Spm. nr. S 490

4) Til justitsministeren af:

Ellen Trane Nørby (V) :

Mener ministeren, det er rimeligt, at Justitsministeriets nye tolkning af grundlovens § 70, jf. bilag 4 til beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2019-20, også bringer støtten til de tyske skoler i grænselandet i fare?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Tak, formand. Mener ministeren, det er rimeligt, at Justitsministeriets nye tolkning af grundlovens § 70, jf. bilag 4 til beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2019-20, også bringer støtten til de tyske skoler i grænselandet i fare?

Ministeren.

Tak for ordet. Det dokument, der henvises til i spørgsmålet, er Justitsministeriets notits af 16. juni i indeværende år om B 32. I notitsen vurderes det, at B 32 om at afskære statsstøtte til visse friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.

Konsekvensen af den vurdering er, at grundlovens § 70 ikke er til hinder for, at man her i Folketinget beslutter at indføre en lovgivning, der afskærer statsstøtte til friskoler, hvor over halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund. Men bare fordi Folketinget inden for grundlovens rammer har en mulighed for at vedtage en lov, betyder det jo ikke, at Folketinget skal gøre det. Grundlovsfortolkningen ændrer ikke i sig selv reglerne om friskolernes ret til statsstøtte. Hertil kommer i øvrigt den vigtige pointe, som også kan læses i Justitsministeriets notits, at det fortsat er vurderingen, at den ordning, som er foreslået i beslutningsforslag nr. B 32, vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg kan derfor betrygge spørgeren i, at hverken grundloven eller Justitsministeriets grundlovsfortolkning bringer støtten til de tyske skoler i grænselandet i fare.

Spørgeren.

Jamen det er jeg sådan set glad for at høre at justitsministeren kan svare på så relativt klart her i salen. For det, der sådan set er baggrunden for, at jeg har stillet spørgsmålet, er, at regeringen jo lige nu grundlæggende har skabt tvivl om, hvorvidt regeringen vil støtte de internationale skoler i Danmark; om regeringen vil støtte også mindretallets skoler; om regeringen vil støtte skoler, der kan have et religiøst grundlag. Og det skyldes jo ikke kun den grundlovsfortolkning og den notits, som jeg spørger til i spørgsmålet. Det skyldes jo også de meldinger, som Socialdemokratiet kom med før valget.

Når jeg også har behov for at få klart svar fra regeringen i relation til støtten til de tyske mindretalsskoler, så er det jo, fordi vi lige har set eksempler på, at regeringen jo godt nok siger, at man ønsker at sikre det tyske mindretals institutioner, men samtidig har man et lovforslag i høring, hvor man har lagt op til, at de tyske gudstjenester ikke længere må holdes på tysk i Danmark, og at også andre institutioners gudstjenester ikke må holdes på deres sprog. Vi så en finanslovsaftale sidste år, hvor man valgte at sige, at man ikke skulle sikre bedre normeringer til selvejende og private institutioner i Danmark, hvilket helt konkret har haft den konsekvens, at 11 ud af de 19 tyske børnehaver nu får mindre i støtte end andre institutioner i Danmark. Og det er jo grundlæggende fuldstændig imod de aftaler, vi har lavet med både Københavnerklæringen og Bonnerklæringen, altså de aftaler, vi har forpligtet os til i relation til at sikre, at vores nationale sproglige mindretal egentlig ligestilles med flertalsbefolkningen.

Det er jo også derfor, jeg i dag spørger justitsministeren meget klart og tydeligt, i forhold til om vi kan være helt sikre på, at der ikke ligesom med andre lovforslag sådan lige pludselig kommer lovforslag fra regeringens side, hvorved også det tyske mindretals institutioner, i det her tilfælde på skoleområdet, nu bliver bragt i fare som følge af den ændring af grundlovsfortolkningen, som Justitsministeriet har lavet.

Ministeren.

Jeg vil gerne anholde præmissen om, at mindretallet i grænseområdet ikke bliver behandlet ordentligt. Faktisk har vi i forbindelse med covid-19-krisen gjort meget for at sikre, at der er mulighed for fortsat samfærdsel på tværs af grænsen, også i en situation, hvor man godt rent sundhedsfagligt ville kunne sige, at her kunne man godt være mere restriktiv. Så jeg er ikke enig i præmissen.

Men i øvrigt må man sige, at hvis spørgerens nervøsitet står til troende, kan spørgeren jo trøste sig med, at det i givet fald, som jeg sagde før, ville rejse væsentlige spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Spørgeren.

Ja, og det er jeg jo glad for at justitsministeren siger. Justitsministeren har også sagt det i svarene på nogle af de spørgsmål, der er blevet besvaret, og det kan være, at vi også får det svar i morgen, når vi har et beslutningsforslag, der er en genfremsættelse af det B 32, som oprindelig gav anledning til notitsen.

Men når jeg alligevel spørger i Folketingssalen i dag, er det jo, fordi vi har gentagne eksempler på, at regeringen jo, som ministeren også siger, kerer sig om det tyske mindretals institutioner, men så konkret i forbindelse med lovgivningen, både i forhold til børnehaverne og i forhold til gudstjenesterne, alligevel gør noget andet. Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at justitsministeren og resten af regeringen og ikke kun enkelte ressortministre også forpligter sig i overensstemmelse med de forpligtigelser, vi har i forhold til vores nationale mindretal.

Ministeren.

Spørgeren har også selv været minister og ved derfor, hvad det vil sige, at man har et ressort og ikke har et ressort. Den del af grænsespørgsmålet, som rammer mit ressort, er først og fremmest i de her tider spørgsmålet om muligheden for at rejse på tværs af grænserne, hvor jeg synes, vi har bestræbt os for at sikre, at der kunne være så normalt samkvem som muligt, også i en meget, meget besværlig situation.

Spørgeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det jo på justitsministerens ressort – efter en lang periode, hvor der stod betonklodser på grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland, og hvor der jo var hermetisk lukket, sådan at folk ikke kunne besøge deres familiemedlemmer – jo heldigvis lykkedes, også efter pres fra mine kollegaer, at få åbnet op, og det var vi glade for. Det burde der bare have været fra starten, og det er egentlig også derfor, jeg rejser spørgsmålet i dag i relation til den notits, som Justitsministeriet har lavet. Gang på gang på gang oplever vi, at det er nogle andre, der skal bringe bekymringerne om det tyske mindretals institutioner ind, for det indgår ikke i regeringens første udspil eller første lovforslag, hvilket f.eks. gør sig gældende på gudstjenesteområdet.

Ministeren.

Det er jeg ikke enig i. Og jeg synes også, at i forhold til de spørgsmål, som der er rejst, kan man være betrygget ved, at selv om der er en mulighed for at fremsætte lovforslag, er der ingen pligt til at fremsætte lovforslag. Og i øvrigt kan man være betrygget ved den beskyttelse, der ligger i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Spørgsmålet er besvaret. Tak til justitsministeren og til fru Ellen Trane Nørby.

Det næste spørgsmål er til sundheds- og ældreministeren og er stillet af hr. Peder Hvelplund med fru Rosa Lund som medspørger.