Spm. nr. S 534

18) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at et flertal i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune har stemt for en ny lokalplan, der giver mulighed for et permanent muslimsk kulturcenter med moské ejet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der skaber utryghed og nervøsitet blandt naboer og byens borgere, og hvad er ministerens holdning til, at Socialdemokratiet har stemt for det muslimske kulturcenter i udvalget?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Hvad er ministerens holdning til, at et flertal i Miljø-, Plan- og Landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune har stemt for en ny lokalplan, der giver mulighed for et permanent muslimsk kulturcenter med moské ejet af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, der skaber utryghed og nervøsitet blandt naboer og byens borgere, og hvad er ministerens holdning til, at Socialdemokratiet har stemt for det muslimske kulturcenter i udvalget?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kender jo ikke omstændighederne i den konkrete sag i Slagelse, som spørgeren henviser til, og jeg kommer derfor heller ikke til at kommentere på en kommunalbestyrelses beslutning eller gå ind i sagens detaljer. Men jeg vil gerne komme med nogle generelle betragtninger, som spørgsmålet giver anledning til.

Først og fremmest selvfølgelig det indlysende: Som følge af grundloven har vi religionsfrihed i Danmark, og der er derfor ikke noget til hinder for, at buddhister indretter et tempel eller muslimer indretter et kulturcenter eller en moské i en eksisterende bygning, selvfølgelig under forudsætning af at lovgivningen er overholdt.

Dernæst vil jeg sige, at der i dag er knap 300.000 indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark, der har oprindelse i lande, hvor flertallet af befolkningen bekender sig til islam. Mange af dem er i dag danske statsborgere, og de er her jo nu og er vores naboer og vores bekendte, men det er klart, at det forhold, at vi i Danmark har religionsfrihed, selvfølgelig ikke betyder, at man under dække af det skal kunne undergrave demokratiet og folkestyret i Danmark.

Vi er derfor meget optaget af at få gjort op med de ekstreme kræfter, der søger at modarbejde demokratiet eller at undertrykke andre menneskers frihed. Regeringen har bl.a. fremsat et lovforslag, der skal modvirke antidemokratiske donationer. Det kunne f.eks. være til moskéer. Og inden længe fremsætter vi et lovforslag, der skal styrke indsatsen mod negativ social kontrol, og det vil også kunne få konsekvenser for imamer, hvis de spiller en negativ rolle i den forbindelse.

Kampen for demokratiet slutter ikke her. Vi skal jo selvfølgelig løbende insistere på at forsvare vores frihedsværdier. Vi har som regering fremlagt de første tiltag, men vi er fuldt ud bevidste om, at det ikke kan være afslutningen. Jeg tror sådan set, at vi befinder os i starten af en kamp for demokratiet og ikke i slutningen af den kamp.

Spørgeren.

Dansk Folkepartis folk i Slagelse har været meget bekymrede over den her sag; jeg deler deres bekymring, og jeg er også bekymret for Socialdemokratiets holdning i den her sag. Hvordan kan det være, at vi har et parti, der påstår, at de er stramme på udlændingepolitikken og håndfaste i integrationspolitikken, når deres lokale repræsentanter samtidig stemmer for en galoperende islamisering i bl.a. Slagelse? Det synes jeg slet ikke hænger sammen.

Jeg synes også, det er bekymrende, at man giver plads til en moské, som jo tilhører det her statslige tyrkiske net af moskéer uden for og inden for Tyrkiet, som har nogle antifrihedsholdninger. F.eks. udstedte de en fatwa, dvs. en erklæring, imod Muhammedtegningerne for nylig, da vi havde den meget tragiske sag med den franske gymnasielærer, der blev dræbt på grund af Muhammedtegningerne.

Det virker mærkeligt, at Socialdemokratiet på lokalt plan ønsker at støtte sådan en institution ved at give den bedre adgang i Danmark. Det synes vi i Dansk Folkeparti er forkert. Og det er jo muligt at regulere det her ved lov. Så det, ministeren sagde før om, at man ikke kan regulere, er jo ikke rigtigt; man kan faktisk regulere det via lokalplaner, og det har vi i Dansk Folkeparti jo tidligere opfordret ministeren til at skride ind og gøre noget ved. For man kan faktisk godt sige, om man synes, at der skal være plads til den slags institutioner, eller om der ikke skal. Det reguleres via lokalplaner, og det er det, man har stemt om i byrådet. Og der burde man jo på nationalt plan lave en national lokalplan for hele Danmark, så det her ikke sker.

