgelig har gjort, hvad vi kunne, for at tage hensyn til natur- og miljøinteresser.

Så det er bestemt beklageligt, at det er kommet dertil. Men jeg kan også omvendt sige, at der bliver arbejdet så hurtigt som muligt på, at en afklaring kan finde sted.

Ulla Tørnæs.

Tak. Jamen jeg er faktisk rigtig glad for, at ministeren udviser forståelse for, at det bare er – hvis jeg nu må bruge et godt gammelt jysk udtryk – rigtig, rigtig træls, for det er træls, og det har været en træls proces omkring placeringen af højspændingsmasterne og dermed også ledningerne. Og nu er de berørte borgere så henvist til at skulle vente, ja, helt frem til 2023 med at kunne få den erstatning, som de jo har krav på ifølge lovgivningen. Det betyder faktisk, at en række borgere føler sig stavnsbundet. De kan ikke fraflytte; de ved ikke, om de er købt eller solgt; de kan ikke lave boligrenovering, som der ellers burde være behov for – udskiftning af vinduer er nævnt som et eksempel – og sådan kunne man blive ved.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at ministeren beklager, men hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det?

Ministeren.

Tak. Nu er den her proces jo en proces, der også startede i spørgerens eget partis regeringstid, og derfor ved spørgeren selvfølgelig også godt, at min forgænger jo allerede var involveret i sagen. Det her er ikke for at skyde på nogen overhovedet, men jeg tror bare, at vi alle sammen er enige om, at vi fremadrettet skal blive bedre til at håndtere de her processer med mere borgerinddragelse og med at få gjort tingene, selvfølgelig, med en hastighed, som på den ene side tager hensyn til, at vi gør tingene grundigt og ordentligt, og på den anden side tager hensyn til, at det jo er mennesker, der har reelle bekymringer, der bor i de her områder

Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Det var ikke så frygtelig meget konkret, ministeren havde på tapetet, men så kan jeg måske benytte lejligheden til at fortælle ministeren, at vi i Venstres folketingsgruppe faktisk har lavet et beslutningsforslag, som også rummer andre dele, der vedrører borgere, der bliver udsat for eventuel ekspropriation eller gene fra det offentlige. Og noget af det, som vi lægger vægt på i det beslutningsforslag, er lige præcis, at processen skal gå hurtigere. Det er simpelt hen ikke i orden, at borgere udsættes for det, som er tilfældet med højspændingsmasterne.

Jeg kunne også nævne et andet konkret eksempel, nemlig hærvejsmotorvejen – nu så jeg lige, at transportministeren trådte ind i salen – og der er der en tilsvarende diskussion.

Så er det ministeren. Værsgo.

Noget af det, der går forud her, er jo, at der først skulle laves undersøgelser om kabellægningen og derefter træffes beslutning om kabellægningen. Der var stor diskussion om, hvad der egentlig var teknisk muligt og ikke teknisk muligt. Man kan sige, at vi forhåbentlig har lagt den form for diskussioner bag os. Der var også en masse misinformation. Der var diskussioner, hvor man må sige, at der burde det egentlig fra starten have stået fuldstændig klart for folk, hvad der var af muligheder og ikke muligheder; men ikke desto mindre har der altså også været et politisk spil, som man må sige, at den til enhver tid siddende minister, min forgænger og også jeg, jo har lidt svært ved selv at gøre noget ved, for det kræver jo også, at der politisk er viljen til det. Men alt det, vi kan gøre politisk her, gør vi selvfølgelig.

Tak for det. Så er det fru Ulla Tørnæs for sidste spørgsmål.

Det er jo alt sammen meget fint, men det, der er sagen her, er, at linjeføringen jo er besluttet. Og det er, efter at man har truffet beslutning om linjeføringen, at man har valgt at udskyde erstatningen – eller den erstatning, som folk har krav på, altså selve ekspropriationen. Og det er det, jeg synes er virkelig problematisk, nemlig at man efterlader folk i et, hvad kan man sige, uvist tomrum. De ved, de skal eksproprieres, de ved, de har krav på erstatning, men det sker ikke her og nu. Det synes jeg simpelt hen er for dårligt, og det bør vi kunne gøre bedre.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om vi kan komme uden om, at der også skal laves en mulig miljøkonsekvensrapport, og den tænker jeg at spørgeren egentlig heller ikke mener vi skal komme udenom. Så det er jo det, der forsinker processen lige nu. Og det arbejder de relevante myndigheder selvfølgelig på kan gøres så hurtigt som muligt.

Jeg glemte også at svare på spørgsmålet om det beslutningsforslag, som Venstre har fremsat, og som altså hører under Transport- og Boligministeriet. Det kan godt være relevant, også i forhold til elinfrastrukturen, men vil oftest ikke være det, fordi ekspropriation faktisk ikke foregår så meget her. Der sker det faktisk oftest, at man laver aftaler med lodsejerne.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til fru Ulla Tørnæs.

Næste spørgsmål er til sundheds- og ældreministeren og er stillet af fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.