Spm. nr. S 338 (omtrykt)

20) Til kulturministeren af:

Kim Valentin (V) (medspørger: Karsten Lauritzen (V) ) :

Hvad er ministerens kommentar til den seneste tids vandalisme på Kunstakademiet, og agter ministeren at foretage sig noget for at sikre, at Danmarks kulturarv overlever mødet med den radikale identitetspolitik?

Værsgo, hr. Kim Valentin.

Tak til formanden:

Hvad er ministerens kommentar til den seneste tids vandalisme på Kunstakademiet, og agter ministeren at foretage sig noget for at sikre, at Danmarks kulturarv overlever mødet med den radikale identitetspolitik?

Ministeren.

Mange tak. Den situation, spørgsmålet handler om, er, at en institutleder på kunstakademiet har taget ansvaret for det hærværk, der i begyndelsen af november blev begået mod en buste af Frederik V, som blev fjernet fra Kunstakademiets festsal og smidt i Københavns Havn. Jeg vil gerne slå klart fast, at jeg har en forventning om, at medarbejdere og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi efterlever landets love og regler og i øvrigt lever op til det ansvar, der også ligger i at undervise og modtage undervisning på en uddannelsesinstitution med den særlige arv, som akademiet repræsenterer.

Jeg har derfor også bedt rektoren, Kirsten Langkilde, om en redegørelse for forløbet omkring hærværket på busten, herunder rektors overvejelser om den institutionskultur, som sådanne hændelser kan finde sted i. Jeg forventer at modtage rektors redegørelse inden udgangen af november, og derudover har jeg besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse af både undervisningen, studiemiljøet og kulturen på Kunstakademiet. Hvad angår kunstsamlingen, har jeg bedt ministeriet om sammen med Kunstakademiet og Akademiraadet, som er ejer af den ødelagte buste, og som ejer en del andre kunstværker på stedet, om der er behov for tiltag til yderligere sikring af samlingen. Det er trist, at det er nødvendigt, men det mener jeg det er, indtil vi er forsikrede om, at det her ikke kan ske igen.

Hærværk mod kulturarven og kunst – uanset i hvilket øjemed, også når det sker i ideologisk øjemed – er bare stærkt problematisk. Det skal ikke tolereres på vores uddannelsesinstitutioner og på vores kunst- og kulturinstitutioner, og hærværk mod kulturarven er noget, som vi i høj grad skal bekæmpe politisk, men også konkret med politiets hjælp. Heldigvis er der meget få tilfælde af hærværk rettet mod kulturarven, i hvert fald hidtil i Danmark – måske på grund af vores relativt åbne debatkultur – men ét tilfælde er ét for meget, især i det meget alvorlige tilfælde, vi har set på Kunstakademiet, der ellers er en helt særlig institution.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det svar. Det er selvfølgelig tilfredsstillende, at ministeren ser på det med alvor. Men det er egentlig ikke den isolerede handling på Kunstakademiet, som er det værste, synes jeg. Jeg er bekymret over, selv om det er slemt nok at smide kunst i havnen og ødelægge vores kunst på den måde, at det jo faktisk er en tendens, vi ser i samfundet, hvor vi forsøger at fjerne vores historie, specielt den historie, som vi ikke bryder os om. Og danmarkshistorien – det ved vi jo godt – er fuld af grimme kapitler, som aldrig ville foregå i dag. Lad mig nævne handel med slaver, opdeling af mennesker efter navn og klasse, undertrykkelse af kvinder, og sådan kunne jeg jo blive ved.

Men heldigvis fortæller historien jo også, at vi er blevet klogere. Vi handler ikke længere med slaver, opdeler ikke mennesker efter navn og klasse og undertrykker ikke kvinder i Danmark, i hvert fald ikke sådan i almindelighed. Vi er blevet klogere, vi bliver hele tiden klogere, og det kan vi kun gøre, hvis vi bliver konfronteret med det, som vi gerne vil lave om, og det, vi har lavet om. Det er en del af vores kulturhistorie, at vi ser, hvordan vi har lært, og derved erfarer, at vi kan lære og forandre, og det er det, jeg prøver at gribe fat i her. Så hvad vil ministeren gøre, for at identitetspolitikken ikke ødelægger mere af Danmarks kulturarv?

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig med spørgeren. Det er også derfor, at det, den redegørelse, som jeg har bedt rektoren om at komme med, og det, den uvildige undersøgelse vil belyse, handler om både undervisningen, studiemiljøet og kulturen på Kunstakademiet. Sådan en hændelse, isoleret set, kan jo håndteres af politiet; vi har endda en tilståelse fra i hvert fald en af dem, der har været med. Men når sådan noget kan foregå på en institution med det særlige ansvar, som Kunstakademiet har, bliver jeg i hvert fald nødt til også at gøre de her ting for forhåbentlig at kunne tage dialogen, også med spørgeren og spørgerens parti, om, hvordan vi sikrer den kunst, der kommenterer det samfund, som den produceres i. Det har vi brug for netop for at kunne forstå vores samtid.

Hr. Kim Valentin.

Det forstår jeg sådan set også godt. Og så er spørgsmålet jo så: Hvordan gør vi egentlig det?

Der mener jeg, at det er kulturministerens opgave at gå ind i den debat og blande sig, ja, undskyld mig, i langt højere grad, end jeg har set tidligere, og derfor er mit spørgsmål: Ser ministeren et behov for at udfordre den radikale identitetspolitik?

Ministeren.

