Spm. nr. S 320 (omtrykt)

3) Til justitsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF) :

Hvad er ministerens holdning til de østrigske myndigheders lukning af en moské for at være arnested for terrorisme efter angrebet i Wien, og øjner ministeren derved nye muligheder, som også vil kunne anvendes i Danmark?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Østrig lukker moské og muslimsk forening efter angreb i Wien«, et telegram fra Ritzau på Berlingske.dk den 6. november 2020.

Værsgo for oplæsning.

Tak, formand. Hr. minister: Hvad er ministerens holdning til de østrigske myndigheders lukning af en moské for at være arnested for terrorisme efter angrebet i Wien, og øjner ministeren derved nye muligheder, som også vil kunne anvendes i Danmark?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig indledningsvis slå fast, at det er dybt forfærdeligt, hvad vi har set i Østrig og i Frankrig, og jeg kan sagtens forstå de østrigske myndigheders ønske om at tage alle nødvendige skridt for at opklare den alvorlige forbrydelse, som er overgået Østrig, og selvfølgelig et ønske om at dæmme op for de mørke kræfter, som jo tydeligvis også findes i Østrig.

Vurderingen er i øjeblikket, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Det skal vi tage alvorligt; det er der slet ingen tvivl om. I forhold til radikalisering og ekstremisme er min og regeringens holdning klar: Det skal bekæmpes, og det skal bekæmpes hårdt. Jeg tror ikke, at der findes snuptagsløsninger. Noget af det handler om hårde straffe og konsekvens, f.eks. at holde løsladte terrordømte fra at søge kontakt med bestemte personer eller tage ophold på bestemte steder, og noget handler om exitindsatser og forebyggende arbejde. Men det, der er situationen set fra samfundets side, er, at terroristerne bare skal være heldige, om jeg så må sige, at lykkes én gang, hvorimod vi i vores forebyggelse skal ramme forebyggende hver eneste gang.

Et terrorangreb kan finde sted uden forudgående efterretningsmæssige indikationer. Det gælder både for folk, der vil begå terror, som ikke tidligere er kendt af PET, og for gerningsmænd, som er kendt af PET for f.eks. at nære sympati med militant islamisme. Så vi kan ikke give nogen garantier, men PET har i lyset af de sidste begivenheder i Frankrig og Østrig samt i øvrigt den offentlige debat herhjemme oplyst, at udviklingen giver anledning til bekymring, og følger nøje udviklingen i trusselsbilledet i Danmark og udlandet og vurderer løbende, hvad udviklingen kan give anledning til.

Med hensyn til muligheden for at lukke moskéer, som jo i virkeligheden var spørgsmålet, så kan jeg sige, at det inden for grundlovens ramme kun er muligt at opløse en forening ved dom, hvis foreningen har et ulovligt øjemed, eller hvis foreningen virker ved eller søger at opnå sit mål med vold eller anstiftelse af vold. Om en forening kan opløses ved dom, beror på en samlet og konkret vurdering om foreningens formål, virksomhed og midler.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak, især for de sidste 15 sekunders besvarelse, som rettelig var det, der havde med mit spørgsmål at gøre. Alt det andet kan vi nok tale om ved anden lejlighed.

Når jeg spørger til de radikale moskéer og muligheden for at lukke dem, er det jo, fordi det er en sag, vi før har drøftet her i Folketinget, og Dansk Folkeparti har tidligere stillet forslag bl.a. om at lukke den moské, hvor terroristen, der dræbte Finn Nørgaard og Dan Hussein, blevet radikaliseret. Vi har jo oplevet, bl.a. især i Aarhus, hvordan visse moskéer er decideret arnested for udklækkelse af syrienskrigere, jihadister, der så er taget til Mellemøsten for at begå deres udåd der, og derfor er det jo relevant at se på, hvordan vi kan få lukket for de her rekrutteringsanstalter til terrorister og radikale muslimer.

En ting er selvfølgelig grundloven, men meget ofte, når vi har drøftet det her, så er det jo ikke grundloven og den praksis, der udgår derfra, som har været i fokus som det, der har forhindret lukninger, men derimod den europæiske praksis, menneskerettighedskonventionens praksis, og det er derfor, jeg især selvfølgelig er interesseret at høre, hvad ministerens vurdering af Østrig i den her sag er, idet Østrig og den østrigske regering jo er bundet af de samme konventioner, sådan som vi er i Danmark.

