Spm. nr. S 1295

26) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Kristian Hegaard (RV) (medspørger: Andreas Steenberg (RV)):

Mener ministeren, at det er muligt at leve et rimeligt familieliv på et udrejsecenter, og mener ministeren på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at syriske familier risikerer årelange ophold på udrejsecentre som følge af regeringens udsendelsespolitik?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at det er muligt at leve et rimeligt familieliv på et udrejsecenter, og mener ministeren på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at syriske familier risikerer årelange ophold på udrejsecentre som følge af regeringens udsendelsespolitik?

Ministeren.

Det sidste kan jeg i hvert fald svare nej til. Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogen opholder sig i mange år på danske udrejsecentre. Spørgsmålet om familiers vilkår på de her udrejsecentre generelt dukker jo jævnligt op i den politiske debat, så lad mig starte med at slå fast, at personer uden lovligt ophold i Danmark skal rejse hjem, og det bedste for alle parter vil være, hvis det sker frivilligt. Derfor synes jeg naturligvis, det er meget glædeligt, at der allerede er flere personer, der rejser frivilligt hjem til Syrien. Er der personer fra Syrien, der ikke udrejser frivilligt, er der lige nu nogle helt særlige omstændigheder med hensyn til netop det land, for af udenrigspolitiske årsager gennemføres der indtil videre ikke tvangsmæssig udsendelse til Syrien. Dansk enegang med hensyn til tvangsudsendelser her og nu kan blive udlagt som en legitimering af regimet, og det ønsker vi ikke at starte på. Vi er i dialog med vores nærmeste partnere om hurtigst muligt at skabe mulighed for tvangsmæssig udsendelse til Syrien, men det er altså ikke realiseret endnu.

Som spørgeren også peger på, har regeringens udsendelsespolitik gjort det relevant at se på, hvordan vi stiller os i forhold til udsendelse af personer fra Syrien, der ikke længere har lovligt ophold. Her er det vigtigt for mig at understrege, at beslutningen om ikke at gennemføre udsendelser ved tvang til Syrien ikke ændrer ved regeringens klare holdning om, at en udlænding som udgangspunkt skal rejse hjem, når forholdene i landet tillader det. Myndighederne vil også fortsat bistå personer fra Syrien uden lovligt ophold med at planlægge frivillig udrejse, f.eks. ved at fremskaffe rejselegitimation, og så vil de danske myndigheder som udgangspunkt kunne bruge det, der i lovgivningen hedder motivationsfremmende foranstaltninger over for de udlændinge uden lovligt ophold, der ikke i første omgang udrejser frivilligt. Det betyder bl.a., at folk kan pålægges opholds- og meldepligt på et udrejsecenter med henblik på at motivere til frivillig hjemrejse, og jeg synes, det er helt rimeligt, at de samme regler også gælder for Syrien.

Så for at slutte, hvor vi startede, vil jeg sige, at jeg ikke synes, at familier skal sidde i årevis på et udrejsecenter. De skal rejse hjem, når myndighederne har vurderet, at de ikke skal være her. Tak for ordet.

Tak for det. Så er det spørgeren, hr. Kristian Hegaard.

Der, hvor den sunde fornuft ryger for mange mennesker og ikke mindst for Radikale Venstre, er, at man på den ene side har Amnesty, FN's flygtningeorganisation, USA's udenrigsminister og EU-lande, der fraråder, at man iværksætter fratagelse af opholdstilladelser og foretager hjemsendelser, og at man på den anden side gør det, som regeringen vælger at gøre, nemlig at træffe den politiske beslutning, at der skal ske en fremrykning i vurderingen af de her sager, vel vidende at man ikke kan foretage udsendelserne, bl.a. fordi man ikke har en hjemrejseaftale. Der ryger den sunde fornuft simpelt hen for mange mennesker, for det kommer jo til at betyde, at de mennesker, det handler om, og som bliver vurderet i de her sager – og vi skal huske på, at det er mennesker – i stedet for at få lov til at uddanne sig, arbejde, betale penge til statskassen, være aktive som sygeplejersker eller noget andet, hvad man nu måtte arbejde som, og dermed være aktiv i velfærdssamfundet, ender med at komme til at sidde på et udrejsecenter, hvor man bare kan sidde og vente år for år og trille tommelfingre, for det er det, man har udsigt til, når man er på et udrejsecenter.

