Spm. nr. S 322

15) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Katarina Ammitzbøll (KF) :

Hvad er ministerens plan for udviklingsarbejdet, så retningen for den videre udvikling af læreruddannelsen kan blive sat og arbejdet kan komme i gang til gavn for de kommende lærerstuderende, skolerne og eleverne?

Værsgo.

Tak, og tak for roen. Det var da dejligt. Statsministeren vil jo rigtig gerne være børnenes statsminister, og regeringen ville gøre rigtig meget for uddannelse. Desværre ser vi det jo ikke rigtig i praksis, selv om ministeren overtog en dugfrisk evaluering om kvalitet og relevans af læreruddannelsen, der var fra januar 2019, altså for snart 2 år siden. Men desværre nedlagde regeringen jo den daværende VLAK-regerings kommission om fremtidens læreruddannelse, fordi man ville gøre noget andet. Det har vi spurgt til nogle gange. Derfor ville jeg komme her i dag og stille spørgsmålet om, hvad ministerens planer er for udviklingsarbejdet, så retningen kan blive sat. Pudsigt nok, kl. 15.01 i dag, tikkede der en mail ind om, at der nu bliver et møde om læreruddannelsen. Så jeg kan da kun sige, at det er dejligt, hvis den her anmodning om et spørgsmål har sat lidt pres på tempoet, for det er jo langt, langt over tidsgrænsen for, hvornår man skulle gøre noget ved læreruddannelsen.

Så nu vil jeg spørge ministeren, hvordan man forventer det her forløb skal køre, og hvornår skal det sluttes?

Inden jeg giver ministeren ordet, skal jeg lige for god ordens skyld sige, at reglerne jo er sådan, at der ikke er tidsbegrænsning på indledningen. Det er, fordi man skal læse sit spørgsmål op, og så kommer alle begrundelserne osv. efterfølgende. For ellers skal vi nemlig sætte ur på fra starten. Men nu ville jeg ikke afbryde spørgeren den her gang, og vi kører hele seancen igennem.

Så værsgo til ministeren.

Tak for det – og også tilgivelse herfra. Det er rigtigt, at regeringen både er meget optaget af vores børn og er optaget af uddannelse. Og vi har også et højt ambitionsniveau for læreruddannelsen. Det er mit mål som minister, og det er regeringens mål, at uddannelsen skal tættere på praksis, sådan at de unge mennesker, vi uddanner, bliver bedre klædt på til det arbejde, de skal ud til i folkeskolen.

Samtidig står Danmark over for alvorlige udfordringer – det tror jeg vi alle sammen ved, med covid-19 – også på politisk hold, og dermed arbejdes der som bekendt i alle ministerier på højtryk for, at Danmark kan komme bedst muligt igennem coronakrisen. Det indebærer i nogle tilfælde, at tiden går fra de planlagte projekter til at håndtere nationens situation, og dermed kan også tidsplaner blive rykket. Det gælder desværre i den her sag – desværre, fordi det er et arbejde, jeg glæder mig rigtig meget til at tage hul på.

