Spm. nr. S 1391

4) Til skatteministeren af:

Ulla Tørnæs (V) (medspørger: Louise Schack Elholm (V)):

Mener ministeren, at den nuværende indsats for at nedbringe mængden af misligholdt su-gæld fra udenlandske studerende fra både EU-, EØS-lande og såkaldte tredjelande er tilstrækkelig?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Mener ministeren, at den nuværende indsats for at nedbringe mængden af misligholdt su-gæld fra udenlandske studerende fra både EU-, EØS-lande og såkaldte tredjelande er tilstrækkelig?

Ministeren.

Tak for det, formand. Som skatteminister er jeg fuldstændig ligesom den tidligere regering optaget af, at vi i videst muligt omfang sikrer, at danske såvel som udenlandske studerende, der rejser ud af Danmark, så at sige ikke efterlader deres su-gæld ved grænsen.

Den samlede misligholdte su-gæld er steget, men det er vigtigt at understrege, at størstedelen af gælden kan tilskrives danske statsborgere. Derudover er der også sket en stor stigning i misligholdt su-gæld blandt EU-/EØS- og tredjelandsborgere. Den stigende gæld – kan man sige – er således ikke et udtryk for, at Skatteforvaltningen er blevet dårligere til at inddrive gælden, men at su-gælden er blevet større. Ved udgangen af 2020 var der knap 16.000 skyldnere uden dansk statsborgerskab med en samlet misligholdt gæld til inddrivelse i Gældsstyrelsen på ca. 983 mio. kr. Langt hovedparten, svarende til ca. 11.600 af de her skyldnere, der står for godt 700 mio. kr. af gælden, er faktisk bosiddende i Danmark. Derudover kan jeg oplyse, at den samlede su-gæld for indrejste skyldnere ved udgangen af 2020 er 993 mio. kr., hvoraf knap 740 mio. kr. af gælden tilhører skyldnere med dansk statsborgerskab. Det betyder altså, at cirka tre fjerdedele af de udrejste skyldnere med su-gæld er danske statsborgere.

Som også repræsentanter for den tidligere regering ved, kan det være en vanskelig sag at inddrive det her, og derfor står Gældsstyrelsen jo også over for visse udfordringer. Ikke desto mindre er det sidste år lykkedes at inddrive ca. 45 mio. kr. fra denne gruppe af skyldnere med rykkerbreve, betalingsaftaler og også modregninger i offentlige udbetalinger, og arbejdet med at styrke indsatsen fortsætter. Sammen med min kollega, eksempelvis uddannelses- og forskningsministeren, ser vi nu på en række initiativer, hvormed vi kan styrke arbejdet med at få inddrevet den her gæld. Samtidig er det annonceret, at Folketinget inden længe skal træde sammen og diskutere, hvordan vi generelt kan styrke indsatsen for at få inddrevet gælden til det offentlige.

Spørgeren, værsgo.

Tak for svaret. Det var jo en glimrende gengivelse af skriftlige svar, som udvalget har modtaget fra ministeren, og det fyldte jo mestendels af ministerens besvarelse af spørgsmålet her, på trods af at vi sådan set spørger til, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved det. Skal det forstås sådan, at ministeren er godt tilfreds med, at det er lykkedes at inddrage 45 mio. kr. ud af en gæld på 1 mia. kr.? Hvis det er tilfældet, kan jeg bare sige, at det er jeg dybt, dybt rystet over – det er jeg dybt, dybt rystet over. For der var jo ikke meget konkret, ministeren havde tænkt sig at gøre for at styrke indsatsen.

Så betyder det, at ministeren sidder med hænderne foldet og er tilfreds med, at det altså er lykkedes inddrive 45 mio. kr. af den gæld, der samlet set udgør 1 mia. kr.?

Ministeren.

Jeg går ud fra, at repræsentanter fra det tidligere regeringsbærende parti også har en interesse i, at vi i fællesskab får genoprettet vores inddrivelse af gæld til det offentlige. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg endnu ikke har oplevet en arbejdsdag, hvor det er lykkedes mig som skatteminister at få lov til at sidde stille og roligt med hænderne i skødet og ikke foretage mig noget. Det gælder jo bl.a. gældsområdet, og derfor kommer vi nu til at styrke indsatsen. Det er ikke godt nok, som det fungerer, og derfor kommer vi også i fællesskab i den aftalekreds, vi har, til at se på, om der kan gøres mere. Og det kommer regeringen tilbage med.

Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Men det ville jo være fantastisk, hvis ministeren her kunne løfte sløret for, hvad det så er, man har tænkt sig. For man har jo haft rigtig god tid til at tænke sig om. For faktisk var det sådan, at helt tilbage i 2018-19 pegede Socialdemokratiet, som dengang var i opposition, jo på, at det her var en kæmpe udfordring, og at vi var nødt til at gøre noget ved det.

Så ministeren har jo haft rigtig, rigtig god tid til at tænke sig om, og da det nu er noget, som vi skal lave i fællesskab, så synes jeg da, at det ville være på sin plads her i Folketinget at løfte sløret for, hvad det så egentlig er ministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at næste gang, jeg spørger, kan ministeren ikke alene bryste sig af 45 mio. kr. ud af 1 mia. kr., men forhåbentlig af mere.