Synes ministeren ikke, at det ville være mere sund fornuft, at man gav de mennesker lov til at uddanne sig, arbejde, bidrage til velfærdssamfundet og bidrage til fællesskabet i stedet for at sidde på et udrejsecenter? Når nu ministeren i sin indledning sagde, at man ikke synes, det er hensigtsmæssigt, at man er på et årelangt ophold i et udrejsecenter, skulle vi så ikke give de her mennesker mulighed for at bidrage, arbejde og uddanne sig?

Ministeren.

Jeg vil godt lige rydde en misforståelse af vejen: Der kan godt foregå hjemrejser til Syrien. Det kan der godt. Det, vi ikke gør, er at samarbejde med regimet om at lave ledsagede hjemrejser, hvor der f.eks. er en politibetjent med om bord, fordi det kræver et samarbejde med regimet, som ville betyde, at samarbejdet ville blive så tæt, at det ville blive betragtet som en anerkendelse af regimet. Men folk, der får inddraget deres opholdstilladelse, kan godt i samarbejde med de danske myndigheder kontakte den syriske ambassade, få udstedt rejselegitimation, hoppe på en flyvemaskine – jeg ved ikke, om der går noget direkte; det gør der nok ikke, men så med en mellemlanding – og komme til f.eks. Damaskus. Det kan godt lade sig gøre, og der er folk, syrere, her i Danmark, der modtager støtte fra den danske stat til at rejse hjem til Syrien.

Jeg regner da med, at når folk får inddraget deres opholdstilladelse og ikke mere opholder sig lovligt i Danmark, som almindelige gode mennesker lever op til de afgørelser, der er truffet, og rejser ud. Det må være grundlaget. Hvis vi begynder at indrette os efter, at folk modsætter sig myndighedernes afgørelser, og altså begynder at indrette lovgivningen efter det, hvor ender det så ikke? Altså, vi bliver nødt til at lægge til grund, at folk efterlever de afgørelser, der bliver truffet, ligesom alle andre mennesker skal gøre.

Hr. Kristian Hegaard.

Som ministeren formentlig er bekendt med, koster det i omegnen af 300.000 kr. at have en udlænding indkvarteret på et udrejsecenter. Mener ministeren ikke, at de penge kunne bruges til noget bedre, når nu vi har besluttet, at man jo ikke kan tvangsudsende, som ministeren var inde på, de her mennesker til Syrien? Kunne man så ikke bruge de penge bedre og endda give folk mulighed for at bidrage til statskassen, til velfærden, til fællesskabet? Tror ministeren, at et ophold på et udrejsecenter får Aya og Faeza, der har et familiemedlem, som har nægtet militærtjeneste, til at rejse frivilligt hjem på den bekostning?

Ministeren.

Jeg kan fortælle, at for 300.000 kr. kan man hjælpe 600 børn i nærområderne og købe 800 hjemmehjælpstimer herhjemme. Så jo, de penge kan bruges bedre, men det spørgsmål, vi skal stille os selv, er: Skal folk, der har fået afslag på at få en asylopholdstilladelse først i Udlændingestyrelsen og så i Flygtningenævnet med en uafhængig dommer for bordenden, kunne nægte at samarbejde med myndighederne og så alligevel få en opholdstilladelse? Eller skal vi stå fast på, at myndighedernes afgørelse er en afgørelse, som man skal efterleve?

Jeg tror godt, spørgeren kan høre, hvad jeg i hvert fald mener. Jeg synes ikke, vi skal indrette systemet efter, at man kan modarbejde myndighederne og så alligevel få sin vilje. Så kan jeg slet ikke overskue, hvor vi ender.