I lyset af den aktuelle situation er det min vurdering, at det, vi kan gøre her og nu, faktisk også er noget af det vigtigste, vi kan gøre, nemlig at sætte gang i det udviklingsarbejde, som sektoren selv skal være en drivende del af – og først derefter tage hul på de politiske drøftelser. Det er derfor min plan at igangsætte et ambitiøst fagligt udviklingsarbejde, som skal opstille konkrete løsningsforslag i forhold til udfordringerne på læreruddannelsen. Som spørgeren selv nævner, er forligskredsen indkaldt. Det møde blev ikke opfundet til lejligheden, men det glæder mig, at vi har en delt interesse for feltet. Det er i starten af næste uge. Men jeg kan allerede nu oplyse, at jeg mener, at udviklingsarbejdet skal tage hul på alle læreruddannelsens udfordringer, herunder styrket praktik- og prasissamarbejde, øget studieintensitet, større faglig progression samt fastholdelse og rekruttering og så et stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen. Det arbejde glæder jeg mig til.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Det er jo dejligt at høre, at der nu endelig kommer hul på det her arbejde, men jeg synes ikke rigtig, at ministeren svarede på mit spørgsmål. Jeg spurgte: Hvornår kan vi forvente, at det afsluttes, for det har jo snart stået stille i 2 år nu, og inden da havde det også stået stille, fordi man skulle lave en evaluering? Den evaluering er der jo, og den ligger klar til, at man kan tage fat på det. Så hvornår forventer ministeren at det her arbejde er færdigt?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at læreruddannelsen oplever, at den politiske påvirkning af uddannelsen har stået stille. Den er lavet om og lavet om og lavet om – og lavet om igen. Så det vigtigste i den her sammenhæng er, synes jeg, at gøre det ordentligt, grundigt og med tæt inddragelse af sektoren, som det handler om. Deraf det udviklingsarbejde, der nu sættes i gang. Jeg forventer, at det vil løbe frem mod efteråret 2021. Hensigten er at skabe et fagligt grundlag, som kan danne udgangspunkt for den politiske drøftelse, der så naturligvis skal komme i halen af det. Det er oprigtigt mit mål – og man skal passe på med at lægge hovedet på blokken, hvad angår datoer – at en bedre og fornyet læreruddannelse vil kunne have sit første optag af studerende i august 2022. For det er vigtigt, at den her uddannelse er attraktiv og kan tiltrække flere dygtige og motiverede studerende i hele Danmark til gavn for vores børn.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Ja, uddannelsen er blevet lavet om mange gange, og det er jo også derfor, der er brug for, at der kommer en afklaring omkring uddannelsen. Det skal vi så forvente bliver klart om halvandet år fra nu – og evalueringen var fra 2019. Der går altså nærmest 3 år, 3½ år, før den her læreruddannelse egentlig kan se på, hvilken vej de skal gå. Er det ikke meget lang tid?

Ministeren.

Det er jo meget kort tid siden, den seneste omvæltning af uddannelsen fandt sted. Jeg tror ikke på, at man får de bedste resultater ved hvert 5. år at vende ting fuldstændig på hovedet. Jeg tror ikke på, at man får det bedst mulige ejerskab ude i sektoren. Jeg tror ikke på, at man får flest mulige engagerede undervisere og ledelser ved politisk at komme med store reformer og rulle dem ud. Jeg tror, at ting tager lang tid at implementere, hvis man gør det på den måde, og jeg tror, at ejerskabet bliver for småt. Derfor vil jeg hellere med en meget nylig omkalfatring af uddannelsen og den her evaluering efter første gennemløb lytte, inddrage, have et udviklingsspor og så på ryggen af det se på, hvad der kunne være behov for af politiske justeringer.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Der ligger jo allerede en hel del på bordet. Der er i den her opsummering af rapporten allerede ti klare anbefalinger. Sektoren har også selv været ude og lave en tipunktsplan. Det virker, som om sektoren er klar. Den her evaluering er jo blevet konsulteret, så det er ikke sådan, at der ikke er ejerskab – og det er ikke noget, der bare kommer dumpende fra den politiske top ned over sektoren. Er der ikke en måde, hvorpå man kan gå ind og tage de her ti anbefalinger, der allerede er, også fra sektorens side? Hvad er det, de skal prioritere? Er der noget, de kan sætte i gang? Og hvordan skal de implementere det her, så de ser det i et helt forløb? Det her med, at vi får en indkaldelse til et møde, og så måske i 2020, virker meget åbent. Synes ministeren ikke det?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at lige præcis det ejerskab, som spørgeren taler om, er det, vi forsøger at indfange med det her udviklingsspor, som jo sættes i gang nu. Der er en stor motivation for at gøre den her uddannelse endnu bedre derude, og det skal vi selvfølgelig gribe politisk, også selv om der er coronahåndtering og alt muligt andet. Vi skal skabe de rammer, hvor de også selv kan udvikle og gøre alt, hvad de kan, inden for de nuværende rammer. Det er rigtig meget. Og på ryggen af det vil der helt sikkert stå ting tilbage, som kræver en politisk drøftelse og måske en bekendtgørelsesændring i enden af det, og det er jo så der, vi kommer på banen. Men det at have sektoren på banen først tror jeg faktisk er rigtig vigtigt.

Tak for det. Så er spørgsmålet sluttet.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er også til uddannelses- og forskningsministeren. Denne gang er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Det er spørgsmål nr. 331.