Spm. nr. S 1396

12) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Kristian Hegaard (RV) (medspørger: Andreas Steenberg (RV)):

Mener ministeren, at man kan have tillid til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets afgørelser i sager om hjemsendelse til Syrien, når disse afgørelser i vidt omfang henviser til en baggrundsrapport, som 11 ud af 12 kilder i rapporten nu undsiger sig?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen ”Nu tager 11 ud af 12 navngivne kilder afstand fra Syrien-rapporter” bragt i Politiken den 21. april 2021.

Værsgo.

Mener ministeren, at man kan have tillid til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets afgørelser i sager om hjemsendelse til Syrien, når disse afgørelser i vidt omfang henviser til en baggrundsrapport, som 11 ud af 12 kilder i rapporten nu undsiger sig?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil godt starte med at understrege, at jeg naturligvis stoler på myndighedernes faglige vurderinger, og det har ikke ændret sig. Det gælder både Udlændingestyrelsens arbejde og arbejdet i det uafhængige Flygtningenævn, så jeg hverken kan, skal eller vil blande mig i deres arbejde. Det er et princip, altså armslængdeprincippet, som mange tidligere regeringer har efterlevet, og som den her regering også efterlever. De rapporter, som er blevet kritiseret af medierne i den seneste tid, er udarbejdet af Udlændingestyrelsens særlige Landedokumentationskontor, der helt generelt har til opgave at skaffe relevante oplysninger til brug for styrelsens sagsbehandling. Medarbejderne i det pågældende kontor er ikke ansvarlige for sagsbehandlinger af konkrete udlændingesager.

Den første rapport fra februar 2019 har Udlændingestyrelsen udarbejdet sammen med Dansk Flygtningehjælp. Det fremgår af rapporterne, at de er baserede på forskellige typer af mundtlige og skriftlige kilder – kilder, der omfatter internationale humanitære organisationer, syriske forskere og analyseinstitutter, syriske menneskerettighedsorganisationer, rapporter fra EU's asylstøttekontor og rapporter fra diverse FN-organisationer. Det fremgår derudover af Udlændingestyrelsens rapporter, at de ikke giver eller skal foregive at give et komplet billede af alle forhold i Syrien, og at de skal læses i sammenhæng med andre oplysninger. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet oplyser, at de i forbindelse med deres vurdering af de konkrete asylsager inddrager en bred vifte af rapporter og baggrundsoplysninger, bl.a. også rapporter fra svenske og britiske myndigheder samt fra EU's asylstøttekontor.

Jeg stoler på, at udlændingemyndighederne vurderer sagerne på et ordentligt og et oplyst grundlag, og jeg har tiltro til deres vurdering, der i øvrigt er helt i overensstemmelse med dansk lovgivning – en lovgivning, som et bredt flertal i 2015 vedtog, og som selvfølgelig er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Hr. Kristian Hegaard.

Det her er ikke et spørgsmål om at have tillid til myndighederne, det er et spørgsmål om at have tillid til den konkrete udarbejdede rapport i forhold til den vægt, som den har fået i de konkrete afgørelser. Hvis man som eksempel går ind og ser på Flygtningenævnets seks prøvesager fra juni 2019, kan man se, at der bliver henvist til baggrundsmateriale i bred forstand, men som eneste konkrete baggrundskilde bliver der henvist til Udlændingestyrelsens landerapport. Her bliver der altså ikke peget på andre kilder end lige præcis den landerapport, som jeg her problematiserer.

Derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren i forhold til pressemeddelelsen fra 2020, hvor ministeren politisk beslutter at fremrykke de her sager vedrørende opholdstilladelser for syriske flygtninge, og hvor man også nævner netop landerapporten som eneste baggrundskilde, fortryder, at landerapporten er den eneste, man konkret henviser til, når man har så travlt med at underspille, hvad den betyder, og når der er så bred en vifte af materiale, der tilsyneladende indgår?

Ministeren.