Identitetspolitik er jo en spøjs størrelse, forstået på den måde, at både spørgeren og jeg jo faktisk er udsprunget af bevægelser, som man nok også i den tid, hvor de kom op, ville have kaldt identitetspolitiske bevægelser, fordi det jo typisk er med til at give en ny gruppe en stemme i den store samfundsdebat. Men det, der gør, at jeg griber til handling i den her sag og dermed gerne vil undersøge den generelle kultur på den her institution, er, at når man kan gøre noget, der er så meget imod kunsthistoriske principper, må det jo være, fordi man har glemt, at forudsætningen for, at man kan få plads til flere, er, at man forstår, hvor man kommer fra – så man netop lærer respekten for hinanden, også selv om man er uenige.

Så skal jeg give ordet til hr. Karsten Lauritzen som medspørger.

Tak, og tak for ministerens besvarelse. Når jeg har meldt mig som medspørger her i dag, er det, fordi den her sag faktisk er meget alvorlig. Vi vil fra Venstres side godt anerkende – og det har min gode kollega også gjort – de ting, som kulturministeren nævner at hun har gjort i form af undersøgelser og andet. Men der er helt ærligt behov for noget handling, og jeg tror, det er vigtigt – det er i hvert fald det signal, som vi i Venstre gerne vil sende til kulturministeren – at man ikke bare undersøger, men handler, for der sker noget derude, som er fuldstændig vanvittigt. Og jeg er chokeret over, at en institutleder kan lave sådan en happening, altså ud over at det er dårligt kunstnerisk udtænkt at smadre et stykke kulturarv – altså, man kan forstå det som en kunstnerisk happening, som er dårligt udført og udtænkt – er det meget, meget bedrøvende.

Derfor vil jeg gerne spørge kulturministeren, om kulturministeren forestiller sig at gøre andre ting end bare at undersøge, f.eks. kigge på, om vi kan gøre noget lovgivningsmæssigt, som også kan drøftes her i Folketingssalen, i forhold til bl.a. straf for den slags handlinger.

Ministeren.

På nuværende tidspunkt vil jeg godt først få en nøje redegørelse. Grunden til, at jeg også har bedt om en uvildig redegørelse, er jo netop i forhold til både, hvad kan man sige, at få synet indefra, altså fra rektor, men også få synet udefra; hvad er det egentlig, der foregår på vores kunstneriske institutioner, på vores uddannelsesinstitutioner? På baggrund af den redegørelse vil jeg jo så gøre mig mine overvejelser, og jeg vil også meget gerne dele redegørelsen med ordførerne, og så kan vi jo sammen beslutte, om det giver anledning til, at der er nogle handlinger, der skal ske på baggrund af det. Jeg regner selvfølgelig også med, at især rektors redegørelse også vil anvise nogle konkrete handlinger. Jeg ved, at der allerede er sket noget – den pågældende medarbejder er selvfølgelig blevet tjenestefritaget. Men det kan være, at der er behov for mere; det er jeg slet ikke afvisende over for. Men lad os ikke gøre en dårlig handling dårligere ved at handle overilet. Det her er svært, det handler også om ytringsfrihed, men ikke om ytringsfrihed, hvor man ødelægger vores historie, og heller ikke ytringsfrihed, hvor man påstår, at det er kunst at ødelægge anden kunst.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ja, det er i hvert fald ikke ytringsfrihed ifølge den definition, som Venstre har af det. Så vil jeg gerne komme med en opfordring til kulturministeren her, for det er nogle fine initiativer, men vi savner lidt at få kulturministeren og regeringen på banen i forhold til det, der foregår ude i samfundet. Og jeg tror – også set i lyset af hvor få i kunstnermiljøet der har taget afstand fra det og hvor svært det har været at få en del af sådan det anerkendte kunstnermiljø til at sige, at det her er fuldstændig vanvittigt – at det ikke er nok med en undersøgelse og redegørelse, men at det også er vigtigt, at de forfølges af handling, og at vi, inklusive kulturministeren, blander os politisk i den offentlige debat og siger: Sådan gør vi det ikke i Danmark. Så det var en opfordring herfra til kulturministeren.

Ministeren.

Men den opfordring er modtaget. Og så vil jeg også meget gerne dele de tilkendegivelser, som jeg har fået fra dele af kunstnermiljøet, hvor man også skarpt tager afstand fra det, herunder bl.a. Akademiraadet, som jo altså også ejer nogle af de her ting, men som jo også repræsenterer nogle af de fornemste kunstnere her i Danmark, som også skarpt har taget afstand fra det.

Så er det hr. Kim Valentin.

Tak. Jeg vil sådan set bare afslutte den her spørgerække med at give ministeren en chance for at være en smule mere konkret. For der må jo være et sted, som ministeren allerede på forhånd ved hun gerne vil hen til. Kan ministeren nævne tre til fem punkter, som vi skal have gennemgået, snakket om, debatteret, gjort et eller andet ved i løbet af de næste 3-5 år?

Ministeren.

Et af punkterne har vi sådan set stået og diskuteret her tidligere i salen, og det handler om hele fokusset på vores kunst i det offentlige rum. I stedet for at ødelægge den kunst, som fortæller om den historie, den fortid, vores nutid er udsprunget af, skal vi forstå den for ikke at gentage fejlene i fremtiden. Jeg mener, vi har haft en dialog om, at det måske mere handlede om at supplere historien, sådan at man f.eks. også fik skyggesiderne af kolonitiden med i den måde, vi afspejler en fortid i vores samfund på. Og lad os ellers fortsætte dialogen, for vi skal bruge kunsten til at forstå vores omverden, vi skal ikke ødelægge den. At ødelægge uenigheder gør ikke, at de forsvinder, dem skal man have åbent frem.

Spørgsmålet er sluttet.

Så går vi videre til næste spørgsmål, som også er stillet af hr. Kim Valentin til kulturministeren. Det er spørgsmål nr. S 340.