Spm. nr. S 431

3) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF) ) :

Hvad er ministerens holdning til den potentielle strafudmåling på 2 år, som vanvidsbilisten, der dræbte den 5-årige pige, kan forvente at få?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Jeg skal læse spørgsmålet op, og det lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til den potentielle strafudmåling på 2 år, som vanvidsbilisten, der dræbte den 5-årige pige, kan forvente at få?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet. Desværre står vi igen her på grund af en sag, der er helt ubegribelig tragisk. En kun 5-årig pige er blevet dræbt, og igen har vi at gøre med en gerningsmand, som på mest kujonagtig vis flygtede fra gerningsstedet. Min dybeste medfølelse går til den lille piges familie i anledning af det ufattelige tab, som de har lidt.

Nu skal jeg jo ikke foregribe, hvad gerningsmanden får i konkret straf, men jeg ved, at politiet i øjeblikket efterforsker sagen på højtryk, så flugtbilisten forhåbentlig kan blive stillet til ansvar hurtigst muligt. Jeg kan dog sige, at for mig er det helt afgørende, at den straf, som en gerningsmand idømmes, afspejler grovheden af den forbrydelse, som han har begået. Og det mener jeg ikke at strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med vanvidskørsel gør. Det er simpelt hen for lavt.

Derfor har regeringen netop sendt et lovforslag i høring, hvor der lægges op til markante skærpelser af strafniveauet for bl.a. uagtsomt manddrab, når det begås i forbindelse med vanvidskørsel. Lovforslaget lægger konkret op til, at strafniveauet for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel skærpes med 50 pct. Det betyder også, at de groveste sager om uagtsomt manddrab, hvor man i dag vil straffe med f.eks. 3 års fængsel, som udgangspunkt fremover vil skulle straffes med 4½ års fængsel. Og det er en skærpelse, som kan mærkes. Nu er lovforslaget i høring, så det er forventningen, at det vil kunne fremsættes i januar, og det ser jeg frem til.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak for det, og tak til justitsministeren for besvarelsen. Vi kender det jo nok alle sammen: Vi går med vores barn på en gade, snakker om, hvem der er legekammeraten i morgen, og kan det lade sig gøre senere på dagen måske at lave noget spil over nettet med vedkommende? Hvad skal vi have til aftensmad? Hvad kan det blive til? Hvad kunne man godt tænke sig? Og det er en mor og en datter, man her skal forestille sig går og snakker om de ting – datteren på 5 år, der så bliver kørt ned og dør i forbindelse med en vanvidsbilists voldsomme kørsel.

Jeg synes næsten ikke, sådan en sag er til at bære, og jeg synes næsten ikke, at de her sager er til at bære. For det er komplet uskyldige mennesker, som ingen som helst forventning har om, at der sker dem noget på det pågældende tidspunkt på det pågældende sted, hvor det her så pludselig sker – og datteren er væk for moren.

Jeg håber på, at regeringen vil indføre nogle følelige straffe til vanvidsbilister, der kører vildt og voldsomt, udsætter andre mennesker og familier for det ultimative, som det er sket i den her sag på Frederiksberg. Og jeg håber, at regeringen vil sikre, at det jo også er en skærpende omstændighed, at gerningsmanden – som i det her tilfælde flygter fra stedet – forsvinder fra stedet. Og så bliver jeg bekymret, når jeg så også læser eksperters vurdering af, hvad for en straf der kan gives i sådan en sag. Faktisk taler eksperter om – og det er også derfor, spørgsmålet her er stillet – at der kun falder en straf på 2 års fængsel i den pågældende sag. Og for mig at se er det alt, alt for lidt, og vi kan ikke være det bekendt i Folketinget, hvis vi ikke sørger for, at de straffe på det her område kommer højere op. Det håber jeg regeringen vil sikre sker.

Tak. Ministeren.

Men jeg er fuldstændig enig i den beskrivelse af en hverdag, som er fyldt med små og store ting – dagligdags ting, perleplader, madpakker, de ting, som fylder – og som så, sådan her, bliver lavet om, så det aldrig, aldrig nogen sinde bliver det samme igen for den familie. Og jeg deler fuldstændig ønsket om, at det skal straffes, og at det skal straffes hårdt, og det er selvfølgelig også derfor, vi har lavet en pakke mod vanvidskørsel, som vi nu får lagt frem i Folketinget. Og jeg forventer da også, at spørgerens parti vil støtte op, sikkert med krav om, at det skal være endnu mere. Men jeg tror da, at vi vil stemme grønt sammen i sidste ende.

Hr. Peter Skaarup.

Nu kniber det næsten med at høre, hvad ministeren siger, fordi vi har bongotrommer ude foran på Slotspladsen sådan ret vedvarende. Men det, som jeg hørte, var, at regeringen kommer med et forslag, det er sendt i høring, og i Dansk Folkeparti synes vi, det er fornuftigt.

Så vil jeg godt spørge regeringen: Når nu ministeren siger, at der er sendt et forslag frem, så har jeg forstået det sådan, at man vil lægge 50 pct. oven i de meget, meget lave straffe, vi kender på det her område. Og der vil jeg godt spørge regeringen: Hvordan kan det være, at man ikke indfører minimumsstraffe? For vi har jo set gang på gang, at Folketinget har strammet op på de her ting, men domstolene dømmer stadig for mildt.

Ministeren.

