Spm. nr. S 387 (omtrykt)

20) Til erhvervsministeren af:

Mette Hjermind Dencker (DF) :

Hvordan har ministeren tænkt sig at rette op på de godt 6.000 mistede arbejdspladser i landdistrikterne som følge af regeringens ødelæggelse af minkbranchen?

Værsgo til fru Mette Hjermind Dencker.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvordan har ministeren tænkt sig at rette op på de godt 6.000 mistede arbejdspladser i landdistrikterne som følge af regeringens ødelæggelse af minkbranchen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at minkavlerne i Danmark har påtaget sig en rigtig stor opgave. Det har de for folkesundhedens skyld, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, at minkavlerne og alle de tilknyttede erhverv mærker, at vi hjælper dem.

I øjeblikket arbejder vi målrettet på at indgå en forhåbentlig bred politisk aftale, der sikrer, at minkavlerne og de meget minkafhængige følgeerhverv får den fuldstændige erstatning, som de selvfølgelig skal have. Hvad angår jobsituationen, blev der i juni 2020, altså tidligere på året, indgået to opkvalificeringsaftaler, som både løfter ledige og beskæftigede. Bl.a. har man som ledig dagpengemodtager ret til at tage en erhvervsuddannelse med 110 pct.s dagpengesats inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft i år og næste år. Samtidig er der i år og næste år afsat ekstraordinært mange midler til korte erhvervsrettede kurser, der giver ledige mulighed for en hurtig og fleksibel omskoling. Jobcentrene har altså en række ordninger i værktøjskassen, som kan understøtte opsagte medarbejdere på minkfarmene og fra følgeerhvervene.

Sidst, men selvfølgelig ikke mindst, har regeringen til forhandlingerne om finansloven også foreslået, at der afsættes midler til en egentlig omstillingsindsats, som er målrettet erhvervsliv og arbejdstagere i bestemte dele af landet. Noget af det, vi foreslår, er bl.a. at nedsætte regionale vækstteams, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der bedst kan investeres i lokale erhvervsstyrker, og det er også der, hvor minkbranchen har fyldt meget, men ikke gør det længere af naturlige årsager.

Så regeringen er altså klar til at investere lokalt for at styrke beskæftigelsen i de områder, som er hårdt ramt. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak til ministeren for det. Regionale vækstteams lyder jo fantastisk. Men for at de skal kunne arbejde i praksis, er det jo også nødvendigt, at der er nogle arbejdspladser derude, som de kan henvise til. Og det, som bekymrer os i Dansk Folkeparti, handler om, at de arbejdspladser, som man har mistet ude i landdistrikterne som følge af den her minkmassakre, altså ikke bare gælder minkavlere og dem, der arbejder på minkfarmene. Det gælder også dem, der sælger bure, det gælder dem, der sælger minkfoder, det gælder pelsningsfabrikkerne. Det er alle sammen arbejdspladser, hvor de mennesker, der arbejder dér, har kompetencer inden for ét bestemt felt, ét bestemt område, og de har ikke længere nogen mulighed for noget alternativ. Så kan man omskole dem. Det er en mulighed, ja, men til hvad? Og er der nogen arbejdspladser, når man bor i et landdistrikt? Hvilke arbejdspladser står klar i landdistrikterne til at gribe de her mennesker? Det er det, jeg godt vil høre om regeringen har tænkt på.

Ministeren.

Jeg er meget enig i spørgerens fokus på det her med følgeerhverv, for det er ikke alene de ansatte på farmene, det gælder, men også ansatte i de her mange følgeerhverv. Det kan være pelserier, det kan være fodercentraler, og det kan også være samfundet i det hele taget: Et lokalområde, der har været oppebåret af, at der har været minkfarme, som skulle have elektrikere på besøg eller have andre ting. Derfor er de regionale vækstteams jo også centrale her. Vækstteams er ikke nogen, der skal henvise nogen til et arbejde, men det er dygtige folk fra lokalområderne i de forskellige regioner i Danmark, som skal sætte sig sammen og foreslå initiativer, der skaber nye jobs, der skaber vækst, sådan at der netop er nogle arbejdspladser, som opstår dér, hvor minkbranchen har efterladt et hul.

Spørgeren.