Tak, og så skal vi lige have skiftet rundt, så vi får medspørgeren på. Værsgo til hr. Andreas Steenberg, 1 minut.

Der er mange ting, der bliver sagt i den her debat, som simpelt hen ikke giver mening for mig. I DR's Debatten i sidste uge lykkedes det Socialdemokratiets udlændingeordfører at svare udenom på spørgsmålet om, hvorvidt man vil anklage Assad for folkedrab. Det kan man åbenbart ikke svare på som socialdemokrat i dag. Det er en mand, som har slået tusinder ihjel. Og nu hører jeg så udlændingeministeren sige: Vi vil jo helst ikke anerkende Assad og hans styre, så derfor vil vi ikke forhandle med dem. Men alligevel må jeg forstå, at det åbenbart er helt logisk, at en gymnasieelev, en person, der har lært dansk, taget folkeskoleeksamen og er lige ved at blive student, skal tage ned til denne Assad, som man ikke vil anerkende eller forhandle med som regering. Det giver jo ingen mening.

Tror ministeren virkelig, at folk, der er blevet integreret i Danmark, har lært dansk, er ved at tage en uddannelse, vil rejse ned til en person, som regeringen ikke vil anerkende som legitim leder? Hvorfor i alverden skulle man gøre det, minister?

Ministeren.

Når vi ikke ønsker at samarbejde med Assadregimet og f.eks. indgå en aftale om hjemsendelse, er det ikke udtryk for, at vi synes, at han er slemmere end så mange andre. Der er mange slemme banditter rundtomkring, masser. Vi vil f.eks. meget gerne lave en hjemsendelsesaftale med præstestyret i Iran. Det er heller ikke ligefrem en regering, hvor alle sammen har været på demokratisk højskole. Så vi samarbejder jo med de anerkendte regeringer, der er rundtomkring i verden.

Når vi ikke ønsker at samarbejde med Assadregimet, er det, fordi vi mener, at et fælles vestligt pres på Assadregimet er nødt til at være intakt, og hvis vi lige pludselig går enegang, så er vi bange for, at presset bliver lettet på Assadregimet. Så det er en rent udenrigspolitisk interesse. Det har intet at gøre med, at han er mere eller mindre slem, for der er masser af slemme mennesker rundtomkring i verden. Man får asyl, fordi man har brug for beskyttelse, ikke fordi man lever i et diktatur, fordi så er der rigtig mange mennesker, der ville kunne få asyl.

Hr. Andreas Steenberg.

Men det er jo rigtig klogt udenrigspolitisk at lægge pres på Assad, for selv om der er mange, som forbryder sig mod menneskerettighederne rundtomkring i verden, er han alligevel en af de værste. Så det er klogt at lægge pres på ham, men derfor giver det jo ingen mening, når man så på den anden side siger til unge mennesker, der er i gang med uddannelse og integration, at det er helt oplagt at tage derned. Der er vilkårlige arrestationer og tortur, og vi vil gerne lægge pres på Assad, fordi han skal forbedre vilkårene, men alligevel siger vi til folk, at vi regner med, at man tager derned. Det holder jo ikke, minister. De ender da i et udrejsecenter alle sammen. Hvorfor i alverden skulle man tage derned?

Ministeren.

Jeg synes, at man skal rejse ud af Danmark, hvis ikke man har nogen lovlig opholdstilladelse, fordi sådan fungerer en retsstat, men jeg tror også, det er vigtigt at holde fast i noget andet. Sidste år gav Flygtningenævnet f.eks. afslag, altså de stadfæstede afslag fra Udlændingestyrelsen, over 600 gange. Alle de 600 mennesker mener jo selv, at de har brug for beskyttelse. Langt de fleste af dem, vil jeg gætte på, er sympatiske, ordentlige mennesker, og hvis de sad inde i Aftenshowet, ville man tænke: Du er en flink mand, du vil være til gavn for vores samfund. Det er jeg helt sikker på. Det er jeg helt, helt sikker på, fordi de fleste mennesker er sympatiske, ordentlige mennesker, men alle de mere end 600 mennesker skal alligevel rejse ud til alle verdens hjørner: nogle til Somalia, nogle til Eritrea, nogle til Afghanistan, nogle til Iran, nogle til Irak – alle sammen steder, hvor jeg hellere ville leve i Danmark. Men vi beder dem alligevel om at gøre det.

