Spm. nr. S 231

3) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Signe Munk (SF) :

Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringens ønske om at påtage sig et internationalt lederskab for den grønne omstilling er foreneligt med, at Europa-Kommissionen for andet år i træk kan konstatere, at Danmarks tilgang til energieffektivitet er utilstrækkelig – og at Danmarks bidrag til det fælleseuropæiske energieffektivitetsmål for 2030 dermed er stærkt begrænset?

Værsgo at læse spørgsmålet højt.

Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringens ønske om at påtage sig et internationalt lederskab for den grønne omstilling er foreneligt med, at Europa-Kommissionen for andet år i træk kan konstatere, at Danmarks tilgang til energieffektivitet er utilstrækkelig – og at Danmarks bidrag til det fælleseuropæiske energieffektiviseringsmål for 2030 dermed er stærkt begrænset?

Ministeren.

Jeg kan næppe med den korte tid, jeg har til rådighed her, redegøre for hele vores internationale strategi og det, der skal gøre os til verdensførende, men det viser sig heldigvis, at noget af det virker. Yale og Colombia University laver hvert år sådan et indeks over de mest bæredygtige lande i verden, og der er Danmark heldigvis blevet nr. 1. Også andre af den slags lister placerer Danmark langt højere end før, så vi er godt på vej. Vi skal være dem, som andre spejler sig i.

Så er det klart, at det stikker i øjnene – også på mig selv – når der kommer kritik fra EU. Det, den kritik så skyldes, er, at den bygger på indberetninger fra december 2019, altså ganske kort tid efter, at vi overtog magten her i landet igen, og det var jo, før vi nåede at få lavet en række af de tiltag, som gør, at den kritik vil se anderledes ud, hvis man lavede samme vurdering af Danmark i dag.

Spørgeren.

Klimarådets klogeste ekspert på bygninger har netop set på den klimaaftale fra juni, som SF jo også er en del af, og det er altså ikke hans vurdering, at vi selv med den aftale er i front på energieffektiviseringsindsatsen i Europa. Derfor tager vi det i SF stadig væk ganske seriøst, at når man kigger på karakterbladet fra Europa-Kommissionen, så står der jo bundkarakter for vores energieffektiviseringsindsats. Så lad os være enige om, at aftalen fra juni var god. Men ser ministeren så, at der er grund til, at vi stadig væk laver øgede energieffektiviseringskrav her i Danmark? Bl.a. kunne vi jo stille et krav til regioner og kommuner om, at der skal energirenoveres årligt?

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var for en ekspert eller udsagn fra den pågældende ekspert, der blev refereret til der. Men det er jo ikke noget, vi kan diskutere eller ikke diskutere, altså hvorvidt det bygger på en evaluering af noget, der var gældende politik sidste år, eller noget, der er gældende politik nu. Det er et faktum, at den bygger på den indberetning, som var i 2019, lang tid før vi fik gennemført mange af de tiltag, vi har gennemført, hvor spørgerens parti jo heldigvis har været med. Betyder det, at vi er i mål? Nej, langtfra. Vi kommer da til at skulle lave flere tiltag også på energieffektivitet i fremtiden.

Spørgeren.

Men det centrale spørgsmål til klimaministeren er jo så, om klimaministeren mener, at det er tilstrækkeligt, hvad der er gjort på energieffektiviseringsomådet, på energirenoveringer, med den klimaaftale, der er lavet i juni. Eller mener ministeren, der skal gøres mere, f.eks. at man skal gøre det, som Europa-Kommissionen anbefaler, nemlig at vi bruger coronamidlerne til bl.a. at renovere regionale og kommunale bygninger?

Ministeren.

Det kommer jo som en del af forhandlingerne her i efteråret og også i forhandlingerne om byggeri på min kollega boligministerens område. Vi kommer til at lave ting på transport, som også kommer til at tælle positivt på energieffektivitetsdagsordenen. Og vi kommer selvfølgelig i det hele taget til løbende at overveje også de mange gode forslag, der har været fra klimapartnerskaberne, hvoraf mange af dem jo også centrerer sig om energieffektivitet og energieffektiviseringer. Vi er, som spørgeren ved, også i gang med at implementere den aftale fra juni måned. Og mange af de aftaler, der måtte komme ud af det, vil helt sikkert også føre til yderligere tiltag. Så nej, vi er ikke i mål endnu. Det bliver en kontinuerlig indsats også fremadrettet.

Tak for det. Så er der det sidste opfølgende spørgsmål.

Så vil jeg håbe, at regeringen ser med velvilje på det forslag, SF har taget med til finanslovsforhandlingerne, om at stille energirenoveringskrav til kommunerne og regionerne, for det vil uomtvisteligt give et kæmpe bidrag til energieffektiviseringen her i Danmark.

Jeg vil bare afslutningsvis bede ministeren om at se på den pointe, der jo er fremført fra bl.a. energianalyseinstituttet EA, som siger, at vi kan få halveret vores regning til at nå 70-procentsmålet ved at nå maksimalt på energieffektiviseringsområdet. Så ser ministeren det også som en vigtig brik i vores klimaomstilling, at vi altså ikke er ødsle med energien, men sparer endnu mere på energien?

Ministeren.

Ja, det gør jeg helt sikkert. Jeg er nogle gange derude i debatten stødt på det standpunkt, at det der med energieffektivitet ikke er så vigtigt længere, eftersom al vores energi snart er grøn. Jeg kan bare afvise, at det skulle være regeringens holdning, tværtimod. Vi mener, at energien både skal være grøn, men også at vi skal spare på den.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren og til fru Signe Munk.

Det næste spørgsmål er til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, og det er stillet af hr. Erling Bonnesen.