Så er det ministeren. Værsgo.

Tak for det. Man kan sige, at den opgave, som den her regering har overtaget, og som vi er fælles om, er først at få genoprettet vores offentlige gældsinddrivelse. Der er investeret kæmpe millionbeløb i det. Det er godt på vej, og noget af det, som vi nu skal kigge på og kommer til at kigge på, er, hvordan vi kan forbedre den indsats, som jo altså, samtidig med at vi genopretter indsatsen, betyder, at Gældsstyrelsen får bedre fat.

Så er det klart, at der kan laves en hel række initiativer, som forebygger, at man rejser ud af landet og efterlader gælden ved grænsen. Det er nogle af de elementer, som vi kommer tilbage til, og som vi lige i øjeblikket sidder og kigger på hvordan vi kan effektuere.

Tak for det. Så er det medspørgeren. Værsgo, fru Louise Schack Elholm.

Jeg har jo lidt historik på området, for jeg sad med ordførerområdet, dengang Socialdemokraterne foreslog, at nu skulle alle udlændinge, der rejste ud af Danmark med su-gæld, videregive deres adresse, så man kunne følge dem i hjemlandet. Det kunne jo være meget interessant at høre, hvor mange det så rent faktisk er, der har registreret deres adresse, når de er fraflyttet Danmark. Er det noget, der har været en stor succes? Der er så lige en ting mere: Dengang vi havde regeringsmagten, var det 650 mio. kr., som udenlandske studerende skyldte. I dag er det over 10 mia. kr. Er det korrekt?

Ministeren.

De tal skal jeg nok svare på skriftligt – ingen problemer i det – men jeg tror, jeg vil sige det sådan, også til spørgeren, som jo er involveret i selv samme aftalekreds, at der er nok opgaver på det her område, og vi er helt enige i de initiativer, som den tidligere regering har iværksat. Jeg tror også bare, at man må sige som svar på spørgsmålet, om det var nok, at nej, det var det ikke. Og har der været problemer med det? Det har der, eksempelvis med at få andre lande til at indgå aftaler. Det er elementer, som vi stadig væk arbejder hårdt på, som spørgeren også ved, og det er et arbejde, som vi fortsætter med.

Louise Schack Elholm, og der er et ½ minut igen.

Jeg synes jo, det lyder positivt, at ministeren vil involvere os i det. For det forsøgte vi jo også på dengang, vi havde regeringsmagten, og vi indførte det, som Socialdemokraterne bad om dengang, nemlig at man skulle lade sig registrere, når man flyttede ud af landet, og sådan som jeg husker det, er det under ti, der har gjort det siden hen. Så det har jo ikke været et specielt virkningsfuldt element.

Jeg kan læse op af et svar, som ministeren allerede har givet – ministeren behøver ikke at sende det en gang til – og det er svaret på spørgsmål nr. 121 af den 26. februar 2021, og der står der, at den samlede gæld nu er på 10.343 mio. kr., og det må jo være godt 10 mia. kr. Altså, det må jo trods alt være en stigning på noget nær 40 pct. i stedet for en sænkning i forhold til tidligere.

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at gældsområdet står over for en hel række udfordringer, og det gælder også det her område. Det gode er, at man kan sige, at motoren, som vi jo også har talt meget om, og som jo de facto brød sammen, nu er oppe at køre. Der indeholdes massivt; vi indeholder langt, langt højere beløb, end man har gjort tidligere, og nu kommer vi, når motoren kører, til at se på, hvad vi så skal gøre politisk på andre områder. Og der skal også træffes hårde beslutninger for eksempelvis at få det tal, som spørgeren her nævner, ned.

Tak. Så er det fru Ulla Tørnæs for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Det lyder jo godt, og jeg kan høre, at ministeren nu synes at være kommet i arbejdstøjet, og jeg kan bare sige, at vi er klar. Jeg har løbende stillet skriftlige spørgsmål på det her felt for at blive opdateret på, hvad situationen er, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad er ministerens målsætning? Hvad kan jeg forvente at ministeren svarer, når jeg om et år stiller stort set det samme spørgsmål? Så vil det altså ikke være 45 mio. kr., man er lykkedes med at inddrive ud af den milliard kroner, der er i gældsrestance – hvad vil beløbet så være?

Tak. Ministeren, værsgo.

Hvis der ikke er et flertal i Folketinget til at træffe beslutninger, som kan gøre, at vi får bedre fat om det her, så har jeg vanskeligt ved at give en målsætning. Regeringen inviterer til drøftelser, således at vi kan få bedre fat om det her. Vi har, efter vi kom til – hvis vi vil blive i kampretorikken – investeret et meget, meget stort millionbeløb i det her for at genoprette det. De investeringer foretages nu, motoren kører, men forudsætningen for, at vi kan få bedre fat om det her, er, at vi går videre end det, den tidligere regering lavede, og det har jeg signaleret meget klart at vi gerne vil være med til at se på.

Spørgsmålet er slut. Tak til spørgerne.

Vi går videre med spørgsmål, som fortsat er til skatteministeren, men nu er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.