Det er jo en klassisk diskussion, som vi to også har haft lejlighed til at have nogle gange. I forhold til den måde, vi skal sikre at strafniveuaet kommer op på: Vi kan selvfølgelig regulere på strafferammen, og vi ved begge to, at det er den lavere del af strafferammen, som bliver brugt. Vi kan også regulere på vores ønske til strafniveauet og på den måde sikre, at straffene alt andet lige bliver hårdere.

Der, hvor jeg bliver bekymret, er, hvis vi tager det skøn og den mulighed for at inddrage de konkrete omstændigheder, der måtte være, væk – eksempelvis i den konkrete sag.

Tak. Så er det medspørgeren, hr. Morten Messerschmidt.

Men hvad hvis domstolenes skøn ikke afspejler det, som Folketinget ønsker, minister? I sommer diskuterede vi en sag fra Fyn, hvor en vanvidsbilist uden for Bogense slog tre mennesker ihjel og fik en dom på 3 års fængsel. Strafferammen er som bekendt 8 år. Nu er vi så, som hr. Peter Skaarup har redegjort for, stillet over for en sag, hvor en narkopåvirket vanvidsbilist kører op på fortovet, slår en 5-årig pige ihjel og derefter stikker af og efterlader hende blødende og siden døende. Det forventes at give 2 års fængsel.

Kan justitsministeren prøve at beskrive et scenarie, der er værre end det her, og som så er det, der skal give fra 3 år og op til 4, 5, 6, 7, 8 år? Altså, hvad skal der ifølge justitsministeren mere til, for at man så kommer op på 8 år? Kan justitsministeren prøve at forklare Folketinget i forhold til det, vi står over for, i relation til den 5-årige pige på Frederiksberg, hvad der skulle være gjort mere af modbydeligheder, for at dommen kommer op på 8 år?

Ministeren.

Men det er jo præcis derfor, vi ønsker at hæve strafniveauet; det er, fordi vi synes, at der bliver straffet for mildt i øjeblikket. Og når spørgeren så indleder med at spørge: Hvis det skøn, som domstolene lægger ned, ikke afspejler Folketingets ønsker, hvad så? Ja, så er den naturlige vej at gå efter min mening enten at regulere på strafferammen eller, hvad vi jo har gjort nogle gange, og hvad der kommer til at ske i den her sag, at regulere på strafniveauet – eller selvfølgelig at regulere på begge dele.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men at regulere på strafniveauet er jo alene muligt via minimumsstraffe i forbindelse med nogle forbrydelser, der er så voldsomme. Ellers må ministeren forklare, hvordan han agter at gøre det. For vi står jo, fornemmer jeg, i en situation, hvor vi er enige om, at dommernes skøn er for mildt; vi vil gerne sende de her modbydelige mennesker længere tid i skyggen og helst udnytte strafferammen fuldt ud. Og jeg kan ikke forestille mig noget mere modbydeligt – måske fordi min forestillingsevne er begrænset – end det, vi skal ud at mindes på Frederiksberg her om nogle timer.

Så derfor: Hvad agter ministeren så konkret at gøre for at bringe dommerne tilbage til virkeligheden?

Ministeren.

Men det kan være, at vi kan nå hinanden, hvis det bare er en vildfarelse, med hensyn til at det kun kan ske via regulering af minimumsstraffe. For erfaringen er – og det vil ordførerens kolleger og retsordfører også kunne bekræfte – at domstolene i deres skøn faktisk tager det meget alvorligt, når vi sender et signal om, hvad vi mener der bør være strafniveauet. Så siger domstolene faktisk: Hvis det er Folketingets opfattelse af strafniveauet, så dømmer vi med det som udgangspunkt. Så kan der være skærpende omstændigheder, og der kan være formildende omstændigheder. Men vi tager ikke domstolenes skøn fra dem. Så på den måde kan vi godt sikre, at domstolene kommer til at straffe hårdere.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup for det sidste spørgsmål under det her spørgsmål.

Men som ministeren er inde på det her, siger regeringen i virkeligheden: Nu kalkerer vi de domme, der gives i dag fra domstolenes side, og siger plus 50 pct. Om den sag, vi taler om, på Frederiksberg, hvor der i øvrigt er et fakkeloptog i dag for at mindes pigen, så siger ministeren: Nu går vi fra 2 års fængsel, som eksperter siger vil gives i den her sag, til 3 års fængsel. Der siger vi i Dansk Folkeparti: Jamen hvorfor da ikke bruge strafferammen på 8 års fængsel? Hvorfor ikke bruge strafferammen? Det er jo derfor, vi har lavet en strafferamme på 8 års fængsel.

Tak. Ministeren.

Det er sådan set fair nok at spørge. Spørgeren er så rutineret – jeg tror, at han er en af de tiende længst siddende folketingsmedlemmer i øjeblikket – at han også godt ved, hvad svaret vil være, nemlig at jeg som justitsminister skal være uhyre tilbageholdende med at blande mig i konkrete sager, der er under behandling ved domstolene, for ellers risikerer jeg at skubbe til de grænser, der er, mellem den udøvende og den dømmende magt.

Så derfor kan jeg ikke forholde mig til den konkrete sag, andet end ved at konstatere, at jeg jo deler spørgerens forfærdelse og forargelse over det, der er sket.

Tak for det. Så er det spørgsmål besvaret.

Det næste spørgsmål er også til justitsministeren, og det er også stillet af hr. Peter Skaarup med hr. Morten Messerschmidt som medspørger.