Jeg fortryder ikke noget i den forbindelse, men jeg vil godt holde fast i, at det jo netop handler om tillid til myndighederne. Det er jo sådan set også det, der står i spørgsmålet: Mener ministeren, at man kan have tillid til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets afgørelser? Og der er mit svar: Ja. Det er det. Dem mener jeg godt man kan have tillid til. Så er det rigtigt, at der er en diskussion omkring den konkrete rapport. Jeg læser det sådan, at der er nogle af de mundtlige kilder, som er blevet interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, som er uenige i de afgørelser, der er truffet. Men vi beder dem heller ikke om at være enige i afgørelserne, vi beder dem om at levere fakta og information, og det er vi taknemlige for de har gjort.

Tak, minister. Værsgo, hr. Kristian Hegaard.

På side 3 i den her landerapport står der en disclaimer om, at den bygger på særligt udvalgte kilder: carefully selected sources. Dem er der så 12 af; 11 af dem har modsat sig det indhold, der er i de rapporter, og så er der så én tilbage, som stadig tror på den, og det er Assads egen general. Mener ministeren ikke, at det er problematisk, at man så i sin egen pressemeddelelse fremhæver den som den eneste baggrundskilde, hvis der tilsyneladende er en bred vifte af rapporter, man lægger vægt på?

Ministeren.

Nu skal det ikke blive til en diskussion om tal, men jeg forstår ikke selv det der med, at det er 11 ud af 12 kilder. Jeg har også godt læst de avisartikler, men det er simpelt hen ikke rigtigt. Der er mange flere end 12 kilder, både mundtlige og skriftlige kilder. Og i øvrigt er der to forskellige rapporter, hvoraf nogle af dem, der har erklæret sig uenige med dansk udlændingepolitik og de afgørelser, der bliver truffet, optræder i den ene rapport, og nogle optræder i den anden. Jeg siger ikke det her for at rode diskussionen til. Det er bare, fordi jeg synes, der er mange løse påstande i den her diskussion, som ikke er helt rigtige.

Tak. Nu skulle vi have haft en medspørger fra Radikale Venstre, men han er ikke umiddelbart til stede i salen, så nu er der ét spørgsmål og ét svar tilbage.

Værsgo, hr. Kristian Hegaard.

Tak. Jeg kan forstå, at ministeren har travlt med igen og igen at underspille den her rapports betydning, på trods af at det er den eneste baggrundskilde, der fremgår af Flygtningenævnets prøvesager fra 2019, og på trods af at det er den eneste baggrundskilde, som ministeren konkret henviser til i sin egen pressemeddelelse fra juni 2020. Kan ministeren ikke se, at det, når der er så mange, der undsiger den, så kan rejse en tvivl – en berettiget tvivl – om, hvorvidt man så kan have en troværdighed i forhold til den her rapport, når det er den eneste, man nævner, når der efter sigende skulle være en bred vifte af andre rapporter?

Ministeren.

Jeg er ked af, hvis det lyder, som om jeg underspiller betydningen af en bestemt rapport, for det har jeg egentlig ingen intentioner om. Min pointe er bare, at der i de her rapporter ikke bliver konkluderet noget om sikkerhedssituationen. Det er ren fakta, som på linje med masser af andre rapporter indgår i vurderingen af, om en konkret sag skal lede til, at man får forlænget sin opholdstilladelse eller ikke får forlænget sin opholdstilladelse. Så vidt jeg er orienteret fra Udlændingestyrelsen, har alle kilder fået hele deres citat til gennemsyn, og de har kunnet rette fuldstændig frit i det, og det hele er optrykt som et bilag til rapporten. Så jeg synes faktisk ikke, der er fejet noget ind under gulvtæppet – hvis man må sige det her i salen.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren, og tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere spørgsmål og svar i denne omgang. Der skal lige sprittes af.

Herefter går vi videre til punkt 13 på dagsordenen. Det er et spørgsmål til indenrigs- og boligministeren af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra DF.