Vi fratager dem en mulighed for en fremtid i Danmark, fordi sådan fungerer det asylpolitiske retssystem, og det tror jeg bare vi skal holde virkelig godt fast i, uanset at den enkelte sag selvfølgelig kan gøre ondt i maven, når man sidder og ser mennesket i øjnene, for det gør det da på os alle sammen. Så skal vi bare lige tænke igennem, hvad de langvarige konsekvenser ville være, hvis en enkelt sag lige pludselig får os til at bakke på vores principper. Der tror jeg virkelig, det er vigtigt, vi står fast.

Tak. Så skal vi have skiftet rundt igen, så vi får hovedspørgeren på til sidst. Værsgo til hr. Kristian Hegaard, ½ minut.

Ministeren indrømmede, at Assad er en slem bandit, og det er jeg enig i, og derfor er det jo endnu mere meningsløst, at regeringen så politisk vælger at fremskynde behandlingen af de her sager så hurtigt som muligt. For hvad tror ministeren at Assadstyret gør ved familiemedlemmer til mennesker, som har nægtet militærtjeneste over for Assadstyret, Assadregimet? Tror ministeren, at familiemedlemmer til dem er fuldstændig garanteret, at de ikke bliver udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling, hvis de kommer tilbage til Syrien? Er det vigtigt for ministeren, at man har fremskyndet de her sager i de her situationer, der er tale om her?

Ministeren.

Jamen jeg synes faktisk ikke, det handler om, hvad jeg tror. Min politiske holdning er, at jeg stoler på Flygtningenævnets afgørelse. Jeg er ikke ekspert i, hvilke sikkerhedssituationer der er i hvilke provinser af Syrien – eller i Afghanistan eller i Pakistan eller i Bangladesh eller i Marokko. Jeg stoler på, at de myndigheder, vi har sat til at løse den her opgave, er i stand til at løse den. Jeg vil virkelig advare imod, at vi gør det til politiske diskussioner i Folketingssalen, hvor der er behov for beskyttelse, og hvor der ikke er behov for beskyttelse, men at vi fastholder noget deling af ansvaret for opgaverne her.

Jeg har også hørt Radikale Venstre opfordre regeringen til at lave en hjemsendelsesaftale med Iran. Det er heller ikke ligefrem et folkevalgt parlament og en folkevalgt regering, vi så ville skulle forhandle med, men det jo er, fordi vi anerkender, at folk fra Iran, der ikke har brug for beskyttelse, selvfølgelig skal til Iran. Det betyder jo ikke, at præstestyret ikke er slemt. Det betyder ikke, at folk fra Iran ikke kan være individuelt forfulgt, men det betyder, at hvis der er en enkelt person, der ikke har brug for beskyttelse, men alligevel er kommet til Danmark og har søgt asyl, så er vi indstillede på med tvang at sætte en person på en flyvemaskine til Teheran, og jeg har endda hørt Radikale Venstre opfordre regeringen til at sikre, at vi med tvang kan sætte en person på flyvemaskinen til Teheran. Det er ved gud heller ikke et demokrati. Så jeg vil virkelig appellere til, at Radikale Venstre ud fra et retsstatsprincip lige holder tungen lige i munden i den her sag.

Tak for det, og hermed er det spørgsmål afsluttet.

Det næste spørgsmål er også til udlændinge- og integrationsministeren, og det er stillet af hr. Hans Kristian Skibby.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)