Tak. Ministeren.

Jeg tror, det var den tidligere regering, der i sit regeringsgrundlag skrev, at Danmark er et kristent land. Det gav lidt debat, men jeg syntes nu selv, at det er en banalitet at konstatere. Det er bare at kigge i enhver historiebog. Men det er også en banalitet at konstatere, at vi i dag har et ret stort mindretal af muslimer. De har selvfølgelig religionsfrihed, og de skal have mulighed for at praktisere den religion. Det, jeg siger i min tale, er, at det skal kunne ske inden for rammerne af demokratiet.

Jeg er helt med på, at vi ikke er færdige med at regulere det område endnu, og at vi nok også har været for naive. En af de diskussioner, som jeg synes er helt åbenlys at tage op, er kommunernes mulighed for at være med til at påvirke, hvor der f.eks. sker et moskébyggeri. Vi sagde også i det samråd, at det ikke er sikkert, at vi er helt på plads med det – det erkender vi.

Tak. Fru Marie Krarup.

Der er religionsfrihed i Danmark, og Danmark er et kristent land. Muslimer skal selvfølgelig have lov til at fastholde deres tro på Allah, og de skal også have lov til at have moskéer. Men der er ingen, der siger, at der skal være en moské på hvert gadehjørne. Og antallet af moskéer og synligheden og dominansen og larmen fra dem er i høj grad noget, som vi kan kontrollere, og noget, som vi skal kontrollere. Og det er et udtryk for islamisering, hvis vi giver plads til flere og flere af den slags moskéer, og især af den slags, der kommer med sådan nogle antifrihedsbudskaber. Og så bliver jeg i tvivl: Er Socialdemokratiet i virkeligheden villige til at kæmpe imod islamiseringen, eller er man bare ligeglade?

Ministeren.

Jeg tror, at på det samråd, som erhvervsministeren og jeg deltog i, sagde vi også meget tydeligt, at selvfølgelig skal en kommunalbestyrelse kunne være med til at påvirke lokalsamfundets udvikling. Det sker normalt igennem planloven, og jeg synes, det er en helt naturlig del af den diskussion, at man også er med til at påvirke, hvor der f.eks. skal ligge en moské. Jeg ved, at man i Holbæk, tror jeg det var, ikke var frygtelig interesseret i, at det lå meget tæt på et udsat boligområde. Det synes jeg umiddelbart giver god mening.

Det er ikke sikkert, at planloven i dag giver kommunerne de instrumenter, de skal have; det medgiver vi fuldstændig. Det er bare heller ikke nødvendigvis i planloven, det skal reguleres i fremtiden. Men vi er med på, at der er en diskussion her, og når vi ser de her lokale diskussioner hele tiden, er det også et udtryk for, at den nationale lovgivning måske ikke er, hvor den skal være.

Tak. Spørgeren.

Det synes jeg er helt korrekt: Den nationale lovgivning er helt klart ikke der, hvor den skal være. For vi er nødt til på det nationale plan at gå ind at regulere det her. Det kan ikke være sådan, at det er det enkelte byråds styrke, der skal sikre, om et område bliver islamiseret eller ej. Der må man simpelt hen stå hårdere imod, og derfor er jeg meget, meget skuffet over, at ministeren ikke har talt med sine partikammerater i Slagelse og fået dem til at stå imod, indtil vi kan vedtage noget national lovgivning, som i højere grad kan gøre det muligt at stoppe den form for islamisering, ligesom der er mange andre former for islamisering, der selvfølgelig skal stoppes.

Ministeren.

Nu er Slagelse Kommune jo en kommune, der har modtaget indvandring fra Mellemøsten igennem de seneste årtier, ikke kun i Slagelse by, men også i Korsør, hvor vi alle sammen kender til situationen på Motalavej. Og når der er mange muslimer, der ønsker at praktisere deres religion, hvis ellers de kan finde finansiering til det, så synes jeg, det er helt naturligt, at de selvfølgelig også har mulighed for etablere en moské. Det, der er vores opgave, er, at den moské ikke bliver et instrument for udenrigspolitiske interesser i Danmark fra andre stater, at det ikke undergraver demokratiet, og at det tværtimod bliver en levende, aktiv og integreret del af det lokalsamfund, de er i, og ikke vender ryggen til det lokalsamfund.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret, og vi siger tak til fru Marie Krarup.

Vi fortsætter med udlændinge- og integrationsministeren, og denne gang er det hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti, der stiller spørgsmål.