Sagt meget kort og firkantet: Jeg øjner muligheder, som vi ikke havde før, ved at skele til den praksis eller den fortolkning af menneskerettighedskonventionen, som altså hr. Sebastian Kurz' regering er kommet frem til, og det er det, jeg egentlig gerne vil have justitsministeren ind på. Er der ikke mulighed for i de her moskéer, hvor der ægges til ikke bare had, men også krig, drab på især jøder, men sådan set også homoseksuelle og andre grupper, at vi med den samme vitalitet og modstandskraft, som den østrigske regering udviser, kunne lukke dem?

Ministeren.

Når jeg svarede med udgangspunkt i vores egen grundlov, så er det, fordi den skal vi jo, og det ved jeg spørgeren også anerkendte, også overholde, og hvis vi lægger de briller ned over det, vil det kræve en dom at opløse en forening, og så skal vi i øvrigt bevise, at den har et ulovligt øjemed, og at den virker ved eller søger at opnå sit mål ved vold eller anstiftelse til vold. Noget af det andet, vi gør, er jo at bruge Politiets Efterretningstjeneste til ad andre veje at imødegå terrorisme.

Hr. Messerschmidt, værsgo.

Men det, jeg bare gerne vil have, er et tilsagn om, at regeringen i lyset af den praksis, som den østrigske regering har fået – Østrig, der altså er bundet af de samme internationale konventioner som Danmark – vil afsøge nyt terræn, nye muligheder. Det er jo hævet over enhver tvivl, at der er moskéer i Danmark, hvor prædikanter ægger til had og til vold og til terrorisme. Det er hævet over enhver tvivl, at der er moskéer i Danmark, hvor man udklækker jihadister og syrienskrigere. Det går jeg ikke ud fra vi skal diskutere; det er et faktum. Det, der er det interessante, er det nye felt, den østrigske praksis, hvor man altså lukker radikale moskéer i Østrig. Hvad giver det felt af muligheder for os, justitsminister?

Ministeren.

Jeg synes nu altså også, det er ganske interessant, hvad der er af muligheder med grundloven, ikke mindst fordi vi jo i øjeblikket har en sag, der kører, med at forbyde Loyal To Familia ved dom. Det er lykkedes langt hen ad vejen, og nu må vi se, om den sag også skal i Højesteret. Men lad os nu antage, at den kommer til at stå med det, der er præjudikatet nu, for så vil det jo være en anledning til at kigge rundt og se, om der på de præmisser så er andre foreninger, som vi mener vi skal forbyde.

Hr. Messerschmidt, for sit sidste spørgsmål.

Nu er det jo ikke normalt mit anliggende at argumentere for et sammenfald mellem grundlovens fortolkning og praksisforståelse og så den internationale retsforståelse. Jeg forsøger sådan set at komme ministeren lidt til undsætning her, for ministeren, endskønt han jo trods alt i modsætning til tidligere justitsministre har vist sig en lille smule selvstændig over for den internationale påtrængenhed og også har haft en kritisk tilgang til bl.a. EU-Domstolen, Menneskerettighedsdomstolen osv., er jo så alligevel, går jeg ud fra, underlagt den traditionelle opfattelse af, at menneskeretten og grundloven skal fortolkes sådan symbiotisk, og det er her, hvor jeg synes, at justitsministeren, måske når vi kommer til juletid, skal bruge lidt af fritiden på at fordybe sig i den nye praksis, der tilsyneladende er ved at udvikle sig.

Tak for det. Så er det ministeren, der svarer. Værsgo.

Jeg vil overveje, om det er det, min jul skal gå med. Under alle omstændigheder er det et interessant spørgsmål, og det er under alle omstændigheder også interessant at se, i hvilket omfang den ramme, den begrænsning, som grundloven lægger ned over det, er identisk eller afvigende fra den ramme, som menneskerettighederne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention lægger ned over det, for begge elementer skal selvfølgelig være på plads, før man vil kunne lukke en moské.

Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Messerschmidt, og tak til justitsministeren.

Vi går videre til næste spørgsmål (spm. nr. S 167) til sundheds- og ældreministeren, og nu er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti, der spørger.