Skal jeg forstå det sådan, at regeringen er klar til at skabe nye private arbejdspladser i landdistrikterne? Er det det, jeg skal forstå, altså at regeringen er parat til det? For vi står altså i en situation, hvor man på Læsø har nogle minkavlere og ansatte i følgeerhverv til minkavlere, hvor man, uanset hvad man vil omskole dem til, kan spørge: Hvad skal man lave på en ø som Læsø med 1.800 beboere? Hvad skal man lave? Hvad skal man omskole sig til? Der er bare ikke jobs, og det er man bare nødt til at erkende. Der er ikke jobs. Er det her et led i, at regeringen vil udflytte endnu flere statslige arbejdspladser, som kan rette op på og kompensere for det her, eller hvad er det, regeringen har tænkt sig at gøre, for at vi ikke taber de 6.000 arbejdspladser i landdistrikterne på gulvet?

Ministeren.

Men det er fuldstændig rigtigt, at det er vores ønske. Jeg tror, vi deler ønsket om at få skabt flere private arbejdspladser i vores landdistrikter. Og det er derfor, jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad de her regionale vækstteams kan. De vil have et bredere regionalt fokus, men skal selvfølgelig sørge for, at der inden for de regioner, f.eks. Nordjylland, hvor Læsø jo hører til, bliver skabt nogle nye arbejdspladser, så der også er jobs. Det er der allerede i dag, men det handler om, at der skabes endnu flere jobs, og at man kan omskole sig i forhold til at komme videre i livet, både hvad angår en selv og sin familie. Så det handler om ikke bare sådan at lave en one size fits all-erhvervspolitik på ryggen af coronakrisen, men om at gå mere regionalt til værks. Det tror jeg på er en opskrift, som man kan bruge til noget, også i de områder, hvor f.eks. minkbranchen har fyldt meget, men jo så ikke gør det længere.

Så skal vi have medspørgeren, hr. Hans Kristian Skibby, på banen. Først er det med 1 minuts spørgsmål og bagefter ½ minut.

Tak. I og for sig er det jo lidt en absurd diskussion, vi overhovedet skal have her i Folketingssalen i dag. Regeringen lægger ud med at smadre vinglasset, og nu skal vi så til at diskutere, hvordan vi får det lappet sammen igen. Men det er jo sådan set den skinbarlige sandhed. Det er den udfordring, som Danmark befinder sig i, thi 6.000 jobs er splittet i atomer, og så koster det måske også 20 mia. kr. Dem skal vi også lige have fundet, og så kan vi ellers gå derfra.

Noget af det, der har beskæmmet mig lidt, har været noget i de forhandlinger og diskussioner, vi har haft, og det vil jeg gerne høre ministerens mening om. Vi har bl.a. hørt nogle af de forslag, der kommer fra politikere, der kommer her fra stenbroen i København, om at man jo bare kunne begynde at producere champignoner. Så vil jeg gerne spørge ministeren: Mener ministeren, at der er et behov for 1.200 nye champignonfabrikker i Danmark? Eller mener ministeren, der er et behov for flere økologiske kvægbrugere i Danmark, vel at mærke på bedrifter, som gennemsnitligt har 12.000 m² jord til deres disposition?

Ministeren.

Jeg vover et øje og siger, at jeg ikke tror, der er grundlag for 1.200 champignonproducenter i Danmark ud over dem, vi måtte have i forvejen.

For at blive i den alvorlige afdeling: Det her vil selvfølgelig være meget forskelligt, og det er rigtigt, at gennemsnitsjordtillægget til en minkbesætning er ikke ret stort, men der er selvfølgelig også variationer. Der kan godt være nogle, der har meget jord lagt til, og hvis man ikke allerede har høns i dag, kan det være, at nogen vil lægge om til det eller lægge om til mere jordbrug eller en anden driftsform. Det tror jeg ikke vi skal afskrive som en vej at gå.

Men jeg er optaget af det, som også Mette Hjermind Dencker rejser i det indledende spørgsmål, nemlig hvordan de lokalområder, hvor minkbranchen har fyldt meget og nu pludselig er væk, bliver hjulpet nu. Her er selvfølgelig en række forskellige tiltag, men jeg tror på, at de her vækstteams kan noget, for de kan gå ind og adressere mere regionalt, mere fokuseret, hvad det er for nogle helt nære job- og vækstindsatser, der skal til. Så jeg forventer mig meget af dem og håber også, at det er noget af det, der kan lande, når finansloven lander, og at der bliver afsat penge til det. Vi har foreslået en ramme, men også, at der bliver afsat konkrete penge til det. For så er der jo pludselig arbejdspladser at søge over til – så det ikke kun er champignoner det hele.

Så er det spørgeren.

Tak. Jeg ved godt, at ministeren er mere fornuftig end dem, han sidder og samarbejder med, men jeg synes bare, det skal med i billedet, at det er sådan nogle forslag, vi bliver præsenteret for i den her utrolig dystre situation.

Oven i de her spørgsmål, som selvfølgelig er meget velbegrundede, så er det jo altså også et spørgsmål om, hvor mange jobs vil mister i en by som København. Hvis man f.eks. kigger på børsen ude på Kopenhagen Fur med fire gange tre-fire ugers salg, og hvis man så ganger op med, hvor mange tusind overnatninger på københavnske hoteller, det giver, hvor mange gange nogen, f.eks. kinesere, besøger Casino Copenhagen, hvor mange taxature, restaurationsbesøg og indkøb hos Georg Jensen der foretages, og alt mulig andet, har regeringen så også lavet nogle beregninger på, hvor stort et tab det giver i arbejdspladser i hovedstadsområdet?

Ministeren.

Jeg er meget enig. Vi har hørt meget om Nord- og Vestjylland, fordi tætheden af minkfarmene har været større der. Man kan f.eks. tage til Gjøl og se, hvor stor en forskel det gør i et lokalsamfund, som jo er lille i forvejen, når det her erhverv så forsvinder. Men jeg er meget opmærksom på, at der både er afledte effekter i en by som København, men, skulle jeg hilse og sige, også på den københavnske vestegn, hvor der altså også er rigtig mange mennesker, som enten er ansat på Kopenhagen Fur konkret, men også i andre sammenhænge, og som nu står over for en svær fremtid.

Derfor bliver svaret jo igen det oplagte, nemlig at de regionale vækstteams, som ikke alene dækker Nordjylland eller Midtjylland, men også vil dække hovedstaden, vil komme med de rigtige svar til de enkelte områder.

Tak til hr. Hans Kristian Dencker, og så går vi over til hovedspørgeren, fru Mette Hjermind Dencker. Undskyld, det er hr. Hans Kristian Skibby.

Det var dejligt at blive gift så hurtigt her i Folketingssalen, det har jeg aldrig prøvet før – men jeg tror nu godt, jeg vil have en lynskilsmisse. Så det er godt, at vi kan få det.

Vi har talt om flere ting i forhold til det her med at omlægge til andre erhverv, og der har været mange ting på banen, i forhold til om de minkavlere, der står med en gård og nogle kvadratmeter, kan omlægge til andre former for landbrug. Og uagtet hvad vi synes om svampefarme, så er der selvfølgelig en mulighed for, at nogle kan omlægge til en anden form for landbrug. Men hvad skal en pelsningsfabrik omlægge til? Hvad skal en minkfoderfabrik omlægge til? Hvad skal en fabrik, der producerer bure til mink, omlægge til? Og hvad skal alle de mennesker, der står til at miste deres arbejdspladser, gøre? Får de, som ministeren siger, en erstatning, eller får de en reel kompensation, fordi deres arbejde simpelt hen er gået tabt og der ikke er mulighed for at erstatte det?

Ministeren.

Det er rigtigt, at der er en kæmpestor udfordring i forbindelse med vores følgeerhverv. Og nogle af dem er kendetegnet ved, at de er så meget knyttet op på, at der har været minkavl i Danmark, at det er det, de er blevet specialiseret i, og de står ikke umiddelbart og bare kan lave noget andet. Det kan godt være, at en dyrlæge, der har været vant til at tilse mink, relativt nemt kan tilse nogle andre dyr – det ved jeg ikke – men i de store brede erhvervsgrupper, som spørgeren nævner, er der selvfølgelig en udfordring.

Jeg skal ikke åbenbare alt, hvad der sker ved forhandlingsbordet, men jeg tror godt, jeg kan driste mig til at sige, at en af de ting, vi drøfter, selvfølgelig er, om vi kan finde en måde at yde erstatning til de her erhverv, som har været meget afhængige af, at der har været minkproduktion. For de er jo blevet slået lige så meget tilbage, som avlerne er nu, hvor minkavlen væk. Så det er noget af det, der bliver drøftet.

Jeg siger tak til fru Mette Hjermind Dencker og til erhvervsministeren.

Der er ikke flere spørgsmål i dag, da spørgsmål 21, 22, 23, 24 og 25 er blevet trukket.

Hermed er spørgetiden afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)